Debat
0   14

KLM i den nye læreruddannelse

Hvad var nogle af overvejelserne bag ændringsforslaget til KLM og hvorfor fik det den udformning som det gjorde.

I debatten om den nye læreruddannelse er der allerede skrevet en del om forslaget til ændring af faget Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab. Eftersom jeg sad i arbejdsgruppen for Lærerens Grundfaglighed med et særligt ansvar for nytænkningen af KLM tænker jeg, at det er på sin plads, at sige lidt om overvejelserne undervejs i processen.

Da arbejdsgruppen blev nedsat var det ikke givet, at KLM og dets indholdsområder fortsat skulle være et selvstændigt fag med fokus på dannelse. Det var også en mulighed, at de indholdsområder der blev defineret som relevante kunne placeres i andre fag. Sådan endte det ikke, men alt var til diskussion. Som udgangspunkt så jeg det som min opgave at fastholde et fag på læreruddannelsen som sikrer, at alle lærere får en grundlæggende introduktion til, og forståelse af de tanker, ideer og strømninger som har formet folkeskolen. De studerende skal kort sagt være i stand til at anskue skolen som et produkt af og i tiden for at forstå deres egne kommende rolle som lærere. De skal have en indsigt i de religiøse og sekulære dannelsessyn som har påvirket skolen og det omgivende samfund og de skal være i stand til at se eleverne og skolen i et større perspektiv end de enkelte fag. Der er mange måder at løse den opgave på, men det var fastlagt for os i arbejdsgruppen, at vi skulle beskrive fagene med udgangspunkt i deres bidrag til lærernes praksis. Det betød, at argumenterne fik følgende overordnede form: De studerende skal beskæftige sig med A på studiet fordi det kvalificerer til B i skolen. Det er et benspænd man kan mene meget om, men det havde den konsekvens, at det ikke var nok at sige: Alle lærerstuderende bør viden noget om kristendommens rolle i skolens dannelsessyn. Udgangspunktet var nærmere dette:

«Skolen er mødested for de kulturelle og religiøse identiteter eleverne bringer med, og skolen er også medkonstruktør i denne proces. For at kunne agere fagligt i denne kontekst er det nødvendigt, at den studerende har en grundlæggende viden om religions- og kulturbegreber og har forståelse for den rolle, religioner spiller i skolen og samfundet. Det er en forudsætning for, at den studerende kan…» 

Men bag det udsagn ligger der en faglig forudsætning. En faglighed på det område kræver selvfølgelig, at de studerende får viden om og indsigt i kristendom og andre religioner og de religiøse begivenheder, strømninger og personer som er vigtige i en dansk kontekst. Formålet med faget er dog ikke, at uddanne lærere til kristendomskundskab, det er vigtigt at understrege. Grunden til jeg siger det er, at jeg nu hører at kristendomskundskab er røget ud af læreruddannelsen. Det er det overhovedet ikke. Det er forsat et relevant, vigtigt og selvstændigt fag som har sin egen berettigelse på læreruddannelsen og i skolen. Der har på intet tidspunkt været tale om undervisningsfaget kristendomskundskab/religion. Det var ikke en del af opgaven

Artiklen fortsætter under banneret

Det blev besluttet, at indholdet i hvert af fagene i Lærerens Grundfaglighed skulle beskrives i form af fire til fem temaer. For «skolen som dannelsesinstitution» fik jeg følgende igennem: Demokrati og medborgerskab i skolen, Skolen som institution, Religion og kultur samt Skolens idéhistorie. At det endte med netop disse kræver mere plads end det er muligt at give her. Min horisont var hele tiden, at jeg skulle samle fagligt indhold nok til 10 ECTS for at sikre fagområdets overlevelse som selvstændigt fag.  Min personlige holdning er, at bare ét af de fire temaer kunne kvalificere til 10 ECTS, men strategisk ville det have været farligt kun at kæmpe for ét tema. Under hvert tema var der i udkastet bud på de specifikke indholdsområder og hvilke kompetencer de ville give de studerende, men her er det vigtigt at se på den rolle som den nationale faggruppe nu kommer til at spille. Alle fag på læreruddannelsen har nationale faggrupper. Det er arbejdsgrupper sammensat af faglige repræsentant for hver læreruddannelse som har ansvaret for at koordinere og udvikle de enkelte fag på nationalt plan, ud fra de rammer som Læreruddannelsens Ledernetværk udstikker. I praksis bliver det den nationale faggruppe som kommer til at indholdsudfylde de fire temaer i «Skolen som dannelsesinstitution» og fastlægge eksamensformen. Så når der er røster som siger, at kristendom eller islam har for lidt plads i det nye fag så er det alt for tidligt at afgøre. Det kommer an på, hvilke uddybende beskrivelser den nationale faggruppe kan blive enige om. Det er her faget i praksis bliver udfoldet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
476 andre er allerede tilmeldt