Anmeldelse Læsning
0   207

Ordblinde og læseretarderede kan have gavn af en multisensorisk undervisning

Fakta



<p>Forfatter: Marianne Borg-Hansen</p><br /><p>Læserapport nummer 36, 40 sider, 58,50 kroner</p><br /><p>Landsforeningen af Læsepædagoger</p><br /><p>Strandstien 18, Thorupstrand, 9690 Fjerritslev</p><br /><p>Telefon 9650 8090, fax 9822 5876</p><br /><p>Forlag: Landsforeningen af Læsepædagoger</p>

Neurologisk forskning viser, at ordblinde elevers hjerner fungerer anderledes, når de læser, end hjernen hos 'almindelige' elever. En undervisning, der tager mange sanser i brug, kan ændre hjerneaktiviteten hos ordblinde elever. I 'Læserapport 36' beskriver Marianne Borg-Hansen den nyeste forskning inden for området. Hun giver samtidig eksempler på, hvilke undervisningsaktiviteter en såkaldt multisensorisk undervisning kan indeholde.

Artiklen fortsætter under banneret

Forfatteren er uddannet og har undervist i USA. I USA dækker begrebet 'dysleksi' både ordblinde og læseretarderede. Begge grupper har 'et vedvarende læsehandicap, der har en fysisk årsag og viser sig ved varierende vanskeligheder med forskellige sprogformer'.

Der er en generel enighed om, at dysleksi er en livslang udviklingsmæssig lidelse af biologisk oprindelse. Dysleksi viser sig som et indlæringshandicap af sproglig karakter, der er karakteriseret ved problemer med afkodning af ord, der som oftest afspejler en utilstrækkelig bearbejdning af sproglyde. Vanskelighederne er uventede i relation til personens øvrige kognitive og intellektuelle færdigheder. Vanskelighederne beror på afvigelser i hjernens struktur. En sen sprogudvikling, langvarige udtaleproblemer, tøvende og hakkende tale samt langsom og besværet læsning kan være tegn på dysleksi.

Man har målt blodgennemstrømningen i hjernen hos 29 voksne dyslektikere og en kontrolgruppe på 32 ikke-dyslektikere, når de løste opgaver med bogstavgenkendelse, bogstav- og enderim og kategorisering af ord. Det viste sig, at der var stor forskel på hjerneaktiviteten hos de to grupper. Kontrolgruppen øgede deres hjerneaktivitet, efterhånden som opgaverne blev vanskeligere, medens den var uændret hos dyslektikerne. De havde en underaktivitet i den del af hjernen, der forbinder de visuelle dele med de sproglige.

Andre scanninger viser, 'at der er tegn på, at der hos dyslektikere er ineffektive eller blokerede neurale baner i hjernen, der hindrer dyslektikere i at forbinde den visuelle opfattelse af bogstaver med de fonologiske strukturer, de repræsenterer, og at dyslektikere derfor forsøger at angribe lydene i sproget på en anden måde end ikke-dyslektikere'. Man har prøvet at give en gruppe ældre dyslektikere et intensivt otteugers multisensorisk kursus. En efterfølgende scanning viste, at denne gruppes hjerneaktivitet havde ændret sig, så den lignede aktiviteten hos ikke-dyslektikere.

En multisensorisk undervisning tager flere sanser i brug, for eksempel kan en læseundervisning, hvori der indgår både højtlæsning (auditiv/visuel) og skrivning (kinæstetisk/visuel), kaldes multisensorisk. I begynderundervisning følges skriveindlæringen og bogstavindlæringen, så forståelsen af relationen mellem bogstav og lyd fremmes.

I indskolingen har undervisning i fonologisk opmærksomhed været brugt til forebyggelse af læsevanskeligheder. Det har ført til en generel forbedring af børns læsefærdigheder, og det har forebygget mange læseproblemer. Men de elever, der ikke kan skelne fonemer, det vil sige bedømme relationerne imellem de enkelte lyde i ord, har brug for en multisensorisk undervisning, hvor flere sansemodaliteter tages i brug for at styrke forståelsen og hukommelsen for fonemer. De vil ligeledes have gavn af teknikker, der kan hjælpe dem til en hurtigere ordmobilisering.

Den multisensoriske metode er ikke en bestemt metode, men indeholder elementer fra alle de kendte metoder. Undervisningen bør tilpasses elevens styrkesider og svagheder - en såkaldt diagnostisk undervisning. At læreren er veluddannet samt omfanget af undervisningen, har stor betydning for elevens succes.

Sidste halvdel af rapporten beskriver nogle af de multisensoriske elementer, der kan indgå i en undervisningssituation: farvede lydkort, fingerstavning/-bankning, luftskrivning, skrivning på ryg, i håndflade eller på håndryg, skrivning i sand, sukker eller gryn, sandpapirbogstaver, tredimensionale bogstaver, tegn til lyde, visualisering af ord og indøvelse af oplæsning.

Rapporten anbefales til børnehaveklasseledere, dansk- og specialundervisningslærere. Den har dog interesse for alle lærere, da der findes elever med læseproblemer i næsten alle klasser.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.995 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen