Debat

KRONIK. Dannelse såvel som læring, er blevet et skalkeskjul for psykologisk udvikling og social tilpasning

Kom ud af skjulet og kræv skole og uddannelse med pædagogik, kristendom og demokrati tilbage – politikerne bør sige nej til OECD´s økonomitænkning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 I Folkeskolen.dk kan man følge en debat, hvor påstandene om dannelse fyger om ørerne på tilhørerne, og hvad er egentlig op og ned i denne debat om dannelse i skolen og i læreruddannelsen? Én gruppe har stillet forslag om en ny læreruddannelse, hvor dannelsen skal styrkes, men de angribes frontalt af en anden gruppe, der mener, at den første gruppe helt tager fejl i deres antagelse af, hvad dannelse egentlig er og dermed anfægtes, om forslaget til en ny læreruddannelse overhovedet vil føre til mere dannelse. Dannelse, som er? Ja, det er så det, man diskuterer vildt og voldsomt.

I min optik er den definitionskamp om dannelse, der aktuelt udspiller sig mellem debattanterne Alexander von Oettingen, Camilla Wang, Jakob Harder, Elsebeth Jensen, Lene Tanggaard og Keld Skovmand og som også udspilles blandt politikere, ledere, konsulenter og akademiske forskere – imidlertid blevet et skalkeskjul.

Et skalkeskjul, man er krøbet ind i for at undgå at tage stilling til en helt anden karat af modstander end den, man kan møde indenfor egne nationale grænser.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Denne magtfulde modstander, som man undgår at konfrontere, er EU, som i de sidste 20-30 år har haft held til at gøre det danske skole- og uddannelsessystem til en dikkende lammehale til de anbefalinger, der udstikkes af OECD (international økonomisk samarbejdsorganisation), og som kort sagt drejer sig om dannelse til ´synlig læring´, tests og benchmarking. Alt sammen nu implementeret i uddannelsessystemet med IT og IT-platforme som de midler, der har omdirigeret tidligere dansk undervisningstradition til at tilpasse sig den globale lærings- og dannelsesbølge med henblik på økonomisk bæredygtighed.

Med tsunami-agtig styrke er skolen, lærerne, eleverne og hele det danske uddannelsessystem dermed blevet slynget ind i et stressende hamsterhjul af administrationshelvede, sanktioner, indgreb, mødekaos og en virksomhedstænkning med læringsmål og tests. Et larmende tempo med forvirring er dermed blevet det herskende; langsommelighed med ro til at finde gode steder til at tænke sig om er forsvundet som dug for solen.

Tankeløshed har præget de sidste 20-30 års skole- og uddannelsespolitik og har forledt et helt samfund til at tro på, at blot man fokuserer ensidigt på enten eleven eller på faget – læring eller dannelse – kan man upåagtet komme af sted med at minimere det overordnede: åndfuldhed, med tro, håb og kærlighed, som ellers i Danmark har ytret sig i tillid, ligeværd og demokrati.

Denne tankeløshed bør man se at komme ud af. I stedet for at slås om social dannelse eller psykologisk læring, bør man sammen kæmpe for at få pædagogik, demokrati og kristendom tilbage i skole og uddannelse igen.

Man bør holde op med det meningsløse slagsmål om definitionsretten til dannelse og læring for i stedet at fokusere på en fælles overordnet værdimæssig kamp i den politiske og eksistentielle virkelighed. En kamp om, hvorvidt det skal være økonomiske kalkuler, der skal ligge til grund for dansk skole- og uddannelsespolitik? Med andre ord: er det rimeligt, at EU og OECD bestemmer, hvilke (konkurrence) værdier, der skal ligge til grund for dansk lovgivning om undervisning og pædagogik?

Dette spørgsmål er værd at konfrontere politikerne med, hvis man altså vil have pædagogik, kristendom og demokrati tilbage som de ord og de fag, der kan sikre en menneskelig skole. Der ligger en næsten ufattelig uvidenhed til grund, når man vælger at tro på, at man kan skabe en praktisk og virksom pædagogik og undervisning på baggrund af at ville tvinge til læring og dannelse – med alle til rådighed stående midler som man i dag anvender:  IT, læringsplatforme, statistikker, benchmarkingskrav osv.

Dannelse og læring – står henholdsvis for, at mennesker skal ”vokse ind i fællesskab, underkastet normer og traditioner” (Tanggaard, Rømer og Brinkmann ´Sidste chance. Nye perspektiver på dannelse´) og ”det at lære noget med udgangspunkt i egne forudsætninger og interesser og med egen indflydelse på processen ofte sat i modsætning til en lærerstyring […]” (den danske ordbog).

Ord og begreber er ikke selve virkeligheden men symboler, der repræsenterer virkeligheden. Ord og begreber udspringer af værdidomme, som afgør, at det er netop disse ord og denne virkelighed, man vil sætte i spil.  Således repræsenterer dannelse og læring værdimæssigt den virkelighed, som primært henholder sig til de psykologiske og sociale dele. Mens de pædagogiske, politiske og eksistentielle dele ikke repræsenteres tilstrækkeligt i dannelse og læring.

At få ord og fag som pædagogik, kristendom, og demokrati tilbage i skole og uddannelse igen er en værdimæssig kamp, som kræver, at man tager livtag med de sidste 20-30 års OECDs overtagelse af dansk, og international, uddannelsespolitik, fordi denne politiks værdigrundlag er økonomisk udbytte. Ikke alene den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta, har i hele sit værk påvist dette – også en del andre forskere har stillet sig i dette værdimæssige brændpunkt, se fx John Benedicto Krejslers nyligt udkomne ”Skolen og den transnationale vending” og se også fx Lejf Moos´ artikel ”Den globale uddannelsesindustri” (fra bogen: ´Uddannelse for en menneskelig fremtid´).

Hvis man vil ud af skalkeskjulet, hvor fokus er at lære, psykologisk udvikling, og at man underkaster sig, bliver dannet til, gældende normer og traditioner - så bør man i stedet for interne slagsmål om dannelse og læring fokusere på den overordnede værdimæssige kamp.  Med andre ord, det er simpelthen ikke tilstrækkeligt at ville servicere elevernes psykologiske læringskompetencer eller at ville danne til underkastelse.  

Hvis man vil have andre værdier, end de nugældende om konkurrence og økonomiske kompetencer, tilbage til skole og uddannelse må kampen for pædagogik, kristendom og demokrati hæves op på en international scene. Her er det ikke tilstrækkeligt at slås om dannelse eller læring; det drejer sig om verden, livet og dybest set om, hvordan vi er indstillet til det at eksistere her på jorden.    

Politikerne bør ganske enkelt konfronteres med fordringen om at holde op med at følge OECDs anbefalinger om lærings- og dannelseskompetencer funderet i økonomisk gevinst tænkning – fagene og ordene pædagogik, kristendom og demokrati bør derfor kræves tilbage til skole og uddannelse.

Powered by Labrador CMS