Hver torsdag eftermiddag går otte studerende fra jyske skoler ind til den samme lektor. De får den samme undervisning, læser i de samme bøger og løser de samme opgaver.

Men der er én forskel. Halvdelen betaler selv for uddannelsen. Resten får den betalt af deres arbejdsplads.

De otte læser litteratur og litteraturdidaktik et fagmodul på den pædagogiske diplomuddannelse på JCVU i Århus-forstaden Viby.

»Når jeg skal på arbejde fredag morgen, har jeg bare lyst til at pjække og bruge tiden på at læse det, vi har gennemgået. Det gør jeg selvfølgelig ikke. Men jeg fortæller vidt og bredt om det, vi har lært, til mine kolleger i middagspausen«, siger Lone Hansen fra Kragelundskolen i Århus.

Hun er en af de lærere, der selv betaler de 5.500 kroner, et modul koster. Prisen for en fuld diplomuddannelse ligger på cirka 35.000 kroner.

»Det kan være svært at forsvare over for familien at hive så stort et beløb ud af budgettet«, siger Lone Hansen, der blandt andet må spare på udgifterne til rejser.

Det er ingen trøst, at hun stiger i løn, når hun har taget diplomuddannelsen.

»Jeg stiger måske 200 kroner om måneden, men der går lang tid, inden jeg får dækket mine udgifter ind. Men det er spændende at blive dygtigere. Det holder hjernen i gang«, siger Lone Hansen.

Føler sig forpligtet

Lillian Kristensen fra Dronninglund Skole i Vendsyssel føler sig privilegeret. Hun får hele sin uddannelse betalt. »Jeg er 52 år, så jeg havde ikke regnet med, at skolen ville sætte penge i mig. Men det er ledelsens politik, at alle fagudvalgsformænd skal have en diplomuddannelse«, siger Lillian Kristensen, der er formand for skolens fagudvalg i dansk.

Hun føler, at hun må honorere betalingen ved at gå foran i udviklingsarbejdet på sin skole.

»Vi ser blandt andet på forskellige prøveformer, og her er det klart, ledelsen kommer til mig. Det er min opgave at tage hånd om udviklingen og inspirere kollegerne. Det er også helt i orden, for jeg er vild med det«, fortæller Lillian Kristensen.

Lone Platz har taget orlov fra sit job på Virupskolen i Århus-forstaden Hjortshøj for at læse på JCVU på fuld tid. Ikke alene er hun på uddannelsesstøtte hun betaler også selv for uddannelsen. Det betyder, at hun ikke i samme grad som Lillian Kristensen føler sig forpligtet over for sin skole.

»Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage og bruge min nye viden i min undervisning, som helt sikkert vil blive mere kvalificeret. Og selvfølgelig fortæller jeg mine kolleger om, hvad jeg har lært. Jeg er tit på skolen, og så snakker og snakker jeg bare. Men jeg føler mig ikke forpligtet til det. Jeg betaler selv min uddannelse og er derfor kun forpligtet over for mig selv«, siger Lone Platz.

Lillian Kristensen fra Dronninglund føler sig så forpliget, at hun hver torsdag kører frem og tilbage mellem Dronninglund og Århus.

»Modulet i litteratur blev ikke oprettet i Aalborg, så jeg må køre herned. Og jeg er klar til at rejse til København, hvis det bliver nødvendigt for at gøre uddannelsen færdig«, siger Lillian Kristensen.

»Og hvorfor skal du køre så langt? Fordi så mange selv skal betale, er det svært at få alle fag op at køre på alle CVUer«, lyder det tørt fra Lone Platz.

Mere end et kursus

Forskelsbehandling er det ord, selvbetalerne hæfter på deres situation. Både mellem de studerende indbyrdes og i forhold til deres kolleger hjemme på skolerne, som får deres kurser betalt.

»Skolerne betaler rask væk 800 til 1.000 kroner, for at en lærer kan komme på et dagskursus på amtscentralen. Men der kommer man kun igennem en enkelt ting, for eksempel storyline, som man så kan gå hjem og køre med sine elever. Et modul på diplomuddannelsen er ganske vist fem gange så dyrt. Til gengæld får vi 40 timers undervisning, læser en masse materiale og kommer ind bag de didaktiske tanker. Det kan vi bruge til at hæve undervisningen og de pædagogiske diskussioner på skolen. Hvis skolelederne forstod det, ville de måske betale«, mener Lone Hansen.

Hun er godt klar over, at skoleledere ikke har penge til at sende alle lærere på efteruddannelse. Men det er et spørgsmål, hvad lederne vil satse på.

»Litteratur er en faglig uddannelse, men ofte er det kurser i it og selvstyrende team, der bliver prioriteret. Men skal det hele handle om det?«, spørger Lone Hansen.

Hendes kollega på Kragelundskolen, Inge Rix, betaler også selv.

»Vi lærer alt det nyeste inden for litteraturpædagogik, og vi kommer tilbage og giver eleverne en bedre undervisning i dansk. Så jeg ville ønske, at skolelederne ville prioritere det«, siger Inge Rix.