"Min professionelle frygt er, at vi overser nogle dygtige lærere, som er dårlige til at lave ansøgninger. For vi bruger tiden på dem, der laver gode ansøgninger”, siger skoleleder Martin Eriksen.

Skoleleder frygter, at dygtige lærere sorteres fra på grund af dårlige ansøgninger

"Kære ansøger", sådan lyder overskriften på et blogindlæg fra skoleleder Martin Eriksen. Han har for første gang på sin skole skulle besætte to faste lærerstillinger. Her oplevede, at for mange ikke havde grebet ansøgningsprocessen godt nok an.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En cola og en sandwich. Det var gevinsten, som skoleleder på Gudumholm Skole Martin Eriksen vandt, efter at have væddet med viceskolelederen om, hvor mange ansøgninger der kom til de to lærerstillinger, som skolen havde slået op.

Martin Eriksen havde gættet på 120. Viceskolelederen på 89. Tallet blev 128 ansøgninger. Men altså kun fra 126 ansøgere. To ansøgere havde nemlig sendt samme ansøgning to gange.

"Det siger lidt om problemet. Sender man samme ansøgning flere gange, så nærmer vi os noget useriøst", siger Martin Eriksen.

Og det var ikke den eneste, han fandt useriøst. Faktisk var Martin Eriksen og ansættelsesudvalget på skolen noget forbløffede over, hvor mange useriøse ansøgninger der var i bunken.

"Det er nogle af de samme ting, som går igen. Det er nogle ting, der frustrerer os som ansættelsesudvalg og ledelse. Der er simpelthen kandidater, der skriver sig ud ad jobbet. Der er tåbelige fejl, de kunne have undgået med et andet mindset og fokus. Min professionelle frygt er, at vi overser nogle dygtige lærere, som er dårlige til at lave ansøgninger. For vi bruger tiden på dem, der laver gode ansøgninger", siger han.

Standardiserede ansøgninger duer ikke

I sit blogindlæg giver han eksempler på, hvilke fodfejl der gør, at kandidater ikke bliver kaldt til samtale. Standardiserede ansøgninger eller ansøgninger, der er stilet til en anden skole end Gudumholm Skole, bliver eksempelvis ret hurtigt sorteret fra.

Han er til gengæld ret tilfreds med, at han vandt væddemålet om, hvor mange ansøgere skolen ville få til de to stillinger. For det betød mange mulige kandidater. 

"Vi er en lille skole i en landsby 20 km. fra Aalborg, men vi er også placeret kun 20 km. fra en læreruddannelse. Forholdsvis mange af ansøgerne var nyuddannede eller havde max to års erfaring".

Skolen kaldte seks ansøgere til samtale. En afviste invitationen med det samme i ansættelsessystemet. Det betyder, at Martin Eriksen faktisk ikke kender grunden til afvisningen. Derfor endte ansættelsesudvalget med at have fem til samtale til to stillinger.

"Der kan godt være forskel på at være en stor og lille skole. Vi er kun 13 lærere. Når vi ansætter to, så er det en kæmpeprocentdel af personalet. Så skal det fungere i forhold til gruppen. Det er vi meget opmærksomme på i ansættelsesprocessen", siger Martin Eriksen.

Personligt møde batter

I blogindlægget opfordrer han ansøgere til lærerjob om at ringe til skolelederen og gerne besøge skolen, inden ansøgningen sendes. De to som endte med at blive ansat på Gudumholm Skole havde begge været forbi skolen.

"De, som vi ansatte, var begge nogle, vi kendte. En er ansat i en toårig vikarstilling, og en kom på besøg herude. Vi havde sat 30 minutter af, men jeg tror, hun var her i næsten en time. Vi fik en uforpligtende samtale, hvor det handlede om stort og småt. Meget var lærerrelateret, men det handlede også om værdier, og hvem hun var som menneske. Hun stod allerede stærkt efter det møde, og det blev bekræftet til jobsamtalen".

Martin Eriksen har været ansat som skoleleder på Gudumholm Skole i fire år, og det er første gang, at han har skulle ansætte lærere i faste stillinger.

"Blandt de 126 ansøgere var der ca. 100, hvor fag og uddannelse var relevante, og herefter blev det et udskilningsløb. Cirka 25 havde skrevet ansøgninger, der svarede på jobopslaget, og det var imellem disse kandidaterne skulle udvælges", fortæller han. 

Han mener, at omkring 10 procent af ansøgerne søgte jobbet, fordi de modtager dagpenge og skal søge job. 

"Det er meget tydeligt - enten fylder de 5 linier, hvor de fortæller mere om deres hunde og børnebørn end deres syn på undervisning, eller også bor de 200 km væk. Det er helt fair, at de søger, fordi det skal de - og vi ved, at de ikke er seriøse, så vi kan hurtigt springe videre i processen", siger han.

Men han mener også, at der i den bunke, som hurtigt blev sorteret væk, kunne være kvalificerede ansøgere. 

"Der er en masse ansøgere, som helt sikkert kunne være dygtige lærere, der bare ikke får chancen for at vise det. Og det er dem, mit blogindlæg er rettet imod. For de kan gøre sig selv en kæmpetjeneste ved at bruge mere tid og lægge en strategi for, hvordan de bringer sig selv i spil til et ledigt job".¨

Læs Martin Eriksens blogindlæg om, hvad man bør og ikke bør gøre, når man søger et lærerjob:

Blog: Kære ansøger - del 1