0   159

Statistik på gyngende grund

Årets udgave af OECDs »Education at a Glance« er netop blevet offentliggjort, men den måde, statistikken bliver brugt på, er ofte misvisende

2003-udgaven af »Education at a Glance« der hvert år gennemlyser OECD-landenes uddannelsessystemer statistisk blev offentliggjort i tirsdags. Det plejer at give anledning til den gamle historie om, at den danske skole er dyr og middelmådig. Nogle gange står den på forsiden af avisen, andre gange er den en note nederst på side fire.

Den er blevet fortalt så mange gange, at den næsten fremtræder som en sandhed. Selv i Finansministeriet vandrer den rundt.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi får ikke så meget i kernefærdighederne læsning, skrivning og regning, som det koster. Vores skoler er ikke så gode, som de er dyre«, sagde afdelingschef Agnete Gersing således ved sidste Skolerigsdag med henvisning til netop »Education at a Glance« samt Pisa.

Tabellerne i »Education at a Glance« viser samfundets investering i uddannelse, mener hun, mens Pisa udtrykker afkastet.

Men det er en fejlslutning, mener Lars Blom Salmonsen, øko­nomisk konsulent i Danmarks Lærerforening.

»OECDs statistikker er ikke fuldt sammenlignelige«, siger han. »Det er der for så vidt ikke noget at sige til. Der er nemlig mange udfordringer, når OECD skal forsøge at indsamle sammenlignelige tal om de enkelte skolevæsener i hele den vestlige verden. Desuden er OECDs resurser begrænsede«.

»Skolesystemerne er meget forskellige, og den nationale statistik er indsamlet på forskellig måde. De statistiske kategorier er generelt defineret ud fra lokale forhold og ikke ud fra en sammenlignelig international standard. Det rejser spørgsmålet, om oplysningerne overhovedet kan sammenlignes«, tilføjer Lars Salmonsen.

Selv om specialkonsulent i Undervisningsministeriet Kenn Thomassen der står for de danske indberetninger til OECD ikke mener, at sammenligningerne er helt ude i skoven, så erkender han, at der er klare svagheder i datamaterialet, som såvel landenes som OECDs eksperter da også løbende prøver at udbedre.

En af de største svagheder er registrering af private udgifter til uddannelse. Mens det er forholdsvis let at opgøre, hvad det offentlige betaler til uddannelse, er det svært at få indfanget, hvor mange penge forældre og virksomheder lægger i uddannelsessystemet i de forskellige lande, siger han.

»På grundskoleområdet drejer det sig om forældrebetaling til private skoler, udgifter til skolebøger og så videre. I nogle lande er der også en slags parallelsystem: Når børnene kommer hjem fra den almindelige skole, så får de privatundervisning om eftermiddagen«, tilføjer Kenn Thomassen.

»Og den slags udgifter er jo svære at indfange. Det er klart et svagt punkt«.

Der er forskel på statistik og virkelighed

Der er andre markante faktorer, der kan få et lands skolevæsen til at se billigere ud i statistikken, end det er i virkeligheden, supplerer Lars Blom Salmonsen. For eksempel pensionen.

»Indregningen af pensionsudgifter i udgiftstallene er højst usikker, blandt andet fordi lærerne i en række lande får tjenestemandspensioner, der ikke optræder på de løbende skolebudgetter. I bedste fald bliver der medregnet et skønsmæssigt beløb. Med hensyn til de private skoler har OECD helt opgivet at indsamle pensionsoplysninger«.

Udgifterne til specialundervisning er også en usikkerhedsfaktor.

»Organiseringen af specialundervisningen varierer meget mellem landene. Nogle steder foregår store dele af specialundervisningen for eksempel uden for det offentlige skolesystem«, siger Lars Blom Salmonsen.

»Andre lande lader i vidt omfang eleverne gå en klasse om i stedet for at tilbyde dem specialundervisning. Det får skolevæsenet til at se billigere ud per elev i statistikken, fordi det ekstra års undervisning af eleven ikke registreres som en ekstraudgift«.

Mere omtåget bliver debatten kun af, at visse embedsmænd, politikere og lederskribenter holder »Education at a Glance« op mod Pisa, der i deres optik skulle udtrykke afkastet af samfundets investering i grundskolen.

»Pisa-testen peger helt snævert på, at Danmark engang havde et læseproblem. Den siger ikke noget om, hvor god den danske skole er som sådan«, fastslår Lars Salmonsen.

jvolsen@dlf.org

DLF har udarbejdet et notat om OECDs sammenligninger af lande. Det kan læses på www.dlf.org


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet