Blog
0   22

Virtuel undervisning: Der er vigtigere ting på spil end en årsplan

Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der er stor forskel på, hvordan den enkelte skole vælger at organisere online undervisning på. Nogle skoler kører med helt normalt skema, mens andre udelukkende prioriterer klasselærerens fag, generelt færre lektioner og fokus på bevægelsesdelen.

Foto: Flickr.com/Kent Kanouse 

 

Hvis den virtuelle undervisning skulle gå hen at blive forlænget, skylder vi børnene at tilrettelægge undervisningen, så de ikke bliver lænket til skærmen. 

Jeg mener, at det er langt vigtigere at prioritere få lærerskift, bevægelse inkorporeret i timernes indhold og kortere dage end normalt. Ellers kan vi risikere, at få elever tilbage til skolen som helt har mistet drive, motivation og lysten til at lære. 

Artiklen fortsætter under banneret

For mig at se vil det tage længere tid at finde motivationen frem hos mine elever (når de igen vender retur til skolen), end det vil være at indhente de få lektioner på daglig basis, som de evt. kortere dage vil blive et resultat af. 

Hvis ovenstående bliver en realitet rundt på skolerne, får vi forhåbentligt en flok ‘sultne’ elever retur, som savner klassekammerater og den normale hverdag. En hverdag som ikke altid lagres i eleverne som hardware - altså det meget målbare og synlige. Derimod kan de rammes på det, de ikke altid selv er helt klar over er vigtigt. Software – alle de bløde og indre ting, som er svære at måle. Fællesskab, nærhed, samhørighed og lignende. 

 

De normale stimuli skal erstattes 

Jeg håber, at vi kommer tilbage d. 5. januar, men hvis vi ikke gør, skal vi lærere turde slippe ‘manuskriptet’ for en stund. Årsplanen må falde en tid, og vi giver ikke køb på faglighed eller struktur og kontrol ved at stikke kiler af bevægelse ind. Eleverne sidder alene hjemme på værelset. De normale stimuli, de oplever ved at sidde og arbejde i et levende rum med mennesker, skal erstattes, og en måde kan være at tænke en mere alsidig undervisning. 

Vi behøver ikke nødvendigvis undervise i de næste to sider i “Dansk direkte”, “MatematriX” eller “Gut gematch” siddende foran computeren, men i stedet kan opgavernes indhold måske tænkes mere kreative f.eks. rundt i det lokale miljø eller blot i elevens egen have.

Mit håb er, at vi som lærere tør se, at denne undervisningssammenhæng, vi præsenterer børnene for i online regi, er meget sårbar. Der kræves noget særligt, når nærheden og fællesskabet fratages den enkelte.

Der er vigtigere ting på spil end en årsplan! 

 

Godt nytår - må 2022 blive året med ganske få onlineundervisningsdage!  

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.202 andre er allerede tilmeldt