Kommunalvalg 2021
0   21

Frederiksberg er blevet rød: Hvad kommer det til at betyde på skolerne?

Siden nytår har Frederiksberg efter 112 års konservativt borgmesterstyre en socialdemokratisk borgmester. Hvad kommer det nye flertal til at betyde på Frederiksbergs folkeskoler? Læs tre nye udvalgsmedlemmers bud.

I dag mødes det nye undervisningsudvalg i Frederiksberg Kommune for at konstituere sig.

Ruben Kidde fra De Radikale bliver formand for udvalget, og spørger man ham om, hvad han mener, der bør gøres for kommunens folkeskoler, nævner han hurtigt masterplanen, 'Fremtidens Skole 2030'. 

Artiklen fortsætter under banneret

Han vil inddrage de forskellige interessenter og komme ud på skolerne i foråret og møde både lærere, elever og skoleledere med henblik på at vedtage en langsigtet plan for folkeskolerne.

I den sammenhæng ser han masterplanen Fremtiden Skole 2030 som et godt afsæt for at arbejde videre, så den endeligt kan vedtages dette forår.

FREMTIDENS SKOLE 2030

- En samlet kommunalbestyrelse besluttede med budgetforliget 2020 at igangsætte en proces om at udarbejde en masterplan for skoleområdet.

- Masterplanen skal blandt andet forholde sig til både den faglige fremtid, nye læringsformer, digital undervisning, økonomi og skolens fysiske rammer. 

Et flertal i den tidligere kommunalbestyrelse besluttede, at man skal arbejde med de såkaldte 'mellemformer' altså former i mellem special- og normalklasser. Men det er vigtigt for De Radikale, at de nye skoleformer prioriteres økonomisk.

"Der skal tilføres flere resurser til skoleområdet generelt, og mellemformer må ikke blive en spareøvelse. Inklusionsdagsordenen er vigtig, og de her mellemformer skal implementeres på den bedst mulige måde, og her er det vigtigt for mig at besøge skolerne og være i dialog med dem", siger han.

"Hvis forældrene stod helt selv med valget mellem, at barnet går i mellemform eller specialskole, skal de vælge mellemformen. Så god skal den være. Ellers tror jeg, at det er et taberprojekt", siger han.

Udvalgsformand er lun på mere frihed

Ruben Kidde har desuden hæftet sig ved statsministerens nytårstale, hvor Mette Frederiksen lagde op til, at alle landets kommuner kan vælge at blive fri af statslige regler for blandt andet folkeskolen.

"Der er jo nogle nye muligheder for at frisætte skoleområdet noget mere, hvilket jeg som radikal håber på kan bruges til at kigge på, hvordan man kan have færre test og mere tid til undervisning", siger han og tilføjer, at de nye frihedsgrader ville kunne bruges til at gøre Frederiksberg til en foregangskommune på "at fjerne unødigt bureaukrati og sikre kvaliteten i undervisningen".

Statsministerens nytårstale er heller ikke gået Daniel Panduros næse forbi. Han sidder også i undervisningsudvalget, og han mener ligesom Ruben Kidde, at Frederiksberg bør søge om lov til at være med i frihedsforsøget.

Friheden vil han bruge til at afskaffe de nationale test, hvis det bliver muligt.

"Hvis vi får mulighed for sådan et frikommuneforsøg, så skal vi gøre det. Jeg kan ikke love, at et flertal er enig med mig i det, men jeg synes, at et af hovedargumenterne mod at fjerne de nationale test har været, at det må vi ikke. Nu er der så kommet en åbning for, at vi ikke nødvendigvis behøver test. Det håber jeg åbner op for en drøftelse om dem", siger han. 

Modsat udvalgsformanden mener Daniel Panduro, at der er behov for at udskyde oprettelsen af mellemformer på Frederiksbergs skoler, indtil man har kvalitetssikret dem og inddraget forældre, lærere, pædagoger og forskning.

Det skal samtdig besluttes, at mellemformerne ikke må være en spareøvelse, før Enhedslisten vil være med, understreger han.

Rekruttering af lærere

Et af punkterne, som Ruben Kidde ønsker at gøre mere ved, handler om rekruttering af lærere til Frederiksbergs folkeskoler.

"Det er alfa og omega, at vi har dygtige og engagerede lærere - og det har vi - men det her med at fastholde og rekruttere dygtige lærere er en udfordring i mange kommuner. Også hos os. Det er en central del af vores masterplan for 2030".

For Ruben Kidde er rekrutteringen af lærere absolut topprioritet, men han tilkendegiver, at han ikke har et 'columbusæg', der alene kan løse hele udfordringen.

"Vi (koalitionen af Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF, red.) gik fælles til valg på at ville afsætte et tocifret millionbeløb ekstra til mere kvalitet i undervisningen. En kvalitet, der svarer til et klasseloft på 24 elever modsat de nuværende 26 elever per klasse i gennemsnit", siger han og tilføjer, at sikringen af den ekstra økonomi til undervisningskvaliteten kan have betydning for, at uddannede lærere ser Frederiksberg som et attraktivt sted at arbejde.

Om det skal være et klasseloft på 24, tolærerordning eller andet, der sikrer kvaliteten, vil han ikke lægge sig fast endnu.

Enhedslisten og Konservative vil se på højere lærerløn

Daniel Panduro fortæller, at Enhedslisten har en politisk målsætning om at hæve kommuneskatten med 0,5 procent, som blandt andet skal finansiere en lønstigning til lærerne i kommunen i form af et Frederiksberg-tillæg.

"Lige nu har Frederiksberg Danmarks laveste kommuneskat, og sådan behøver det ikke at være. Hvis vi hæver den med 0,5 procent, giver det os råd til at gøre meget mere", siger han.

Han betoner også, at Enhedslisten ikke stemte for den seneste lokalaftale om lærerens arbejdstid i Frederiksberg Kommune på grund af både for lav løn og og for lidt forberedelsestid.

Han ønsker en dialog med den lokale lærerkreds om, hvad de mener, der skal til for at rekruttere lærere til kommunen.

"Man kan spørge sig selv, hvad alternativet til at give lærerne en ordentlig løn og forberedelsesfaktor er. Det er jo, at vi ikke kan rekruttere lærere. It's not an option", siger han.

Nikolaj Bøgh fra De Konservative, som også sidder i det nye undervisningsudvalg, er enig i, at man kan kigge på en lønstigning for lærerne igen.

Men han afviser, at pengene skal findes ved at hæve kommuneskatten.

"Vi mener, der er penge nok i systemet til at prioritere folkeskolen", siger han.

Han mener også, at den eksisterende lokale arbejdstidsaftale kan være et incitament for lærere til vælge en skole i Frederiksberg Kommune.

"Vi sat nogle penge af til højere lærerlønninger i budgetforliget for tre år siden. De penge er brugt nu. Så jeg afviser ikke, at man kunne kigge på det igen. Vi ligger ikke højt på listen, og det er klart, at vi står i hård konkurrence i hovedstadsområdet", udtaler han.  

"Overordnet set prioriterer vi folkeskolen rigtig højt, da det er et bærende element i kommunens service til borgerne, og det vil vi gerne prioritere yderligere fremover", siger Nikolaj Bøgh.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.593 andre er allerede tilmeldt