Blog
1   8

Faglige Seniorer

Abonner på nyt om Fraktion 4 - pensionisterne i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Danmarks Lærerforenings medlemmer på pension og efterløn indmeldes kollektivt i Faglige Seniorer.

Fra 1. januar vil du hver onsdag modtage et nyhedsbrev fra Faglige Seniorer i din mailbox, hvis du er medlem af Danmarks Lærerforening og er fyldt 60 år.

Der er egentlig kun medlemmerne af fraktion 4, der meldes ind i foreningen, men Faglige Seniorer vil gerne sende nyhedsbrevet til alle medlemmer der er fyldt 60 år. Blandt andet for at forberede de kommende pensionister på seniorlivet.

Artiklen fortsætter under banneret

Faglige Seniorer er en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer. Faglige Seniorer blev stiftet i 1980 af en række LO-fagforbund, som en paraplyorganisation for forbundenes mange seniorklubber. Efter dannelsen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har en del af de tidligere FTF-organisationer tilsluttet sine pensionister kollektivt. Og fra 1. januar således også DLF.

Faglige Seniorer søger politisk indflydelse på seniorpolitikken - især med emner som kollektiv trafik, boligpolitik, frivilligt arbejde, digital hjælp, hjemmepleje og rehabilitering, sundhed og sygehuse. Faglige Seniorer har hjulpet med at oprette tværfaglige kommunegrupper, hvor frivillige seniorer i kommunerne gør en særlig indsats for at skabe debat om kommunens politik over for ældre borgere, og Faglige Seniorer støtter medlemmerne af de kommunale ældreråd.

Tilsammen inviterer foreningen indenfor til flere end titusinder arrangementer hvert år. Til glæde for medlemmerne, som her finder sammen og mødes i et helt unikt fællesskab.

Faglige Seniorer udgiver Seniorhåndbogen, som giver svar på stort set alt, der vedrører livet som senior. Den kan købes i bogform for 49 kr., men på foreningens hjemmeside er den i digital form, og her koster den ikke noget.

Og hver onsdag udsender de et nyhedsbrev, hvor der er kommentarer til aktuelle seniorrelevante sager, tips til din økonomi og dit seniorliv, konkurrencer, tilbud, madopskrifter og aktiviteter fra din lokale seniorklub.

fagligsenior.dk

På Faglige Seniorers hjemmeside kan du læse mere, blandt andet også om forskellige tilbud og rabatter, som medlemskabet giver adgang til.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Lærersenior er for lærere, som er pensioneret eller på vej dertil. I samarbejde med fraktion 4 - pensionisterne i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
785 andre er allerede tilmeldt