Debat

Skal man have tillid til ´teoretiske eksperter´ på undervisning og pædagogik?

Nej, for bagved teori er normative, holdningsprægede, bedømmelser. Men den praktiske udforskning, koblet med erfaring, altså lærernes, skulle man i langt højere grad tage udgangspunkt i – hvis man altså rent faktisk vil have noget vigtig at vide

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

(foto, ´forskning som resonans for praksis´LG)

Desværre er der gået ´magt´ i ordene, og pressen har tendens til at indkalde de såkaldte ´forsker-eksperter´ til interviews, når fx det i al sin tydelige forfærdelighed også gå op for folk i almindelighed, at lineære tests (ens for alle) er lige så konkurrencefremmende som adaptive tests (hvor de tilpasser sig elevens niveau).

Lene Tanggaard, Svend Kreiner, Helle Rabøl Hansen, Kristine Kousholt, Jeppe Bundsgaard, Hanne Knudsen, Inge Biehl Henningsen er således aktuelt indkaldt som ´eksperter´ i en artikel i Politikens medie Skolemonitor 14.12.21 og de kan da også alle berette om, at de nye tests i skolen ikke er bedre end de tidligere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

https://skolemonitor.dk/nyheder/art8523134/De-nye-test-bliver-ikke-mere-pr%C3%A6cise-og-vil-skabe-mere-konkurrence-og-mistrivsel 

Men hvorfor ikke spørge dem, der både løbende foretager ´praktiske udforskninger´ og har praktisk erfaring? Hvorfor lytter man ikke til lærerudsagn som:  ”Men også jeg så da hellere, at man gik helt væk fra en overdrevne tro på test og datamængder i undervisningsforskning. Det er bare ikke fra den side, vinden pt blæser.”

I faktaboksene i Skolemonitors artikel er der ingen af de syv teoretiske ´eksperter´, der forholder sig direkte til at gå imod de vinde, der netop nu er ved at blæse skole og uddannelse fuldstændigt omkuld.

Man forholder sig til detaljeproblemet med tests som enten adaptive eller lineære, man ønsker simpelthen slet ikke klar og utvetydigt og normativt med klare og tydelige holdninger overordnet at sige n-e-j til tests, benchmarking, og OECD konkurrenceskole, som ellers mange praktiske ´eksperter´, læs: lærerne, udtaler.

Hvis det i øvrigt overhovedet giver mening at tale om ´eksperter´ når man har med undervisning at gøre – hvis undervisning er en kunstart, synes jeg man skal holde op med at bruge ordet ´ekspert´.  Der er teoretikere og praktikere i det felt og begge foretager forskning, hver på deres måde. 

Heldigvis træder efterhånden en håndfuld kritiske forskere utvetydigt og umisforståeligt ud af skjulet bag pædagogikkens og undervisningens ´objektivitet´, for al forskning starter et sted, med holdninger og en bestemt indstilling til, hvad pædagogik og undervisning er, og indebærer.

Det er disse holdninger og normative indstillinger, som mange skjuler og dermed siger, at nogen objektivt skulle kunne være klogere end andre. Nogen skulle således kunne være ´eksperter´ på pædagogik og undervisning, hvilket jeg opfatter som decideret magtudøvelse.

For det drejer sig ikke om klogskab alene men om visdom, som kan opnås ved både hoved (tanker), hånd (vilje) og hjerte (følelser) – undervisnings og pædagogiks udgangspunkt er dér, hvor mennesker bliver til med syn, hørelse og berøring. Adgangen til menneskers opmærksomhed sker ikke ved at tvinge med kundskaber og ´klogskab´, men ved at vække til verden med visdom. Alt dette fordrer ganske anderledes indsats end (professionel, instrumentel) dannelse – og læring. Såvel i læreruddannelse som i skolen.

Min påstand er, at pædagogik og undervisning er en kunstart, og man skulle tage at holde op med at anse nogen (heller ikke sig selv) for klogere end andre på dette område. Hvis nogen skal spørges fra ét magtdomæne af pædagogik og undervisning (fx teoretiske forskere) – så spørg som en selvfølge også nogen fra andre magtdomæner af pædagogik og undervisning (fx de lærere som konkret og hver dag udforsker praksis).

Pointen er, at forskning ikke er forbeholdt teoretikerne, man forsker i praksis hver dag som lærer. Og man er som lærer i evig bevægelse mellem de praktiske erfaringer, man indhøster og så teorierne som klangbund og resonans for sine praktiske handlinger; sådan bør det være, men denne vekselvirkende nødvendighed er ved effektivt at blive slået helt ned, og dette startede for 20-30 år siden med OECD anbefalingerne, som Danmark nu fuldstændigt har indarbejdet.

At udsultningen af undervisningen  og pædagogikken kan lykkes - skyldes ikke mindst, at (de fleste) teoretiske forskere går med på politikernes (læs: OECDs) idé om, at kundskaber, viden, altså curriculum skal opfattes som det centrale domæne i skole og uddannelse, og at man kan opfinde metoder, didaktikker og koncepter, som lærerne skal overtage som ´redskaber og værktøjer´ for at få curriculum til at virke på eleven. Vi har dermed skabt, og vedligeholder, en skole og en uddannelse i domænet for produktion; uddannelse er blevet en vare.

Dette er måske det største nationale og globale (selv)bedrag i dag; det handler om magt, og det handler om at blæse med i de vinde, der blæser i dag: OECD vinde med tests benchmarking og konkurrence.

Bare spørg ´eksperterne´.

Powered by Labrador CMS