Målstyring
1   39

Lærer om målstyring og corona: Bare begge giver helt slip på skolen

Landets skoler er hårdt ramt af corona for tiden, men det er ikke den første virus, som har inficeret skolen, lyder det fra lærer Nicki Madsen, der har skrevet speciale om blandt andet virusteori i skolen.

Som lærer på Store Magleby Skole i Dragør mærker Nicki Madsen, hvordan corona smitter ude på skolerne.

Da han sad og bladrede gennem gamle opgaver fra læreruddannelsen og fra pædagogisk sociologi, hvor han skrev speciale om pædagogiske koncepter, faldt han over en kobling, som han ikke kunne slippe.

Nemlig hvordan pædagogiske koncepter på samme måde som corona smitter og inficerer skole efter skole.

"Der er mange pædagogiske projekter, men læringmålstyring har nok været den mest dominerende det seneste årti. Lige nu er det måske co-teaching, som er den nye modelune. Co-teaching som stammer fra den angelsaksiske didaktiske tradition, og som man mange steder nu implementerer direkte fra en amerikansk skolekultur", siger han og trækker vejret dybt.

"Det, jeg argumenterer for, er, at man ikke kan tage et koncept eller opskrift fra en kontekst og så simpelt implementere det til anden. Man kan blive inspireret af koncepterne, som kan indeholde gode elementer, men man må altid som skole og lærer gøre sig overvejelser over, hvordan man oversætter et koncept til den konkrete praksis, man selv står i", siger han til folkeskolen.dk.

Fremtrædende skoleforskere vil aflæringsficere lærernes sprog

Coronametaforen

Da tankerne først var tænkt, skrev han et debatindlæg til Skolemonitor om emnet.

Her tager han udgangspunkt i den norske professor Kjell Arne Røviks tanker om virusteori, som handler om, at pædagogiske koncepter - eller organisationsopskrifter, som Kjell Arne Røvik kalder det - på mange måder opfører sig ligesom vira.

"Koncepter og vira har blandt andet de følgende karakteristika til fælles: Smitte, symptomer, immunitet, inkubationstid og mutation", lyder det fra Nicki Madsen, som i indlægget drager paralleller mellem covid-19 og især læringsmålstyringens indtog i skolen.

"Hvis man f.eks. kigger på læringsmålstyringen og dens ligheder med virus-metaforen, kan man hævde, at læringsmålstyringen blev udviklet i et pædagogisk sterilt laboratorium inde i undervisningsministeriet. Embedsmænd samarbejdede med enkelte danske forskere om at mutere 'Synlig læring' om til en kimære, som lærerne kunne bruge til at styre og organisere sin undervisning efter", skriver han og sammenligner læringskonsulenternes udbredelse af målstyring med coronasmittekæder, der nu springer fra skole til skole.

"Nogle lærere agerede som et stærkt immunforsvar, der indædt forsvarede deres metodefrihed til at undervise, som de fandt mest hensigtsmæssigt. Det er nok disse lærere, som også kaldes forandringsresistente", skriver han med henvisning til Erik Schmidt, som fik en tjenstlig advarsel for 'negativ attitude' og kæmpede for lærernes ret til ytringsfrihed.

Få et overblik over Erik Schmidt-sagen

De uundværlige læringsplatforme

Nicki Madsen blev selv færdiguddannet som lærer i 2016 og kunne tydeligt mærke læringsmålstyringens indtog på læreruddannelsen i disse år.

Efterfølgende underviste han i Nicaragua i ét år, inden han vendte hjem og tog en kandidat i pædagogisk sociologi samtidig med, at han vikariede i folkeskolen.

"På læreruddannelsen var der bestemte måder at undervise på og sætte læringsmål op på. I 2014 og 15 var det meget dominerende - også ude på praktikskolerne. Men her i min første faste stilling kan jeg godt mærke, at læringsmålstyringen virker til at have sluppet sit tag i skolen. Man bruger ikke begrebet mere", siger han.

Dog finder han stadig, at læringsmålsstyringen har overlevet i blandt andet læringsplatforme og i visse kommuner.

"Før man starter et forløb op, så er det jo meningen, at man lige skal gennemgå med elevere, at dette forløb lever op til disse færdigheds- og vidensmål, disse læringsmål og disse tegn på læring. Og så er der til sidst en evaluering, hvor man lige skal tilbage og tjekke, om man så også har nået målene".

Han foræller, at han selv forsøger, at minimere brugen af læringsplatformene, men at det er tæt på umuligt, når der er så lidt tid til at forberede undervisningen.

"Reformen har gjort, at man ikke kan undvære platformene. Man kan forsøge at minimere brugen af dem og selektere og udvælge forskellige dele. Men ofte er tiden bare ikke til det. Og så bliver det desværre bare dette standardiserede forløb, som nogle læringskonsulenter har lavet, og hvor man ikke har tiden til at didaktisere og tilpasse forløbet til ens elevgruppe", siger han.

Han ville ønske, at læringsmålsstyringen ikke blev ved med at hænge fast i platformene - men det gør de.

"Det er kvantificerbare og simple mål, som bliver opstillet, og som der også bliver målt og testet på på platformene. Det giver bare ikke en bred forståelse af læring og dannelse. Læringsmålsstyring er bare ikke sådan, som jeg forstår skolens formål".

Opfordring: Hav tillid til lærerne

Han håber, at forvaltninger og ledere tør have tillid til, at lærere underviser eleverne, som de ved vurderer er bedst for den enkelte elevgruppe og ikke efter flygtige pædagogiske modeluner.

"Det må således være en vigtig del af lærernes professionelle dømmekraft at kunne spotte vira, såsom læringsmålstyring (og dens mutationer), og være med til at stoppe smittekæderne. Men det kræver også tillid og tid", skriver han i indlægget på Skolemonitor.

Han håber "naivt" på, at folkeskolen kan få en periode, hvor lærerne ikke bliver pålagt at skulle undervise efter bestemte "best-practice" metoder, men hvor lærerne kan få ro og tid til at udvikle deres egen undervisningstil i samarbejde med hinanden og deres elever. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.080 andre er allerede tilmeldt