"Jeg kunne ikke lide at fortælle, at vi er sådan en familie, der ikke har ret mange penge, og jeg syntes ikke, det kom andre ved. Så jeg løj og sagde, at jeg skulle noget andet", lyder et af vidnesbyrdene fra Egmonts ungepanel.

Rapport: Børn fra fattige hjem mistrives mere i skolen

En barndom i økonomisk fattigdom sætter negative spor i forhold til trivsel, skole og uddannelse. En ny rapport belyser, hvor store konsekvenserne kan være. Et ungepanel giver fire gode råd til skolerne om, hvordan man får flere børn fra økonomisk fattige hjem med i klassefællesskabet.

Publiceret

Ungepanelets råd til skolen

1. Lyt til mig, forvent noget af mig - og giv ikkeop

De unge oplever, at deres egne og familiens udfordringer fårkonsekvenser for deres skolegang, men også for hvordan voksne møderdem - og til tider dømmer dem på forhånd. Det har stor betydningfor de unge at blive set, at blive lyttet til, at mærke at nogen"vil dem", og at nogen tror på dem.

2. De voksne skal gribe fat iproblemerne

Flere i ungepanelerne oplever, at de indimellem bliver drilletog udstillet i skolen, f.eks. pga. deres tøj og fordi deresforældre er på kontanthjælp - uden at de voksne griber ind men blotlader stå til.

3. Sørg for at jeg har redskaber og støtte til at klaremig godt i skolen

Ungepanelerne fremhæver, hvordan adgang til computere og andredevices er afgørende for, at de kan deltage i undervisnigen på ligefod med deres klassekammerater - mens lektiehjælp for flere erafgørende støtte til at komme godt igennem skolen.

4. Skru ned for egenbetaling så jeg kan være med ifællesskabet

De unge fremhæver vigtigheden af at deltage i aktiviteter ogture med klassen eller klubben. Det er afgørende for, at de ungeføler sig som en del af fællesskabet. Men egenbetaling betyderofte, at de unge må melde fra.

Kilde: Egmont Rapporten 2021 - "Små kår - Børn og ungesopvækst i økonomisk fattigdom"

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ca. 68.000 danske børn og unge vokser op i økonomisk fattigdom, og det har store konsekvenser for både deres trivsel i grundskolen og muligheder for at tage en undgomsuddannelse.

Den økonomiske fattigdom står nemlig sjældent alene. Den følges ofte af sociale udfordringer, så som at børn og unge fra fattige familier holdes udenfor på bagrund af fattigdommen.

Det viser helt nye undersøgelser, som Rambøll og Maple har gennemført til brug for Egmont Rapporten 2021.

Nye tal får Egmont Fonden til at slå alarm: Sårbare børn skal have hurtigere hjælp 

Rambøll har for Egmont Fonden undersøgt betydningen af en opvækst i økonomisk fattigdom blandt samtlige børn, der er født i perioden 1989 til 2020.

Børn fra økonomisk fattige hjem opnår lavere resultater i de nationale test i grundskolen, trives dårligere, får dårligere afgangskarakterer i dansk og matematik, og de påbegynder i mindre grad en ungdomsuddannelse end ikke-fattige børn og unge, konkluderer rapporten.

Knap tre ud af 10 børn, som er født ind i fattigdom, har ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. For de ikke-fattige jævnaldrende er det 18 pct.

"Med afsæt i Egmont Fondens sociale indignation kan og bør vi ikke sidde børnene og de unges støttebehov overhørig. Børn og unge, som vokser op i økonomisk fattigdom, oplever læringsulighed og har stor risiko for frafald fra uddannelse. Vi skal blive bedre til at hjælpe dem både her og nu og på længere sigt. For en opvækst i fattigdom kan følge én hele livet", siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden i en pressemeddelelse.

Finder på undskyldnigner over for læreren

Økonomisk fattigdom i opvæksten kan gøre det sværere for børn og unge at blive en del af børnefællesskaberne i både skolen og fritidslivet, lyder det i rapporten.

Mange savner aktiviteter i hverdagen og bekymrer sig om familiens økonomi.

Særligt oplevelsen af at stå på kanten af eller uden for børne- og ungefællesskaberne i skolen og i fritidslivet påvirker børn og unge, der vokser op i økonomisk fattigdom.

Rapport: Mistrivsel i børnehaveklassen giver dårligere faglige resultater senere

16-årige Rose fra Egmont Fondens ungepanel, at hun fandt på undskyldninger for, hvorfor hun ikke kunne tage med til klassearrangementer i folkeskolen. Både over for klassekammerater og lærere.

"Jeg kunne ikke lide at fortælle, at vi er sådan en familie, der ikke har ret mange penge, og jeg syntes ikke, det kom andre ved. Så jeg løj og sagde, at jeg skulle noget andet, og når kammeraterne så spurgte til dét, føltes det dobbelt ubehageligt", fortæller hun.