0   225

Forældre vendte ryggen til ny skole

Længe så det ud, som om det ville lykkes for Give Kommune at samle to skoler i én. Men så dukkede der en friskole op

Umiddelbart var alt idel lykke den 4. august, da Tessa fra 4. klippede den røde snor, og børnene stormede ind i den flotte nye skole.

Det var en dag fyldt med klapsalver, slagsang og ih og åh og nejjj!, og hvorfor skulle det ikke også være sådan? To ned­slidte skoler var erstattet af en ny med store lyse rum, let adgang til naturen uden for de store vinduer, fleksible klasselokaler, højt til loftet, skydevægge og grupperum, mobile tavler, ergonomisk inventar alt var, som det skulle være. En skole til fremtiden.

Artiklen fortsætter under banneret

Men så var der jo lige det der. Skolen har kun 131 elever 100 mindre, end skolen er bygget til.

De sidste 100 børn festede små tre kilometer væk i deres nybyggede skole, Karlskov Friskole.

Økonomi udfordrer nærhed

Med godt 14.000 indbyggere spredt ud over 400 kvadratkilometer har en landkommune som Give mange tyndt befolkede områder og dermed også forholdsvis mange små skoler.

Regeringens krav om økonomisk effektivitet og høj faglighed gør det imidlertid oplagt at lægge skoler sammen for på den måde at udnytte resurserne bedre.

Men det er ikke så let, som det lyder. Ofte etablerer borgerne private skoler dér, hvor kommunen lukker folkeskoler.

Kommunen bliver med andre ord klemt mellem de centrale krav om et moderne og effektivt skolevæsen og borgernes ønske om nærhed og lokale samlingspunkter.

Det var det, der skete i Give Kommune. Elkjærskolen, som den nye skole hedder, er normeret til de godt 200 børn, som gik på de to gamle skoler, Karlskovskolen og Langelund Skole.

Men knap halvdelen af distriktets for­ældre valgte den nye skole fra og byggede en friskole i Karlskov.

Det efterlader Elkjærskolen med en del færre børn end forudsat, og i stedet for at score en rationaliseringsgevinst mister kommunen godt tre millioner kroner om året i tilskud for friskoleeleverne. Samtidig skal kommunen forrente de 27 millioner kroner, det kostede at bygge Elkjærskolen.

Svært at planlægge

Gives borgmester, Villy Dahl Johansen (lokalliste), er ikke stolt af den side af sagen.

»Nej, det er overhovedet ikke tilfredsstillende. Men vi er nødt til at overveje, hvordan vi udnytter resurserne bedst muligt, og det betyder blandt andet at samle eleverne på større skoler. Når borgerne bare kan oprette private skoler, har vi ingen chance for at planlægge og effektivisere«, siger borgmesteren, som understreger, at et enigt byråd stod bag beslutningen om at bytte to gamle skoler til en ny.

I et brev til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen peger kommunalpolitikerne i Give på problemet, og de opfordrer ham til at revurdere reglerne for at oprette friskoler.

»Vi har intet imod friskoler, som etableres på et pædagogisk og ideologisk grundlag«, siger Villy Dahl Johansen, »men det er umuligt at styre den kommunale økonomi, når forældrene laver deres egne skoler, bare fordi børnene får et par kilometer længere til skole«.

Chefkonsulent Søren Christiansen fra KL forstår Give-borgmesterens frustration. Kommunernes skolepolitik presses i øjeblikket fra flere sider, siger han.

»Fra centralt hold lyder et stærkt krav om faglighed, og da antallet af børn vokser, samtidig med at kommunerne skal spare, bliver de nødt til at se på udgiften per elev. Begge dele fagligheden og økonomien peger i retning af færre og større skoler. Men mange forældre lægger vægt på nærhed, så kommunerne står i et dilemma«, siger Søren Christiansen, som understreger, at KL ikke har krav vendt mod de private skoler.

»Vores politik retter sig mod kommunerne, ikke mod de private skoler. Og for mig at se er der kun én løsning: Kommunerne må tage en åben diskussion af de forskellige kvalitetskriterier, inden de lægger deres politik«.

Økonomi er kun et kriterium

Også Per Kristensen, der er formand for Frie Grundskolers Fællesråd, forstår Give-borgmesterens synspunkt.

»Økonomisk og rationelt holder hans argumenter ingen tvivl om det. Pointen er bare«, fortsætter Per Kristensen, »at der findes andre kvalitetskriterier end det økonomisk-rationelle, og vi har indrettet vores lovgivning, så det er muligt for andre kriterier at komme til udtryk. Dét synes jeg er godt. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at der er flere kvalitetskriterier«.

Per Kristensen understreger, at det ikke er let at etablere en privat skole.

»Der skal lægges masser af arbejde og tid i en ny skole, så i de tilfælde, hvor skolerne bliver til noget og det er jo langtfra hver gang skyldes det, at der er kræfter bag skolen, som virkelig ønsker sådan en skole. Skolen er så vigtig for dem, at de vil betale prisen. Så opstår der ganske rigtigt et sammenstød mellem kommunens og forældrenes interesser. Sporene krydses, men man må huske, at de kræfter, som kommer til udtryk i arbejdet med de private skoler, er kræfter, som man i mange andre sammenhænge priser. Lokalt sammenhold, borgere, der selv tager ansvar, nærhed, forældre, som engagerer sig i deres børns skole det er ikke ødelæggende kræfter, og derfor er der heller ingen grund til at lægge dem for had«.

Tager ansvaret for folkeskolen

Byrådet i Give kunne i øvrigt have undgået hele miseren ved at lukke de to skoler uden at bygge en ny, påpeger Villy Dahl Johansen.

»Så havde vi lagt opgaven over til privatskolerne, men det var ikke det, vi ville. Vi føler et ansvar over for folkeskolen. Det er en vigtig del af demokratiet, at der er et godt skoletilbud til alle ikke kun til dem, der vil og kan betale for det. Så vi spekulerede ikke i friskoler, men økonomisk havde det været smart for os«.

folkeskolen@dlf.org

Krav til en privatskole

en privat skole skal anmeldes til Undervisningsministeriet senest 1. februar. Der skal lægges 30.000 kroner i depositum

skolen skal have en bestyrelse, godkendte vedtægter og egnede bygninger

skolen skal være fri og uafhængig og skal tilbyde en undervisning, som står mål med undervisningen i folkeskolen

5. september det første år skal skolen have 12 elever. Næste år skal der være 20 og år tre 28 elever fordelt på 1. til 7. klasse.

(Kilde: Undervisningsministeriet)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet