Nu må lærere bruge mundbind på skolen – men ikke i timerne

Nu får lærerne lov til at bære mundbind på skolen. De skal dog tage det af, når de underviser, lyder det i nye retningslinjer fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grundskolelærere får nu ret til at have mundbind på, når de færdes på deres skole. Men de skal tage det af, når de skal undervise deres elever eller er i andre situationer, hvor de er i kontakt med elever.

Sådan lyder en opdatering af retningslinjerne fra Børne- og Undervisningsministeriet på uvm.dk

Opdateringen sker på sker efter indstilling fra Epidemikommissionen, som et flertal i Folketingets Epidemiudvalg netop har tiltrådt.

Lærer: Coronafravær skaber kaos på skolen 

Det fremgår, at det er af "pædagogiske hensyn", at lærerne stadig ikke må bære mundbind i undervisningen.

Der er stadig et krav om, at forældre eller andre besøgende skal bære værnemidler, når de er på skolerne.

På ungdomsuddannelserne er det et krav, at både elever og lærere skal bære enten mundbind eller visir, når de bevæger sig rundt på deres institution. Her skal eleverne også kunne fremvise gyldig coronapas.

Ny strategi: Ikke en eneste skole coronalukket efter nytår 

Powered by Labrador CMS