Mange lærere blev ramt af corona op til juleferien og i juleferien, men langt de fleste har ikke ret til erstatningsferie.

Derfor får de fleste lærere ikke erstatningsferie for sygdom i juleferien

Over 2.000 lærere gik på juleferie med corona. Men fordi langt de fleste lærere ikke i lovmæssig forstand har ferie mellem jul og nytår, er der ikke mulighed for at få erstatningsferie. Nogle vil dog være berettiget til det, forklarer DLF.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En positiv coronatest få dage før juleferien er ikke noget, man ønsker sig.

Men det var faktisk tilfældet for hele 2.162 lærere ifølge opgørelsen fra Statens Serum Institut. Hen over julen blev det ikke meget bedre. I sidste uge fik hele 2,5 procent af lærere at vide, at de har corona, hvilket svarer til 2.823 lærere.

Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, når nu der sker en markant stigning i antallet af coronatilfælde inden for langt den største del af befolkningen.

Men lærerne har nogle forhold, der gør, at de ikke har ferie i julen, og derfor kan sygdom i ferien ikke give erstatningsferie.

Debatindlæg: Corona i juleferien

Forskellige forhold for erstatningsferie

Konsulent i Danmarks Lærerforening Thomas Bregnegaard forklarer, hvordan reglerne hænger sammen.

"Der er nogle få kommuner, hvor man er varslet på ferie mellem jul og nytår, og hvis man - inden ferien starter - bliver syg, så er der en feriehindring, og så skal man ikke holde ferie. Så får man erstatningsferie", forklarer han.

Men størstedelen af DLF's medlemmer arbejder i kommuner, hvor man ikke holder ferie mellem jul og nytår, men man har fri alligevel.  

"For langt de fleste kommuner er der varslet ferie for lærerne i fire uger i sommerferien, og så har man enten uge 42  eller vinterferieugen som varslet ferie. Eller også har man tre ugers varslet sommerferie og så både uge 42 og vinterferieugen", forklarer han og tilføjer: "Lærerne har altså samme mængde ferie, som alle andre på arbejdsmarkedet". 

Ferie, der afholdes mellem jul og nytår, er i virkeligheden fridage.  

"Imellem jul og nytår vil der være det, man kalder nul-dage. Man er sådan set på arbejde, men der er ikke planlagte opgaver. Det er fordi, at lærere som alle andre skal arbejde 1924 timer om året. Det svarer til et gennemsnit på 37 timer. Men de fleste lærere oplever, at de i perioder i gennemsnit har 40 eller 41 timer.  Derfor er man nødt til at lægge dage ind, hvor man har nul-dage. Hvis man er på arbejde uden opgaver, så er der ingen ferie, der skal erstattes, hvis man er syg", forklarer Thomas Bregnegaard.

Ny, trist coronarekord: Flere nysmittede lærere end nogensinde før 

Der er dog andre medlemsgrupper end lærere i folkeskolen i DLF, og blandt dem er der ofte varslet ferie mellem jul og nytår.

"Vi har også medlemmer, der er ansat i staten og PPR. Eksempelvis tale- høre-lærere og skolepsykologer, og de kan sagtens være på ferie mellem jul og nytår. Her gælder reglerne om erstatningsferie", forklarer Thomas Bregnegaard.

"Bliver man syg inden ferien, kan man få erstatningsferie i de dage, man er syg af ferien. Bliver man syg i ferien, så kan man få det godtgjort de dage, som er efter fem sygedage, som er en karensperiode. Det vil sige, at blev man først syg mellem jul og nytår, vil man lige meget hvad ikke kunne få erstatningsferie".  

Derfor skal du også melde sygdom i ferien