Blog
5   140

Et forglemmeligt møde, mener Margrete Vestager. Nej, det var vigtigt, mener Finansministeriet

Abonner på nyt om Thorkild Thejsen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Lærer Karsten Bräuner samler underskrifter for at få undersøgt, hvad der skete, da lærerne blev lockoutet i 2013. Det har fået mig til at se på, hvad der skete på et hemmeligt møde mellem KL og regeringen. Intet, sagde indenrigsministeren. Jo, det vil være meget skadeligt at offentliggøre beslutningerne, skrev Finansministeriet

Tirsdag den 13.november 2012 holdt fire ministre og KL’s ledelse et hemmeligt møde, om hvordan de sammen kunne knuse Danmarks Lærerforening ved næste års overenskomstforhandlinger.

Det vil sige: mødedeltagerne har nægtet at fortælle ret meget konkret om, hvad de talte om. Mens Margrethe Vestager hævder, at det ikke var vigtigt, mener andre, at mødet var afgørende.

Artiklen fortsætter under banneret

De fleste af folkeskolen.dk’s brugere ved, hvad der skete i 2013, da KL og Finansministeriets lockoutede lærerne i næsten en måned, og Folketinget tvangsophævede overenskomsten.

Retssag mod regeringen og borgerforslag om lockouten

Mens Lærernes Centralorganisation forsøger at rejse en sag mod staten for at havde brudt reglerne om frie forhandlinger, og Karsten Bräuner samler underskrifter for at få undersøgt forløbet, er det måske værd at vende et smut tilbage til det hemmelige mellem regeringen og KL i 2012.

Landsretten lige nu: Er lærernes retsopgør om lockouten forældet?: Landsretten lige nu: Er lærernes retsopgør om lockouten forældet?

Lærer med borgerforslag om undersøgelse af lockout

Hemmeligt møde i Finansministeriet

Ud over værten, finansminister Bjarne Corydon, deltog Radikale Venstres leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, undervisningsminister Christine Antorini og SF ’s daværende formand, erhvervsminister Annette Vilhelmsen, Finansministeriets og Statsministeriets departementschefer, David Hellemann og Christian Kettel Thomsen.

Fra KL mødte formand Erik Nielsen, næstformand Erik Fabrin, formanden for lønudvalget, Michael Ziegler, og den administrerende direktør, Kristian Wendelboe.

Det vidste vi bare ikke dengang, for mødet var hemmeligt.

Men i april året efter, da det hele var gået ad helvede til, kunne TV Avisen fortælle, at ”centrale kilder” havde røbet, at KL og regeringen havde holdt møde og lagt en ”hemmelig plan for lærerkonflikt”.

Hvis man ikke orker mine mellemregninger om, hvad ministrene og KL-folkene sagde dengang, men kun vil se, hvad det er, Margrethe Vestager gør betydningsløst, og, som Finansministeriet mener, er så farligt, at det vil kunne være til ”væsentlig skade”, hvis det kommer frem, kan man scrolle ned til mellemrubrikken: Vi kommer det ikke nærmere.

Nej til aktindsigt

Men altså: Hvad blev der sagt på mødet mellem regering og KL?

Da TV Avisen fortalte nyheden om det hemmelige møde, sad jeg og skrev på en bog, der skulle udkomme nogle måneder senere i anledning af 200-året for 1814-skoleforordningerne. Jeg søgte derfor omgående aktindsigt i Finansministeriet. Og selv om offentlighedsloven siger, at der skal svares inden syv dage, gik der mere end en måned, inden jeg fik nej. Ikke engang mødets dagsorden kunne jeg få, så jeg klagede så til Ombudsmanden. Det hjalp.

Det vil sige: Finansministeriet sendte mig ganske vist en masse udskrifter. Men der var flere hvide overdækninger af tekst, end der var ord. Og langt det meste af det, jeg fik, var mailudvekslinger mellem mødedeltagernes sekretærer om mulige og umulige datoer.

Så jeg begyndte fra en ende af og inviterede mig selv på besøg hos mødedeltagerne. Syv af de ti deltagere sagde ja.

Og ud over uld i mund, svigtende hukommelse og udenomssnak, kom der alligevel en del frem. Meget af det strittede i flere retninger, men det centrale var der enighed om: KL skulle skaffe en del af finansieringen af en kommende skolereform ved at få lærerne til at arbejde længere, og regering og KL ville stå sammen om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftaler i både stat og kommuner.

”Det er jo ikke nyt, at der har været en analytisk dialog mellem os”, sagde Bjarne Corydon om mødet. ”Jeg tror, at det er op til fire regeringer og kommunerne, der har ønsket ændringerne, så jeg ved ikke, hvor overraskende det er, at vi talte sammen”.

 Bjarne Corydon, resultatminister

Annette Vilhelmsen fortalte en masse om, at der i regeringen var ”en erkendelse af, at det næsten kun kunne gå galt”, fordi forhandlingerne om overenskomster og ny skolelov lå oven i hinanden. ”Vi kunne ikke have lavet reformen tidligere, vi skulle jo lige nå at komme i regering og få formuleret tankerne. Og vi kunne ikke vente med at forhandle til 2014, for så var der ikke tid nok til at sætte reformen i gang”.

Om det hemmelige møde sagde SF’eren kun 11 ord: ”Det var en dagsorden, der sagde noget om situationens alvor, ja”.

Christine Antorini satte en de flere ord på:

”Perspektivet med en kæmpestor folkeskolereform og tre regeringspartier, som også mener noget forskelligt om skolen, gjorde det vigtigt at stå last og brast som ministre. Derfor skulle lederne for de tre partier selvfølgelig være med, og jeg var der som fagminister. Som ejere af folkeskolen er KL den vigtigste part i forhold til, hvordan det hele skal rulles ud, og nu, hvor vi er på den anden side af arbejdstidsdiskussionen, er det kommunerne, der, sammen med de enkelte skoler, har den helt store opgave med at sikre, at rammen i forhold til reformen er klar til 1. august”.

Regeringen havde holdt mange møder med KL - både før og efter mødet i november 2012, sagde hun.

”Selvfølgelig snakkede vi da sammen i den konstellation, så alle parter hele tiden var med i, hvordan forløbet blev. Vi havde brugt rigtig lang tid til at forberede udspillet, derfor var det også vigtigt, at vi hele tiden havde en god fornemmelse af, at vi gik ad det spor, som vi havde lagt i fællesskab”.

"Folkeskolen er i gang m en nødvendig kulturændring"

KL’s administrerende direktør, Kristian Wendelboe, forklaring lød noget lignende: KL havde brugt mødet til ”at få afklaret om regeringen virkelig ville reformen for alvor”.

”Er I klar til at gøre en indsats for at få et flertal for det?”, havde KL’s folk spurgt de fire ministre på mødet”, fortalte Wendelboe. For: ”På det tidspunkt er det nogenlunde klart for os, at de tanker, regeringen har, også giver mening for os. Derfor var det ret enkelt for os at sige: Ok., hvis det er det, regeringen vil, og den mener det, så skal vi hjem at gøre op med os selv, om vi tør svare – tør føre vores krav igennem. Og konklusionen var, at vi ikke kunne bakke på det igen”.

"Hvis vi mener det, så skal vi også holde fast"

Vi ville helt og aldeles af med arbejdstidsaftalen

KL’s daværende formand, Erik Nielsen, havde også sagt ja til et interview, men hans sekretær ringede. ”Vi kan se, at du også skal tale med vores administrerende direktør, derfor kan du alligevel ikke få svar fra Erik Nielsen. Der er trods alt grænser for vor meget logistik, vi vil bruge på dit projekt”, sagde hun og aflyste mødet. Næstformand Erik Fabrin snakkede derimod løs. ”Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting”, sagde han og forklarede, at man i KL havde indset, at det ikke gav nogen mening ”at prøve at brodere videre” på den eksisterende arbejdstidsaftale.

”Vi vurderede altså, at når vi ville helt og aldeles af med arbejdstidsaftalen, så ville det være et realistisk scenario, at det ville ende i en konflikt, fordi det er svært at se Danmarks Lærerforening frivilligt opgive den. For det første, fordi DLF ikke frivilligt ville opgive ledelsesretten. Og for det andet, fordi hele Danmarks Lærerforenings organisation jo er bygget op på, at de har alle de mange mennesker, der render rundt og forhandler hele tiden. Det er, om jeg så må sige, en meget stor del af deres legitimitet. Det er jo virkeligheden. Det er sådan, det er. Som den eneste faglige organisation i dette land, har Danmarks Lærerforening ledelsesretten. For alle andre ændredes det i 1899, så arbejdsgiverne har ledelsesretten, de faglige organisationer har konfliktretten”… ”Konflikten var jo ikke mod de enkelte lærere - det var i imod Danmarks Lærerforening”.

"Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting"

Ministeren er meget forkølet

Margrete Vestagers sekretær ringede også. Dog ikke for at aflyse. Hun ønskede blot at skubbe aftalen et par timer. “For ministeren er lidt forsinket og i øvrigt meget forkølet”. Så sådan blev det.

Margrethe Vestager havde både en overraskende positiv nyhed – og en forsikring om, at mødet den 13.november 2012 ikke havde været betydningsfuldt.

Det positive var, at Vestager mente, at lærerne snart måtte får mulighed for igen at klare en del af forberedelsen hjemme. ”Det er jo ikke lovbestemt, at lærerne skal være på skolen fra 8 til 16, og det er min klare forventning, at en moderne skole har flekstid og fleksibilitet ligesom alle andre moderne arbejdspladser," sagde hun.

"Fuld tilstedeværelse kan måske blødes op"

Vi kommer det ikke nærmere

Om det hemmelige møde sagde hun lige så klart, at det ikke kunne have været betydningsfuldt, for hun kunne overhovedet ikke huske det: ”Det kan godt være, at du ikke tror på det, Thorkild. Jeg kan ikke huske, hvad vi talte om ved det møde”.

Mit argument om, at et møde mellem KL’s top, fire ministre og to departementschefer ikke lignede en almindelig forberedelse af en overenskomstforhandling, fik hende ikke på andre tanker.

”Det kan man mene meget om, men finansministeren er jo den statslige arbejdsgiver”, svarede hun.

Men, fortsatte jeg, du, Antorini og Annette Vilhelmsen var med til et møde sammen med KL’s top, det ligner da ikke tilrettelæggelse af en overenskomst? 

Heller ikke det hjalp hende på vej.

”Jeg kan ikke huske, hvad vi talte om ved det møde. Jeg er imod konspirationsteorier i forhold til det. Og uanset, hvem en minister taler med, må vedkommende selv stå inde for de beslutninger, han eller hun træffer. Sådan var og er det også her”, svarede hun.

Så mange ministre samlet for at tilrettelægge forhandlinger med lærerne? I havde da nok andet at lave?

”Hvis du vidste, hvad min tid går med, så tror jeg, du ville rydde halvdelen ud og sige: Tag en time fri i stedet for”.

Jeg kommer gerne og kigger i din kalender. Men den 13. november 2012 i Finansministeriet?

”Jeg husker det ikke mere”.

Vi kommer det ikke nærmere?

”Vi kommer det ikke nærmere”.

Roger over and out!

En centralt placeret minister – nogle har hævdet, at Margrethe Vestager var regeringens stærkeste minister - der intet huske om et møde, der senere førte frem mod lockout af lærerne og lovindgreb!

"Er det legitimt, at politikerne har mål for skolen?"

Vil lide væsentlig skade

Ja, det virker meget mærkeligt, hvis det er rigtigt, at der ikke blev sagt og besluttet noget vigtigt den tirsdag i november 2012.

Og i Finansministeriet siger de da også noget helt andet!

Det, der foregik dengang, er så hemmeligt, at det vil kunne svække KL og regeringen ved fremtidige forhandlinger, hvis offentligheden hører om det, argumenterer man. Det fremgår klart af ministeriets nej. I de smukkeste bureaukratiske piruetter lyder en del af det lange brev sådan:

”Det er nødvendigt at undtage de nævnte oplysninger fra aktindsigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges (herunder kommunernes) økonomiske interesser samt den politiske beslutningsproces i forhold til fremtidige forhandlinger”.

Og, forklares det videre, hvis andre end mødedeltagerne får at vide, hvad der blev besluttet, vil det kunne være til ”væsentlig skade” ved overenskomstforhandlingerne og ved udarbejdelse sf politiske oplæg i kommuner og regioner.

I ministerielle sproggevandter ser det sådan ud:

”… herunder overenskomstforhandlinger på et offentlige område og udarbejdelsens af politiske oplæg på kommunale og regionale serviceområder m.v., vil lide væsentlig skade”.

Altså: Mens den stærke inden- og økonomiminister overhovedet ikke husker mødet som vigtigt, mener stærke folk i Finansministeriet, at det er meget skadeligt, at vi andre hører om det!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.429 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Lærersenior er for lærere, som er pensioneret eller på vej dertil. I samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
793 andre er allerede tilmeldt

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.581 andre er allerede tilmeldt