Inklusionsloven er første lige vedtaget, men inklusionen har været i gang i flere år. "Virkeligheden er langt foran", som DLF-formand Anders Bondo siger til bladet. 57 procent af lærerne i panelet har elever i deres klasse, som de vurderer tidligere ville have været i et tilbud uden for klassen.
Da Folkeskolen i 2010 spurgte normalklasselærerne i lærerpanelet, om de havde elever med diagnoser i klassen, svarede godt halvdelen ja. Knap to år senere er det 68,2 procent, der angiver, at de har en elev med asperger, ADHD eller autisme i en normalklasse.
Visiterede elever får ikke støtte
En tredjedel af lærerne i panelet angiver, at de "i høj grad" eller "i nogen grad" har elever, der ikke modtager særlig støtte, selvom de er visiteret til det. "Nu er det skolen selv, der afgør det - der er altså ikke længere en kommunal visitation i forhold til støtte. Skolen må selv prioritere hvor der er mest brug for hjælp...", som en af lærerne i undersøgelsen forklarer.
Størstedelen (53,4 procent) svarer dog, at de enten "ikke væsentligt" eller "slet ikke" oplever dette.
21 procent flere klasser med diagnose-børn siden 2010
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.