For at klarlægge den danske models egnethed til konfliktløsning på det offentlige arbejdsmarked stiller jeg i dag sammen med Karsten Bräuner, Niels Christian Sauer og Thomas Andersson et borgerforslag om en undersøgelse af lockouten af lærerne i 2013.

"I kommer til at mærke, at Danmark har fået en socialdemokratisk undervisningsminister", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun for to et halvt år siden på sin første dag stod i Undervisningsministeriet som minister.

Ministeren ønskede tilsyneladende at tale om elefanten i rummet; forløbet omkring lærerlockouten og arbejdstidsloven i 2013 havde været uskønt, sagde hun, og det blev modtaget med et langvarigt bifald på kongressen. Igen sidste år talte hun om, at hun gerne ville ”gerne klinke skårene fra 2013”.

Ja, sandelig en socialdemokratisk! Svaret fra Pernille er hele tiden forblevet i lukkede kuverter. Hun har aldrig villet tale om HVAD, der så var galt ved forløbet.

Siden 2019 har endnu ingen journalister, hverken dagblade eller her på mediet, på nogen seriøs måde spurgt hende ind til dette udsagn om elefanten i rummet, ligesom pressen var blind og døv under hele forløbet i 2013.

Skal lærerne glemme 2013 og komme videre? Er konflikten mellem lærerne og politikerne afsluttet, eller findes den fortsat? Er det uberettiget, hvis lærerne fortsat er sure på politikerne over deres mistede rettigheder?

Det er aldrig blevet officielt erkendt, hvordan den tidligere SRSF-regering og KL sammen i et lukket forum planlagde lockout og lovindgreb ned i mindste detalje, og politikerne udstak løfter om skolereformen på kommunernes vegne, som de ikke selv skulle indfri.

SRSF-regeringen forsøgte at bilde befolkningen ind, at udvidelsen af skoledagen blot kunne finansieres ved, at lærerne underviste en større del af deres arbejdstid, og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var den, der fremlagde lovforslaget om indgreb i konflikten 25. april 2013.

Elefanten dukkede synligt op i 2017, hvor bogen"Søren og Mette i benlås" bekræftede, at det var aftalt spil mellem regeringen og KL, at lærernes arbejdstidsaftale skulle afskaffes i 2013. Regeringens planlagte folkeskolereform skulle finansieres af lærernes arbejdstid. Da overenskomstforhandlingerne gik i gang, gjorde KL det klart, at en afskaffelse af lærerens arbejdstidsaftale var et ufravigeligt krav.

Tidligere SF-formand og minister Annette Vilhelmsen erklærede, at KL og SRSF-regeringen i 2013 på forhånd havde aftalt at lockoute 50.000 folkeskolelærere, hvis ikke vi makkede ret under overenskomstforhandlingerne i 2013 og godtog de ændringer, regeringen havde besluttet i folkeskolereformen.

Aftalt spil er et alvorligt brud på den danske arbejdsmarkedsmodel, der foreskriver, at det er op til lønmodtagere og arbejdsgivere at forhandle sig frem til kollektive aftaler om løn og arbejdsvilkår. I den unikke danske model skulle det være parterne, der aftaler løn og arbejdsvilkår; lovgivning kan komme ind, hvis parterne ikke selv kan løse problemet. Men her var det hele tilrettelagt på forhånd, og man kørte den danske model over.

KL's chefforhandler tilbage i 2013, borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), nægtede, at der var tale om aftalt spil mellem regeringen og KL. 

Men også Kristian Thulesen Dahl fortalte i ”Søren og Mette i benlås” om en samtale i oktober 2012 - altså et halvt år før lockouten i april 2013, og før overenskomstforhandlingerne var startet: " Helle Thorning spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen(…) Fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft.”

SRSF-regeringen planlagte lockout og lovindgreb har på INGEN områder gjort andet end at smadre den danske lærerstands muligheder for at forberede kvalificeret undervisning med alt for mange lektioner og et væld af opgaver uden tid på, der ’bare skal løses’. Med Lov 409 fjernede man alt, hvad vi havde forhandlet os til ved tidligere overenskomstforhandlinger, også fx aldersreduktion.

DLF var ganske usynlige i politiske virkelighed frem til 2017. Og formodentlig desværre for sent; den 25. januar 2022 afgør Østre Landsret, om sagen skal erklæres forældet, og selv hvis det skulle lykkes for LC at få lov at føre sagen, drejer det blot om økonomisk erstatning. Vi har brug for en kommission, der undersøger hele forløbet omkring overenskomstforhandlingerne i 2013.

Folkeskolereformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Den handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle. Men det, regeringen fik ud af det, er at markant flere forældre oplever meget forstyrrende støj i undervisningen; at børn i dag får mindre af den sjove og anderledes undervisning end tidligere, fordi der simpelthen ikke er tid nok til at forberede god og inspirerende undervisning til hver lektion, og at et øget lektionstal og flere opgaver uden forberedelsestid har gjort undervisningen mindre varieret.

Efter seks års undersøgelser og med 75 mio. brugt på det, står de selvindlysende konklusioner sort på hvidt.

Erkendelsen af, at lockouten af landets lærere og den efterfølgende skolereform var en ren spareøvelse og et dødsstød til folkeskolen som en folkets skole af kvalitet, rammer bredt politisk efterhånden, og tiden er nu inde til at lægge yderligere pres på Folketinget. Og det begynder med, at vi får blotlagt de urimeligheder, der fandt sted, da lærerne blev kørt over.

Kan du få andre til at skrive under? Familiemedlemmer, venner, nuværende kolleger, tidligere lærere og alle de andre kommunalt ansatte, der vil støtte borgerforslaget - kender du måske fx en sygeplejerske, der føler sig tromlet? Vi har brug for 50.000 nuværende og tidligere forældre, lærere og alle andre borgere, som støtter denne undersøgelse, så forslaget kan blive fremsat i Folketinget.

For det ER overraskende svært at komme igennem med et borgerforslag, selvom 50.000 måske ikke virker som mange ud af skolernes forældre og ansatte, der er berørt af problemet. Lad os se, om vi lærere ikke kan nå igennem til Christiansborg alligevel?

Vi tager gerne fortsat kampen, for vi vil nå frem til at have ordentlige arbejdsforhold. Vi nægter bare at give op, for man kan ikke holde til at være lærer i den folkeskole, der holdes nu snart på ottende år.   

Vil du hjælpe med det?