Blog
0   14

Spørgsmål til fagdidaktik i samfundsfag

Abonner på nyt om Samfundsfag og skole i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvad skal der undervises i, i samfundsfag, hvorfor og hvordan? Overvejelser om samfundssyn, menneskesyn, det faglige indhold og hvilke interesser eleverne har, er en del af diskussionen af fagets didaktik.

Hvad skal der egentlig undervises i, i samfundsfag? Hvorfor lige det indhold? Og hvordan skal vi arbejde med det?  Selvfølgelig er det ikke hver dag og hver undervisningstime man som lærer stiller sig disse grundlæggende didaktiske spørgsmål, men ind i mellem er det nødvendigt at løfte blikket op reflektere over hvad det er man gør i undervisningen. Eller man har måske bare brug for praktisk inspiration til hvad man kan gøre i undervisningen?

                             I samfundsfag er der fire perspektiver som jeg mener kan hjælpe når man skal forholde sig til undervisningen: Samfundssyn, menneskesyn (dannelsesyn), fagligt indhold og elevers forudsætninger. Samfundssynet handler om hvad det er for et samfund, som undervisningen er rettet imod. I et demokratisk samfund må undervisningen være anderledes end i et diktatur, fordi målet er at de kommende borgere skal kunne deltage i demokratiet. Men der er forskellige opfattelser af hvordan vi forstår demokrati – er det et deltagerdemokrati hvor mange skal være aktive, eller er det et repræsentativt elitedemokrati hvor borgernes rolle er at holde øje med magthaverne? Betyder Folkeskolelovens  ’ligeværd’ at samfundet skal være flerkulturelt med lige rettigheder for alle minoriteter, eller er der nogle kulturer og fx religioner der skal have særstatus?

                             Menneskesynet, eller dannelsessyn, handler om hvilken idé om mennesket undervisningen er rettet imod. I et demokratisk samfund er der ikke ét ideal for hvordan man skal være som menneske, men der er en pluralistisk idé om at alle skal have mulighed for at udvikle sig som selvstændige individer med en personlig dømmekraft. Det Immanuel Kant kaldte myndighed, at man er i stand til at lade sig lede af sin egen fornuft. De forskellige fag i skolen bidrager med forskellige elementer i den samlede dannelse, og samfundsfag bidrager særligt til den politiske dannelse, at blive i stand til at tage stilling og handle i forhold til det politiske samfund.

                             Det faglige indhold er altid til diskussion. I samfundsfag har det ofte handlet om det er vigtigst at lære om store samfunds- og samtidsproblemer, eller at lære fagligt indhold og metoder fra videnskabsfagene. Dertil kommer at elevernes erfaringer, deres livsverden og den information om samfundet man bliver udsat for gennem medier, samtaler med familie og venner samt oplevelser  og erfaringer i verden, er del af den viden der kan indgå i samfundsfagsundervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

                             Det sidste perspektiv jeg vil fremhæve er måske det vigtigste; elevernes forudsætninger og interesser. Hvem er de elever, der skal modtage undervisning, hvilke forudsætninger har de for at forholde sig til og forstå det faglige indhold de møder i skolen? Og hvilke interesser har de? Med interesser mener jeg ikke kun det som de finder interessant, men også hvad der er i deres interesse at lære. Hvordan kan de lære at blive i stand til at formulere og varetage deres egne interesser nu og i fremtiden?

                             I midten af modellen er så valget af hvad der skal undervises i, og hvordan? Og det er de spørgsmål, der er i centrum for fagdidaktikken i samfundsfag. For nogle er samfundsfag først og fremmest et holdnings- og diskussionsfag, mens andre lægger mere vægt på faglig viden og fagets metoder. Nogle fremhæver at hurtige samfundsforandringer gør det svært for faget at følge med udviklingen, mens andre nyder at kunne tage aktuelle temaer op i undervisningen. Men hvad er egentlig de største udfordringer for faget og didaktikken i dag? I kommende blogindlæg vil jeg prøve at tage nogle af de spørgsmål som måske kan inspirere både til undervisningen og til debat om faget.

                             Illustrationen er fra bogen Samfundsfagsdidaktik der er udkommet på Hans Reitzels forlag 2021.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.568 andre er allerede tilmeldt