Sobert sprog og ingen fotos

Nogle elever holder sig hjemme, andre for ørene, når der står seksualundervisning på skemaet. Det har to skoler i Odense forsøgt at gøre noget ved. Resultatet er en stor kasse med nøje udvalgt materiale til timerne om bierne og blomsterne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

To bryster toner frem på skærmen. Panikken breder sig i klassen. Nogle tager hænderne foran øjnene, andre kigger væk. Endelig er der dem, som har travlt med at se, hvem der kigger på skærmen. Der er seksualundervisning på skemaet, og videoen er tændt.

»De er opdraget til, at de ikke må se det«, fortæller Lilian Sørensen, der er lærer på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense, om eksemplet. I dag sidder hun hos naboerne på Humlehaveskolen sammen med Jill Toft Hansen og Basil Hammoud, der begge er lærere på skolen. Humlehaveskolen har cirka 95 procent tosprogede elever, mens fire ud af fem elever på Abildgårdskolen er tosprogede.

Sammen med fire andre lærere er de ved at lægge låg på kassen. En kasse med nøje udvalgt materiale, vejledninger til seksualundervisningen på de to skoler. Efter sommerferien vil begge skoler have en af slagsen stående, som den enkelte lærer kan finde frem, når bierne og blomsterne skal slippes løs i klassen.

Mangler seksuelle færdselsregler

»Kan en mand voldtage sin kone«, spurgte Lilian Sørensen på et tidspunkt en af pigerne i klassen. »Nej, de er jo gift«, lød svaret.

De helt grundlæggende seksuelle færdselsregler er langtfra på plads, og det skal seksualundervisningen på skolen være med til at råde bod på. Men det har i mange tilfælde været vanskeligt på begge skoler. Elever bliver holdt hjemme. Forældre kommer op på skolen og skælder lærerne ud.

Lærerne delte sig i to grupper; en interviewgruppe og en »scannergruppe«. Målet var, gennem interviews af forældrene til de tosprogede elever, at finde ud af, hvad der er i orden, og hvad der ikke er acceptabelt i seksualundervisningen. Ud fra det skulle materialet på området granskes og det bedste samles i en stor kasse.

Kaffe og kage

»Vores ambitionsniveau var meget højt«, siger Jill Toft Hansen om interviewgruppens start. De fandt dog hurtigt ud af, at det tog meget lang tid, så de interviewede forældre til børn i deres egne klasser. Tre ting var på dagsordenen: Forældrenes viden, deres holdninger til seksualundervisning, og hvordan de synes, det skal foregå. De fleste interviews foregik hjemme hos forældrene, andre på skolen.

»Det var enormt hyggeligt, og de ville meget gerne snakke«, fortæller Jill Toft Hansen. Det var mest mødrene, de snakkede med, og der blev disket op med kaffe og kage alle vegne. Lige så sikker kaffen var hvert sted, var svarene fra forældrene. Ingen fotos, ingen film, kønsadskilt undervisning og et sobert sprog.

»Det var let at udforme principperne«, siger Jill Toft Hansen. Principperne skulle være med til at sortere undervisningsmateriale til og fra, og de skal fremover følges i undervisningen.

Rygtet spredes

På Humlehaveskolens lærerværelse er der aftenmøde. Alle forældrene fra 5. til 9. klasse på de to skoler er inviteret til at høre om projektet. Der er lærere fra begge skoler, ledere, medlemmer fra skolebestyrelserne, tillidsmænd og så 10-20 forældre. »Men de fortæller det videre, så de andre ved det. Og det er vigtigt, at forældrene har hørt om det i forvejen, når vi begynder at bruge materialet«, siger Basil Hammoud, der er ved at skrive en artikel om islam og sex til mappen med principperne og lærervejledningen i kassen.

Scannergruppen startede med at indsamle materiale til seksualundervisning fra amtscentret, biblioteket og internettet. Det blev delt ud mellem gruppens medlemmer, og så var det ellers bare at bladre og kigge til at starte med. Bøger med fotos blev kasseret. »Pik«, »kusse« og »kneppe« røg samme vej. Den første grovsortering var stor og meget enkel.

»Vi skal finde et materiale, som svarer til deres erfaringsniveau«, fortæller Lilian Sørensen og giver et eksempel fra et af materialerne, hun kiggede igennem. Det er et spil, hvor eleven skal trække et kort med en situationsbeskrivelse og et efterfølgende spørgsmål til diskussion. »Du er i byen, drikker, møder en sød fyr, går med ham hjem og har sex ...«.

»For det første går de ikke i byen, de drikker ikke, de må ikke have kærester, og de har ikke sex«, siger Lilian Sørensen. Måske går nogle af drengene til fest, men pigerne gør i hvert fald ikke.

Fordækt undervisning

Et af problemerne i undervisningen er, at forældre og elever har tabuer og fordomme over for danskerne.

»Danskerne drikker og dyrker sex og bliver gift hver anden dag«, som Lilian Sørensen udtrykker nogle af fordommene. Det er blandt andet medvirkende til, at forældrene ikke ønsker, at deres børn skal deltage i undervisningen.

»Forældrene ønsker ikke, at deres børn deltager i undervisningen, fordi de føler, at vi opfordrer til at gå ud og prøve tingene. De forstår ikke forskellen på oplysning og opfordring«, siger Basil Hammoud.

Det er ikke i alle klasser, der har været problemer. I nogle af de store klasser lader eleverne være med at fortælle noget, når de kommer hjem.

»Vi vil gerne væk fra, at vi underviser fordækt. Vi har også gået og håbet på, at eleverne ikke gik hjem og fortalte det«, siger Jill Toft Hansen.

»Jeg lærte eleverne om, hvordan man bliver befrugtet. Det har de fortalt derhjemme og fået at vide, at det ikke passer. Det er Allah«, fortæller Lilian Sørensen smilende om en af sine oplevelser.

Kassen skal stå klar til det nye skoleår.

»På et tidspunkt havde vi en ide om at lave undervisningsmaterialet, men det droppede vi hurtigt«, griner Jill Toft Hansen. Der var også gode materialer i forvejen, og nu ligger de bedste af slag-sen i kassen og venter på at komme i brug hos en klasse med åbne øjne og ører.

mhedegaard@dlf.org