DM i skole-podcast

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle klassetrin kan deltage i forlaget Alineas konkurrence om at lave en podcast. Der er tre kategorier: fiktionspodcast, faktionspodcast og læringspodcast. En podcast til konkurrencen må højst vare seks minutter, og den skal indsendes inden 1. februar 2022.

Alinea har udviklet materiale om lyddesign og speak, som er henvendt til indskoling, mellemtrin og udskoling. Alle klassetrin kan aflevere en podcast til dansk, engelsk eller teknologiforståelse. Andre emner er desuden mulige på de forskellige klassetrin. Undervisningsmaterialet varer op til ni lektioner. Vinderne bliver offentliggjort på Danmarks Læringsfestival til marts.

dmiskolepodcast.dk