Blog
0   13

Læselyst: Skal dine elever møde forfatterne?

Abonner på nyt om Gratis børnebøger i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Coronanedlukningen var børnebogsforfatterens værste mareridt. Men fra lærerne fik vi gode tips til at være online - dem bruger vi til et livestream event d. 7. februar.

Den 7. februar går GratisBørnebøger live!

Den 7. februar holder GratisBørnebøger et gratis online-event for 1. - 5. klassetrin. At vi vælger at gå online, skyldes, at dét kan understøtte noget, som vi i Gratis Børnebøger igennem de seneste godt syv år har virket for – nemlig at lade en hel masse børn i Danmark få et gratis, uforpligtende møde med børnelitteraturen. Vi tror, at det giver ekstra læselyst, når børnene på en og samme tid kan læse de samme nye bøger helt uden begrænsninger. Vi synes derfor, at det er helt naturligt, at de får den samme nemme adgang til at møde forfattergruppen. Dét kan vi kun gøre online – og det skal nok blive sjovt!

Coronanedlukning – børnebogsforfatterens værste mareridt

Først måtte vi lige overveje sagen. Fælles for os forfattere bag GratisBørnebøger er nemlig, at vi under coronapandemien er blevet halvtrætte af at holde foredrag online. Vi savner simpelthen at mødes med børnene ude i virkeligheden. Ja, vi lever faktisk af at være tæt på børnene.

Børnebøger er skrevet og redigeret af voksne mennesker. Det paradoks er enhver børnebogsforfatter smerteligt bevidst om. For forstår vi overhovedet nutidens børn godt nok til at skabe den scene fra skolegården, som skal forløse plottet?

Derfor er det så fantastisk vigtigt for os at komme ud at besøge skolerne og høre børnenes reaktioner og deres ofte komplet overrumplende og fantastiske spørgsmål. Og derfor blev coronanedlukningen børnebogsforfatterens værste mareridt.

Vi gør det bare online!

Hurtigt stod det klart, at danske skolelærere er vant til at omstille sig. Massevis af foredrag blev i sagens natur aflyst, men mange lærere stod hurtigt klar med løsningen: Vi gør det bare online! Lærerne delte råd og erfaringer. Og vi andre lærte om fordele og ulemper med Zoom og Teams, og at man skal huske at informere resten af den hjemmeskolende husstand om, at der altså er et yderst vigtigt onlineforedrag under opsejling … så man kunne undgå, at råb i baggrunden som: "Har vi for helvede ikke mere fucking toiletpapir?" blev transmitteret til hele Djursland.

Kort sagt lærte vi at gøre det online. Og nu har vi – med hjælp fra DBK-fondens læselyst-legat – besluttet af gøre det igen. Så lad os ses den 7. februar. 

Læs mere om vores online-event ’Mød forfatterne’ d. 7. februar på hjemmesiden: www.gratisbørnebøger.dk

Bedste hilsner fra GratisBørnebøger: Morten Dürr, Henrik Einspor, Bo Skjoldborg, Benni Bødker og Jan Kjær.

PS. Du kan allerede nu downloade vores plakat for læsekampagnen for februar og hænge op på skolen. Se vedhæftede fil. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.707 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
782 andre er allerede tilmeldt