»En, to, tre værsgo!«

For tre sekunder siden sad de to duellanter på knæ over for hinanden på den blå måtte med et skælmsk smil på læben. Nu ligger de og roder rundt med arme og ben viklet ind imellem hinanden i intens infight. Men de smiler stadig. Nu og da kan man endda høre dem hvine af fryd, når det entusiastiske publikum, der sidder rundt omkring måtten, for en kort bemærkning daler i decibel.

»Go, Simon! Go, Simon!« lyder det enstemmigt og meget højlydt fra publikum, men lige meget hjælper det.

Fra sin position, liggende på ryggen, kæmper Simon ihærdigt for at ryste Alexander af sig, men forgæves. Simons skuldre bliver tvunget ned mod måtten.

»En, to, tre Alexander vandt«, råber kamplederen.

Slukøret, men dog med oprejst pande, forlader Simon måtten, mens Alexander udpeger sin næste udfordrer.

Vi er i Bandholm Skoles idrætssal. Klokken er ti, og 2. og 3. klasse på Bandholm Skole på Lolland har idræt eller som idrætslærer og skoleleder Nils Nørbo kalder det i dagens anledning: Struktureret slåskamp.

Børnene har idræt på skemaet hver dag med undtagelse af fredag for de yngste elevers vedkommende. Den daglige idræt er en vigtig del af skolens forsøg med at lave helhedsskole. Den meget høje prioritering af idræt gjorde, at skolen i 2000 blev præmieret af Hjerteforeningen og Dansk Skoleidræt for dens indsats for børnenes fysiske udvikling.

Succes med helhedsskole

Udenfor spiller regnen tromme på ruderne og får skolens ellers så idyllisk udseende rødstensbygning til at se grå og trist ud.

Men skinnet bedrager, for på den lille skole nord for Maribo er tilværelsen hverken grå eller trist, er alle involverede enige om. I fire år har skolen kørt et forsøg med helhedsskole, og det har været en bragende succes.

»Vi evaluerer forsøget løbende, og vi har stadig en forbløffende god forældreopbakning«, fortæller skoleleder Nils Nørbo.

Han blev ansat som lærer på skolen i 1990. Siden blev han souschef, inden han i september 1998 tiltrådte som skoleleder. I sine 13 år på skolen har han oplevet skiftende kommunalbestyrelser, der adskillige gange har forsøgt at lukke den lille landsbyskole, hvor der i øjeblikket går omkring hundrede elever fordelt på børnehaveklasse til og med 6. klasse.

Og det var også trusler om lukning, der i 1998 fik skolebestyrelsen til at strikke et forslag sammen til Maribo Kommune, som skulle sikre skolens fortsatte overlevelse.

Det lykkedes. Skolen eksisterer endnu, og forslagets indhold er næsten identisk med den helhedsskole, som skolen har praktiseret siden 1. august 1999.

Lektioner afløst af moduler

Der findes ikke rigtig en klar definition af, hvad en helhedsskole er for en størrelse. Den første af slagsen var Skalmejeskolen i Herning, men dens forsøg med at lave helhedsskole gik på permanent sommerferie i år.

Hovedtanken med helhedsskolen er at skabe en tættere sammenhæng mellem skolen og skolefritidsordningen, så børnene oplever en større helhed i deres hverdag. På Bandholm Skole har man forsøgt at skabe den helhed ved at inddrage pædagoger fra skolefritidsordningen i undervisningen og samtidig forøge det samlede ugentlige timeantal.

Indtil dette skoleår skulle eleverne gå i skole fra klokken 8-14, i alt 30 lektioner om ugen fra børnehaveklassen til 6. klasse. For de mindste elever var det seks timer mere end før. Fra 1. august i år er det ugentlige timeantal dog blevet reduceret til 28 på grund af besparelser.

De ekstra timers undervisning giver i den sidste ende knap to års ekstra skolegang og er forudsætningen for, at helhedsskolen overhovedet lader sig gøre, siger Nils Nørbo.

Forsøget med helhedsskole betyder, at organiseringen af undervisningen også er ændret. De gængse lektioner på 45 minutter er afskaffet til fordel for moduler af to timers varighed. Nu ringer klokken kun tre gange om dagen: Når skoledagen begynder og slutter, og når alle eleverne skal samles klokken 12.00.

»Vi følte et klokketyranni tidligere. Den ringede i et væk, og tingene sluttede med klokken. Vi ville gerne over til, at ting blev gjort færdige. Det giver bedre undervisningsforløb, når alle ikke smider, hvad de har i hænderne, og farer ud, når klokken ringer«, fastslår Nils Nørbo.

Nøgleordet er »fælles«

Forøgelsen af det ugentlige timeantal har kræ­vet en dispensation fra Undervisningsministeriet, der indebærer, at pæ­dagogerne gerne må på­tage sig et selv­stændigt undervisningsansvar. Det har simpelthen væ­ret nødvendigt for at få forsøget til at fungere, fordi man på Bandholm Skole er nødt til at samlæse klasserne.

Thomas Schwencke er pædagog. Han er i gang med sit andet år på skolen. Han har sit udgangspunkt i skolefritidsordningen, TaBaSko, men skolens forsøg med helhedsskole betyder, at han også fungerer som lærer.

»Det er en udfordring, som er død­spændende. Jeg har den indgangsvinkel til det, at det, de lærer i skolen, skal leges ind i dem«, siger Thomas Schwencke, som dermed lever op til helhedsskolens princip om læring via leg.

Før han blev ansat på Bandholm Skole, var Thomas ansat på en friskole, som kørte efter nogenlunde samme koncept som Bandholm Skole. Det var derfor hverken fremmed eller afskrækkende for ham at skulle undervise.

Bettina Olsen var nyuddannet lærer, da hun startede på Bandholm Skole samtidig med Thomas. Helhedsskolen var dog heller ikke et ukendt begreb for hende. Hun skrev opgave om det på seminariet, og ideen tiltalte hende så meget, at det faktisk var årsagen til, at hun søgte job på Bandholm Skole.

Samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne er mest udtalt om eftermiddagen, hvor undervisningen sker på tværs af årgangene.

»Det er en udfordring i sig selv«, griner Bettina og tilføjer:

»Det er undervisningsdifferentiering på højeste niveau«.

De er begge to enige om, at samarbejdet mellem de to faggrupper fungerer optimalt. Pædagogerne inddrages på lige vilkår med lærerne, og undervisningen planlægges i fællesskab i teamene.

Skoleleder Nils Nørbo supplerer:

»Pædagogerne er dygtigere til at tænke i helheder, mens lærerne er bedre til at tænke i enkeltheder og fag«.

Ingen fag

Med opdelingen af dagen i to lange moduler a to timer lægger skolen sig meget tæt op ad den vision for fremtidens folkeskole, som sociolog Henrik Dahl fremlagde i Folkeskolen i maj i år. »Folkeskolen bør deles i to«, mente Henrik Dahl. Lærerne skal undervise eleverne i kundskaber som at regne, læse og skrive om formiddagen, og om eftermiddagen skal eleverne så bruge de kundskaber til at handle, lære om sig selv og livet og derigennem udvikle kreativitet og dannelse«, lød hans bud på fremtidens skole.

»Da jeg læste artiklen, tænkte jeg: Det er jo vores skole, han beskriver«, fortæller Nils Nørbo.

Skolen er endda gået skridtet videre. De yngste elever har ikke længere deciderede fag. Der står bare »skole« på skemaet. 4.-6.-klasserne har stadig dansk, matematik og engelsk, mens de andre fag bliver dækket ind i den emne- og projektorienterede undervisning, som finder sted efter den fælles samling klokken 12.

»Med emne- og projektorienteret undervisning kommer fagene i baggrunden. Vi kender alle fra vores egen skoletid til, at vi bedre kunne lide nogle fag frem for andre, og det påvirkede os gennem hele vores skoleforløb. Her kan børnene højst sige, at de ikke så godt kunne lide emnet om indianere, men fagene når ikke at blive lagt for had«, forklarer Nils Nørbo.

Om eftermiddagen er børnene des­uden delt på tværs af årgangene børnehaveklasse til 3. klasse for sig og 4.-6. klasse for sig.

»Vi har stor glæde af, at de ikke er årgangsdelte, fordi der er meget høj grad af læring i, at de små kopierer de store«, siger han.

Ny overlevelseskamp

Nils Nørbo lægger ikke skjul på, at det har været nemmere at indføre helhedsskole, fordi skolen er så lille:

»Hvis vi sammenligner med kommunens store skoler, så er vi kommet hurtigere og mere smertefrit i gang. Dels fordi ideen blev født her, dels fordi det er lettere at overskue en lille organisation«.

Som så mange andre kommuner har Maribo Kommune ondt i økonomien. Når kommunen i det kommende budget bliver nødt til at kaste om sig med spareknive, håber Bandholm Skole, at den går ram forbi. Men der mangler altså 15 millioner kroner, så skolen er i fare for, at den enten må droppe forsøget med helhedsskole eller i værste fald lukke.

»Det vil være en katastrofe, hvis det skulle ske. Og det vil være synd især for børnene. Der er lagt meget hjerteblod i det her«, sukker Nils Nørbo.

Men på Bandholm Skole kæmper man videre. Også på den blå måtte, hvor pigerne nu har afløst drengene. Emilie fra 3. klasse viser sig at være uovervindelig, men selv om Mie ikke trækker sig sejrrigt ud af dysten, så er hendes desperate råb symbolsk for skolens kamp for at overleve:

»Jeg skal vinde!«

jabrahamsen@dlf.org