Spil
0   20

Nu kan lærere dele forløb om at bruge computerspil i undervisningen

At bruge computerspil i undervisningen kan vække elevernes interesse og forbedre deres evne til at samarbejde. Men det kræver bunkevis af lærerarbejde i form af didaktisering. På en ny portal kan lærerne dele deres spilforløb.

På Facebook findes en gruppe med navnet 'Spil i skolen', som i skrivende stund har over 2700 medlemmer. Her kan lærere dele og søge inspiration til at bruge computerspil i deres undervisning.

Nu får lærerne også en portal, Spil i undervisningen (link under artiklen), hvor de dels kan blive opdateret på den nyeste viden, dels kan dele færdige undervisningsforløb, hvor der inddrages computerspil.

Afsender er Aalborg Universitet, og hovedmanden bag er professor mso Thorkild Hanghøj.

Han var også leder af forskningsprojektet 'Sæt skolen i spil'. Det blev afsluttet i 2017, men har trukket tråde, der nu munder ud i udgivelsen af bogen 'Sæt skolen i spil' og den nye portal, som er udviklet med støtte fra Innovationsfonden.

Artiklen fortsætter under banneret

"Under udviklingen af portalen blev jeg opmærksom på, hvor få åbne platforme, der er tilgængelige for lærerne til at vidensudveksle, efter SkoleKom blev lukket. Læringsplatformene er forskellige fra kommune til kommune og skole til skole", siger Thorkild Hanghøj og tilføjer:

"Og så er der Facebook-grupperne, men sociale medier har jo totalt korttidshukommelse. Man kan ikke finde noget, man tidligere har brugt, hvis ikke man ved meget specifikt, hvad man skal søge efter. Det er et håbløst arbejdsredskab for læreren".

Den nye platform skal derfor fungere som en sjælden åben og landsdækkende portal, hvor lærere kan hente og dele gratis undervisningsforløb med computerspil i undervisningen som omdrejningspunkt.

Spil og fag skal spille sammen

Skal man inddrage computerspil i sin undervisning på en måde, så det skaber værdi, kræver det et meget grundigt forarbejde.

Derfor håber Thorkild Hanghøj, at portalen kan gøre det lettere tilgængeligt for flere lærere at arbejde med spilforløb.

"Den allervigtigste præmis for at bruge computerspil i undervisningen er, at man formår at gøre spillets udfordring til fagets udfordring", påpeger han og kommer med et eksempel:

I spillet Minecraft kan det være svært at finde rundt, men man kan altid få koordinater på, hvor man er.

Hvis man underviser i koordinatsystemer i matematik i et forløb, hvor man inddrager Minecraft, oplever eleverne, at de blev bedre til spillet ved at blive bedre til matematik.

De får følelsen af at stå inde i et koordinatsystem, og at undervisningen giver mening på spillets præmisser.

Beder man til gengæld eleverne om at løse centicubes-opgaver med de blokke, man bygger med i spillet, har det ikke noget at gøre med, hvordan man normalt ville spille spillet, og så mister eleverne hurtigt interessen.

"Spillet har et mål og læreren har et mål, og det er sjældent det samme, hvis spillet ikke er lavet til undervisning. Det skal didaktiseres. Det er noget af det, vi forsøger at gøre lettere for lærerne. Målet er at gøre gennemarbejdede bud på, hvordan man kan koble spil på et fag på en meningsfuld måde, let tilgængelige", siger Thorkild Hanghøj.

Spil skal bruges med omtanke

Portalen er bygget op, så man kan sortere forløb efter fag, klassetrin eller et specifikt spil. Det betyder dog ikke, at afsenderne forestiller sig, at man kan bruge computerspil i alle timer i folkeskolen.

"Hvis man spiller for meget, bliver eleverne også trætte af det. Spilforløb skal være øer, hvor man kan prøve noget anderledes og få nogle oplevelser, man kan trække på bagefter. Enten faglige indsigter eller fælles oplevelser, man har haft som klassefællesskab", siger Thorkild Hanghøj.

Og det er primært de to effekter af at bruge computerspil i undervisningen, Thorkild Hanghøj fremhæver:

At man kan trække på elevernes interesse og erfaringer uden for skolen som en vej til faglige indsigter, og at man kan lære dem at samarbejde.

"Hvis man laver et forløb i spillet Torchlight 2, hvor eleverne skal samarbejde om at slå computeren, oplever de en gensidig afhængighed, som ofte ikke reelt er der, når man laver gruppearbejde i skolen", siger han og tilføjer:

"I et spil er alle nødt til at løse deres rolle, hvis man skal lykkes. Vi har et motto, der hedder: 'Samarbejd eller dø!'"

I projektet Sæt skolen i spil oplevede forskerne gode effekter af bagefter at sætte eleverne til i danskundervisnignen at lave guides til, hvordan man gennemfører spillet på højeste sværhedsgrad.

"Først begik vi faktisk den fejl at sætte dem til at lave en karakteristik af deres figur i spillet. En klassisk litteraturopgave. Men der er faktisk ikke det store narrativ eller den baggrundsviden om figurerne i Torchlight 2. Så det fangede slet ikke eleverne", siger Thorkild Hanghøj:

"Essensen er, at man kan noget forskelligt og skal arbejde sammen for at slå computeren. Og så er det selvfølgelig også det, der skal være udgangspunktet for den faglige opgave. Igen: Spillets udfordring skal være fagets udfordring".

Svært at måle faglige effekter 

I forskningsprojektet kunne der konstateres en stigning i elevernes trivsel og en reduktion i følelsen af ydre pres hos de fagligt svage elever.

Når det kommer til det faglige, bliver det lidt sværere at måle effekten af spilforløb, pointerer Thorkild Hanghøj.

"Meget af effektforskningen er lavet på simple træningsspil, hvor eleverne skal løse for eksempel matematikopgaver enkeltvis. Og den er ikke særlig overbevisende", siger han og tilføjer:

"Man har interesseret sig for lidt for, hvad læreren gør ved spillene, og hvordan oplevelserne i spillet lever videre i klasserummet. Og det er svært at måle, for spil, lærere, fag og elever er forskellige".

"Vi kunne heller aldrig drømme om at argumentere for, at man automatisk lærer noget af at spille et spil. Vi argumenterer for, at de oplevelser, man får af at spille et spil sammen, dem kan man koble til faglige forståelser, man også kan trække på, når man er færdig med at spille spillet".

Gode råd til læreren

Hvis man vil i gang med at bruge computerspil i undervisningen er det derfor vigtigt, at man som lærer afstemmer sit ambitionsniveau, påpeger professoren.

Og så er det vigtigt, at man selv som lærer sætter sig ind i spillet:

"Man ville heller aldrig undervise i en novelle, man ikke selv har læst. Man er nødt til at prøve det af - og allerhelst sammen med nogle kollegaer", siger Thorkild Hanghøj.

Endelig er det altafgørende, at læreren formår at rammesætte forløbet og forventningsafstemme med eleverne, at der er et fagligt fokus med at spille spillet, understreger han:

"De skal selvfølgelig have lov at gå på opdagelse. Et spil er et laboratorium, hvor det er trygt at fejle. Men det er meget vigtigt, at man som lærer får lagt de spor ud, der fører frem til det faglige mål med forløbet".

Hvis en klasse ikke har interesse for computerspil, kan man ikke trække på den. Og hvis eleverne er interesserede i computerspil, vil de typisk spille meget i fritiden. Det oplagte spørgsmål er vel, hvorfor de så også skal spille i skolen?

"Vi har gode eksempler fra projektet på, at elever, der ikke interesserede sig for computerspil, fik meget ud af forløbene både fagligt og socialt - netop fordi computerspillet ikke er det centrale", siger Thorkild Hanghøj og tilføjer:

"Og så er der stor forskel på at spille i skolen og i fritiden. Når man spiller i skolen, er det som en del af lærerens projekt. Den grundlæggende præmis er anderledes, og det er eleverne også med på".

Du siger, at eleverne skal have lov til at udforske spillet. Så risikerer man vel også, at de bliver optaget af noget i det, der ikke har så meget at gøre med den faglige udfordring?

"Der kan selvfølgelig være forhandlinger. I Minecraft kan man for eksempel spille på to måder: Med at man kan miste liv undervejs og spillet dermed slutter på et tidspunkt, og med at der intet andet mål med spillet er end at bygge ting, og at spillet først slutter, når man er træt af det", siger Thorkild Hanghøj:

"Hvis eleverne er vant til at spille på én måde, skal man jo kunne forklare dem, hvorfor man nu skal spille på en anden, fordi målet med at spille er et andet. Men det kan man sagtens, hvis den didaktiske ramme er klar. Og det er den, vi gerne vil give lærerne inspiration til at sætte op".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.073 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
757 andre er allerede tilmeldt