Kristendomskundskab
0   9

Religionslærernes formand fraråder at bruge det alternative faghæfte

Forfatterne bag et nyt og alternativt faghæfte til religionsfaget overser, at folkeskolen ikke er en del af uddannelsessystemet, lyder det fra religionslærernes formand. Han fraråder lærere at bruge faghæftet i undervisningen.

Det er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen for at vise, hvordan religionsfaget i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans.

Samtidig understregede forfatterne bag det alternative faghæftem, lektorerne Pia Rose Böwadt og Jes Heise Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole, også, at faghæftet var et oplæg til diskussion.

Og den kaster formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, sig nu ud i.

Han fraråder nemlig lærere i folkeskolen at bruge det alternative faghæfte i kristendomskundskabsundervisningen.

"Ja, det gør jeg. Man skal holde sig til ministeriets", siger han.

Efter læsning af det alternative faghæfte siger John Rydahl, at han sidder tilbage med et indtryk af, at de to lektorer ikke har et "tilstrækkeligt blik for, hvad skolen er for en institution".

Artiklen fortsætter under banneret

"Nemlig at skolen er en opdragelsesanstalt, før den er en uddannelsesinstitution. Folkeskolen er ikke en del af uddannelsessystemet, men en grunduddannelse - eller skoling - i at være dansker. Jeg mener ikke, at de i tilstrækkelig grad har blik for, at skolen er en dannelsesinstitution", siger John Rydahl.

Ved at bryde med den teologiske dominans vil de to lektorer bag det alternative faghæfte i stedet basere faget på en religionsvidenskabelig, filosofisk og idéhistorisk tilgang.

Men det er ikke vejen frem, mener formanden for Religionslærerforeningen.

"Vi har jo haft en lang faglig diskussion om, hvad retning faget bevæger sig i, og det har undervejs været nogle meget skingre indlæg, der har stået på det synspunkt - som også er i faghæftet her - at det, der skal undervises i, skal være evidensbaseret. Altså forskningsbaseret. Men det har aldrig været intentionen, at skolens undervisning skal være forskningsbaseret", siger John Rydahl.

I den rigtige retning

Han peger på, at konfrontationen i særlig grad står i, om "børn skal lære noget af stoffet, eller om de bare skal lære noget om stoffet".

"Skal det være en klinisk videnskabelig tilgang til stoffet - eller er stoffet i skolen, fordi det skal være med til at danne børnene i en bestemt retning?", spørger John Rydahl - og leverer selv svaret:

"Det er jo det sidste, der er tilfældet for skolen. Her er det, at nogle religionsvidenskabsfolk mener, at det må stoffet ikke. Men det er jo fordi, de i høj grad tænker skolen som en del af uddannelsessystemet, og derfor bliver de ved med at plædere for det. Men grundskolen er ikke en del af uddannelsessystemet, og hvis disse synspunkter skulle gøre sig gældende, vil det kræve, at skolen laves om", siger John Rydahl.

Religion - det alternative faghæfte

Religion - det alternative faghæfte er tænkt som et alternativ til det eksisterende faghæfte til faget kristendomskundskab i folkeskolen, lød det fra forfatterne Pia Rose Böwadt og Jes Heise Rasmussen i forbindelse med udgivelsen.

Intentionen er at vise, "hvordan et religionsfag i skolen kan tage sig ud, hvis man bryder med den teologiske dominans, der - på trods af en stigende sekularisering af samfundet - har præget faget gennem alle årene".

"I det alternative faghæfte baserer vi i stedet faget på en religionsvidenskabelig, filosofisk og idéhistorisk tilgang. Vi viser, hvilke religionskompetencer vi mener, er nødvendige for elever i det 21. århundrede for at styrke deres kulturelle og demokratiske dannelse. Det alternative faghæfte lægger vægt på, at eleverne skal kunne afkode religion, og ikke mindst forholdet mellem politik og religion, i en globaliseret verden, der på en og samme tid er præget af sekularisering og afsekularisering. En verden, der er præget af diversitet, men desværre også af en stigende polarisering, hvilket ikke mindst udgør en trussel for demokratiet", lød det fra forfatterne.

Han peger dog også på, at faghæftet også viser, at der er bevægelse blandt "den nye generation" af religionsvidenskabsfolk.

"Nu har de lært at sige, at religionsundervisningen også skal bidrage til den demokratiske og politiske dannelse, som i høj grad relaterer sig til formålsparagraffens stk. 3 - og det er jo fint. Det er en bevægelse i den rigtige retning. Men dér, hvor de slet ikke har fat, er i stk. 1, hvor der jo står, at skolen skal bidrage til elevernes alsidige udvikling - altså, det, der sker i skolen, skal påvirke elevernes personlighed, herunder den åndelige og etiske udvikling", siger John Rydahl - og tilføjer:

"Og så længe, der står sådan i formålsparagraffen, så kan man ikke lave sådan en udvendig undervisning, som jeg vil kalde det, der står i det faghæfte. Enten er det et bevidst fravalg af en bestemt læsning af skoleloven, eller også er det manglende indsigt", siger John Rydahl.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.126 andre er allerede tilmeldt