Skolelederne ser på skolens behov

Økonomien forhindrer skolerne i at betale, hver gang en lærer vil uddanne sig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Dronninglund Skole skal formændene for fagudvalgene have en pædagogisk diplomuddannelse. Det har ledelsen besluttet, og derfor betaler skolen for deres uddannelse.

»På en stor skole kan vi bygge kollegiale netværk op i hvert fag. Men de skal drives af formænd, der er fagligt klædt på til opgaven. De skal ikke bare dele pjecer og materialer ud. De skal vide, hvad der rører sig i faget. Derfor betaler vi for, at de kan få en diplomuddannelse«, siger skoleleder Arthur Corneliussen fra Dronninglund Skole.

Men den nordjyske skole betaler ikke altid. Det sætter økonomien en bremser for.

»Hvis lærer Jensen vil have en diplomuddannelse, er vi nødt til at se på, om den passer ind i vores behov. Gør den ikke det, må han selv betale. Men vi støtter ham med bøger og med en uges frihed, når han skal skrive sin hovedopgave«, siger Arthur Corneliussen.

På Virupskolen i Århus-forstaden Hjortshøj er fem-seks lærere i gang med diplomuddannelsen, og de må alle selv betale. Fremover bliver det anderledes.

»Vi skal til at udarbejde retningslinjer for, hvornår en lærer kan få tilskud til sin uddannelse. Vi ville gerne betale for dem alle, for det præger vores pædagogiske diskussioner, når lærerne har en teoretisk baggrund for praksis. Det giver en god ro om de beslutninger, vi træffer. Men vi er nødt til at prioritere, så jeg kan forestille mig, at vi når frem til, at vi yder tilskud, hvis det er en uddannelse, skolen har brug for«, siger skoleleder Lene Mols.