Jeg har med undren læst artiklen »Med børn skal land bygges« i Folkeskolen nummer 35. Der er ingen tvivl om, at vi i Grønland trænger til at få struktureret vores undervisning anderledes, og der er mange ting i det projekt, der kaldes Atuarfitsialak, som vil med­virke til det kvalitetsløft, vi trænger til. Projektet må alt i alt betegnes som godt.

Men der er nogle dele i artiklen, som jeg er nødt til at tage afstand fra hvis ellers de implicerede er korrekt citeret.

Udsagnet om, at alle elever i almen linje slutter med et resultat i dansk, som ikke kan bruges til noget, er en grov chikane af de elever i almen linje, som har arbejdet målbevidst og har opnået et godt resultat også i dansk. Det skal måske her tilføjes, at mange elevers dårlige resultater i dansk ikke så meget er elevernes og skolens skyld, som det er bestemte politiske strømningers skyld.

Kaali Olsen er citeret for at sige, at tidligere skoleordninger har været fiaskoer, fordi de var kopier af det danske skolesystem. Dette er en grov tilsidesættelse af sandheden. Den nye skole­lov er en tro kopi af et ca­nadisk/amerikansk skolesystem. Jeg er ikke hermed i stand til at sige, at systemet ikke kan bruges i Grønland, og jeg håber og arbejder på det bedste. Men særligt grønlandsk er det ikke.

Endelig postulerer vore embedsmænd, at nu er Danmark bagud. Jeg ved godt, at vore konsulenter i de sidste år har henlagt deres rejser til områder vest for Grønland, men det berettiger ikke til i uvidenhed at blamere sig med udtalelser om, at et skolevæsen som det danske er håbløst bagud, især når dette ikke er tilfældet.

Endelig er der i artikelboksen en fejl. Der står: Engelsk begynder allerede på mellemtrinnet. Det vil sige, hvad der svarer til dansk 3. klasse. Dette er ikke korrekt. Begyndelsen på mellemtrinnet svarer til 4. klasse i Danmark, da der ikke længere er børnehaveklasse i 1. klasse.

Forkortet af redaktionen

Svar

Vi har valgt at skrive, at mellem­trinnet svarer til dansk 3. klasse, fordi en elev, der begynder på mellemtrinnet i grønlandsk skole, aldersmæssigt svarer til en elev, der begynder i 3. klasse i Danmark. Det er korrekt, at en dansk børnehaveklasse ikke svarer til en grønlandsk 1. klasse, men børnene fylder normalt seks år i det år, de begynder i enten dansk børnehaveklasse eller grønlandsk 1. klasse.

I artiklen bliver det ikke antydet, at det er elevernes skyld, at nogle danskresultater er dårlige.

Ingen embedsmænd er citeret for at sige, at »et skolevæsen som det danske er håbløst bagud«, derimod bliver folkeskolekonsulent Karl Nielsen citeret for, at »Grønland for en gangs skyld er kommet på forkant«.

Redaktionen