Det er ved at være færdigt arbejde på Københavns Rådhus for Jesper Christensen.

Afgående borgmester: Folkeskolen har det godt – også i København

Både nationalt og i København er folkeskolen i en god udvikling, lyder det fra den afgående børne- og ungdomsborgmester i København, socialdemokraten Jesper Christensen. Han tror ikke på forfaldsfortællingen om den danske folkeskole.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da han for første gang blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for 20 år siden, var stribevis af de københavnske folkeskoler under statsligt tilsyn, og det skete også, at de københavnske politikere så sig nødsaget til at lukke en folkeskole. Men tiderne har ændret sig. Ikke blot er Jesper Christensen efter knap 20 år som folkevalgt og knap fire år som børne- og ungdomsborgmester i København på vej ud af sit borgmesterkontor og rådhuset efter et kommunalvalg, der kostede de københavnske socialdemokrater hvert tredje mandat.

Nu siger han farvel til livet som politiker i landets største kommune, hvor befolkningstilvækst og forældres efterspørgsel efter folkeskolen til deres børn er større end nogensinde - med den konsekvens, at Københavns Kommune stort set bygger et par nye folkeskoler om året. I skrivende stund er der 72 folkeskoler i København.

Og man skal ikke have talt med den afgående borgmester i mange minutter, før det står klart, at han i hvert fald ikke køber forfaldsfortællingen om folkeskolen, der på stribe forlades af de resursestærke elever, hvis forældre hellere vil have dem på en fri- eller privatskole.

"Ikke folkeskolens skyld" For det første ses denne udvikling ikke i København, hvor andelen er forældre, der vælger folkeskolen, ikke er vigende til fordel for de private skoler. Og for det andet er det ikke folkeskolens skyld, at forældre nogle steder vælger en privat skole til deres barn, mener han.

"Den forfaldsfortælling er jo ikke rigtig. Hele den forandring, der er sket med øget søgning til privatskolerne, er jo drevet af kommunalreformen. Det er jo ikke sådan, at folk lige pludselig er vågnet op og har sagt, at nu skal mit barn gå i privatskole. Den store forandring er jo sket, fordi man lukkede lokale folkeskoler, da kommunesammenlægningen kom. Hvis en kommune er presset på økonomien, så er det nemmeste at lukke decentrale skoler. Det betød, at nogle - fra at deres lokale skole lå i nærheden - pludselig fik ti kilometer til skole. Det er de steder, der er opstået nye privatskoler", siger Jesper Christensen - og tilføjer:

"Det skifte er man dybest set selv skyld i. Det kommer, fordi man har ændret serviceniveauet lokalt, presset af kommunalreformen. Det er ikke folkeskolens skyld. Det er jo en skør incitamentsmodel, der gør, at det dybest set kan svare sig for kommunerne, at der er en privatskole. Det er billigere for dem, og folk er gladere. Og det er de jo, fordi skolen er tæt på og ikke lukket".

Kigger man på nogle af de objektive parametre, er der heller ingen tvivl om, at Jesper Christensen forlader en københavnsk folkeskole i god gænge. Antallet af skoler, der er sat under tilsyn af Undervisningsministeriet eller kommunen selv, kan nu om stunder tælles på en hånd, og samtidig er de københavnske skoleelever blevet så dygtige, at de med deres karakterer nu har overhalet landsgennemsnittet - noget der syntes nærmest umuligt for blot få år siden. Hertil kommer, at det med en årelang indsats er lykkedes at sikre en langt mere jævn fordeling af tosprogede elever i de kommunale skoler.

Nu får københavner-elever bedre karakterer end gennemsnittet

"Vi er lykkedes med at løfte elevernes karakterer. De er alle blevet dygtigere - men gabet mellem danske elever og elever af anden etnisk herkomst end dansk er ikke blevet mindre. Det er det lange seje træk, der venter her", konstaterer Jesper Christensen.

Han glæder sig over, at det nu ser ud til at være samarbejde, der på det nationale plan præger udviklingen på folkeskoleområdet i stedet for ideologiske slagsmål i en evindelig skyttegravskrig.

Samme tilgang til skolen er der også blandt partierne i Københavns Borgerrepræsentation. Man fokuserer mest på det faglige, siger han.

"Den københavnske folkeskole har det godt. Vi lukkede jo også skoler i 00'erne. Dengang havde vi dårligt råd til at købe den første grund til en skole i Ørestad. Nu bygger vi flere nye om året. Og søgningen til dem er stor. Lige nu er vi i gang på Nordøstamager, vi skal i gang i Nordhavn, i Valby og på baneterrænet på Vesterbro. Vi er i gang med afløseren for Gasværksvejens Skole i Kødbyen, og vi kommer til at bygge en skole mere i nærheden af Ørestad i Vejlandskvarteret", siger Jesper Christensen. Skal han pege på den alvorligste udfordring for folkeskolerne i København, peger han på samme tema som mange lærere landet over.

"Den københavnske folkeskoles største problem bliver fortsat at holde øje med inklusionsdagsordenen. Jeg møder forældre, der siger: 'Mit barn skal gå i den almindelige skole, ikke specialskole, og I må levere den nødvendige støtte'. At finde de greb, så det kan lade sig gøre, at så mange elever som muligt kan være i den almene skole, uden at nogen synes, at det går ud over deres barn - det er den store udfordring. Det er vi nødt til at følge tæt, både økonomisk og indholdsmæssigt", siger den afgående borgmester.

København: Markant fald i antal skoler med flertal af tosprogede elever

I kølvandet på at folkeskolereformen over flere omgange "er blevet lagt i graven", glæder han sig over, at der stadig pågår en diskussion om at skabe en mere varieret skoledag - og om hvordan man får praktiske fag ind i undervisningen. "Men det er også her, jeg godt kan være lidt bekymret. Nationalt siger man, at skoledagen måske skal være kortere - men samtidig bliver forventningerne til, hvad skolen skal kunne, større. Når jeg snakker med eleverne, starter de altid med at sige, ja, skoledagen skal være kortere. Men når jeg så spørger dem, hvad de så godt kunne tænke sig, så har de alle mulige ting, de også gerne vil. Og den samtale om skoledagens længde må altså lande et sted. Jeg tror egentlig ikke, at netto-tallet vil være så forskelligt fra i dag. Men jeg håber, at vi kan holde et højt fagligt niveau og også rumme nogle flere af de elever, som har det svært", siger Jesper Christensen.

Forståelse for lærerne

Men han kan samtidig godt forstå, at lærerne holder fast i diskussionen om skoledagens længde. "Det er klart. Hvor meget mere kan man presse ind? Alene presset på kommunikationen med forældrene. Det er jo ikke, fordi træerne er vokset ind i himlen, fordi vi nu slap for Forældreintra og erstattede det med Aula". Netop udfordringer med utilfredse og meget kommunikerende forældre har medført, at Københavns Kommune forsøger at løfte den tungeste del af byrden fra skolerne ved at etablere to forskellige nye centrale organer, der skal tage sig dels af konflikter på skoler og behandling af klager fra forældre. "Der er et stigende pres på det område, og vi har gjort det for at undgå, at skolerne lægges helt ned. I nogle dele af byen - det er nok mere Østerbro end Tingbjerg - har vi længe sagt, at forældre nærmest havde deres advokat med, når de kom for at klage over noget", siger han. Ligesom han gerne afliver forfaldsfortællingen om folkeskolen, afliver han også gerne en hver potentiel beskyldning om, at de danske lærere skulle være "fodslæbende" og uvillige til forandring. "Det har corona-krisen jo om noget understreget. Vi er i mine øjne nødt til at tage hatten af for det, lærerne har leveret og været igennem. Det har været imponerende. Og det har vist, at når der er en opgave, der skal løses, og man gør det sammen, så kan alt næsten lade sig gøre - også med skolelærerne i København. Det har været flot", siger Jesper Christensen.

Samtidig glæder han sig over, at der er masser af dygtige mennesker, der gerne vil arbejde i skolen, ligesom han påpeger, at han ikke oplever lærerflugt i København.

Og han hylder gerne de lærere, der tager vejen ind bag katederet via Teach First.

"Der er masser af mennesker, der gerne vil arbejde i skolen, og som elsker hverdagen på skolen. Det er dem, vi skal have fat i - uanset deres baggrund".

Skal de ikke have en læreruddannelse?

"Jo, selvfølgelig, og det får de også. Men vi skal nok finde nye veje til at rekruttere bredere, end man har gjort. Jeg har fx mødt lærere, der har arbejdet inden for diplomatiet, i kommunikationsbranchen eller været en idrætsprofil - og som finder ud af, at de gerne vil undervises. Så skal de selvfølgelig opgraderes til det. Og de er superstærke".

København: Vil styrke udskolingselevernes faglige niveau og skoleglæde for 74 millioner