Slang er et stiltræk ved en persons sprogbrug, som er med til at karakterisere den pågældende, og brugt med måde og i den rigtige sammenhæng kan det være vældig morsomt. Hvis den rigtige sammenhæng handler om det seksuelle eller latrinære område, er der at dømme efter denne bog nærmest ingen ende på morskaben.

Indledningskapitlet gør udmærket rede for karakteristika ved og anvendelse af slang. Slanglignende orddannelser kan opdeles i tabuord, jargon, daglig tale, skældsord, eder og argot (fagslang). Nogle oprindelige slangord er udeladt i denne udgave, fordi de med tiden er indgået i dagligsproget, og de, der bruger dem, ikke selv opfatter dem som slang. Det gælder en lang række eder, tabuord og skældsord. Men grænserne er ikke skarpe, eftersom forslidte udtryk i denne kategori ofte får nyt liv igennem kreative omskrivninger.

Vi får også en god lille artikel om de sproglige mekanismer, der bruges i dannelsen af slang, samt en redegørelse for, hvor langt omkring i menneskelivet man kan komme, hvis man gransker afledninger af det uskyldige ord 'medisterpølse'.

Bogen virker begge veje, der er både en registrering af faktisk anvendte ord (med årstal for første gang, de er registreret) og en omvendt version, hvor man ud fra et almindeligt ord kan finde omskrivninger i slang.

Det er vel sådan en bog, man godt kan have stående i fnisehjørnet på skolebiblioteket. Men den dag, eleverne får fat i den, bliver anstrengende. Bogstavelig talt, for systematiske forsøg på at gøre sig morsom - i reglen på andres bekostning - har det med at virke overordentlig påtaget og meget lidt præcist. Hvem i den danske lærerstand vil føle sig ramt af betegnelser som abe, barnenumseømhedsfabrikant, børnemishandler, hjernevasker, høg, katederfryns, kridtknækker, lyseslukker eller tavlekludsforvalter? Man vil næppe finde mange af disse betegnelser dækkende for personer på lærerværelset - undskyld: abeburet, filosofværelset, helligdommen, intelligensrummet, plejehjemmet, åndssvageforsorgen.

Det er her, som om udgiverne møjsommeligt har registreret en terminologi, der uddøde med Tykke-Niels-skolehistorierne.