Projekterne retter sig bl.a. mod 3.-6. klasse i faget håndværk og design, hvor eleverne skal lære at give gammelt kluns nyt liv.

LB-støtte til projekter om ansvarligt forbrug og produktion

LB Fonden og LB Foreningens Fond har uddelt støtte på godt 1,2 millioner kr. til fire forskellige projekter med afsæt i undervisning om verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.

Publiceret

De to fonde

LB Fonden til AlmenvelgørendeFormål er stiftet af Lærerstandens Brandforsikring G/S i1997. Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle,uddannelsesmæssige og/eller forskningsmæssige formål til gavn forundervisningsområdet.

LB Foreningens Fonds formål erat yde støtte til formål af fælles interesse for lærerstanden,herunder understøttelser til læreres efterladte ægtefæller ogbørn.Fonden uddeler omkring en halv million årligt. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Blandt mere end 40 ansøgere har LB Fonden og LB Foreningens Fond i fællesskab udvalgt fire skolerelaterede projekter, der i alt er blevet tildelt 1.230.000 kroner fra de to fonde.

De fire projekter er 'Nyt liv til gammelt kluns', 'Unge mod madspild', 'Ansvarlig forbruger' samt 'Dyr, mennesker og ansvarligt forbrug'. De to førstnævnte projekter får tildelingen fra LB Fonden, og de to sidstnævnte fra LB Foreningens Fond. Projekterne er umiddelbart meget forskellige, men arbejder alle for det samme mål - nemlig at sætte fokus på at skabe ansvarligt forbrug og ansvarlige produktionsmetoder. "Vi er rigtig stolte af de fire projekter, som LB Fonden og LB Foreningens Fond har fundet i år. De arbejder alle fire på en spændende måde med verdensmål 12 omkring ansvarligt forbrug og produktion. Det er et vigtigt parameter i vores fælles fremtid", siger formanden for de to fonde, Mette Meulengracht Jensen, der ser frem til at følge projekterne i de kommende år.

'Nyt liv til gammelt kluns' er undervisningsmateriale, der skal give danske skoleelever viden om forbrug, genbrug og bæredygtighed, samt motivere og engagere dem til at blive bevidste, kritiske forbrugere. Undervisningsmaterialet er målrettet 3.-6.klasse i faget Håndværk og design.

'Unge mod madspild' er første etape i et projekt, der skal give Arla Fonden en stærk og kvalificeret model for, hvordan Fonden i samarbejde med kommuner og andre aktører kan gøre madspild til en national indsats på landets skoler og dermed skabe en kompetenceopbygning hos børn og unge.

'Ansvarlig forbruger' er et virtuelt undervisningsunivers, hvor der udvikles et Augmented Reality univers, hvori eleverne bliver stillet overfor dilemmaer og valg i henhold til ansvarligt forbrug og produktion. Hver gang eleverne træffer et valg, vil de kunne se konsekvenser for dette valg'.

'Dyr, mennesker og ansvarligt forbrug' er et undervisningsforløb, der tilbydes ungdomsuddannelserne og skal ses som et tværfagligt projekt, hvor eleverne ud fra egne data og indsigt i Zoos projekter omkring naturbevarelse skal arbejde løsningsorienteret med forskellige cases, som alle har til formål at oplyse og eventuelt ændre egne forbrugsvaner samt, hvordan man kan hjælpe andre samfundsgrupper med at vælge bæredygtige alternativer. 

Powered by Labrador CMS