Blog
2   11

Sprogdidaktik i skolens økologi

Abonner på nyt om Center for Grundskoleforskning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvorfor anskue sprogdidaktisk i et økologisk perspektiv? Og hvordan kan vi bedst forstå det komplekse system, sprogdidaktikken udspiller sig i?

Foto: Pixabay.com

Når vi bedriver empirisk grundskoleforskning, oplever vi gerne, at skolens virkelighed er (endnu) mere kompleks, end den ser ud hjemme fra skrivebordet. Dette gør sig måske i særdeleshed gældende for emnet sprogdidaktik, der går på tværs af både sprogfag som dansk, tysk, engelsk og fransk, og rækker ind i skolens øvrige fagrække, bl.a. gennem det tværgående tema sproglig udvikling.

Derfor er sprogdidaktikkens indlejring i skolens komplekse virkelighed et tema, vi både har diskuteret på Sprogdidaktisk Fokus og på Center for Grundskoleforsknings godt-i gang-konference, der blev afviklet 29.9, og hvor vi havde en workshop om netop dette emne.

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at forstå sprogdidakkens vilkår inden for skolens komplekse økologi?

Artiklen fortsætter under banneret

I min forskning har jeg valgt at anlægge et perspektiv fra teoridannelsen om komplekse dynamiske systemer – at forsøge at forstå den enkelte undervisningssituation som noget, der udspiller sig inden for rammerne af et komplekst, dynamisk system.

Et grundvilkår for undersøgelsen af et komplekst, dynamisk system, er at man aldrig bliver færdig – at afdækningen aldrig kan være komplet, og der må foretages valg og fravalg. Jeg valgte i projektet Tværsproglighedens veje at fokusere på de dele af systemet, som på baggrund af min empiri fremstod som betydningsfulde for det didaktiske forandringsarbejde. Analysen blev, at der var tre internt forbundne delsystemer, der alle spillede tydeligt ind på de involverede læreres dynamiske valg i undervisningssituationerne. Et organisatorisk system, et fagligt system og et socialt system.

Det organisatoriske system bestod af forskellige organisatoriske niveauer – kommunen, skolen, mellemtrinnet, klasseteams, faggrupper osv, og var forbundet med bestemte ressourcer og grundvilkår, som fx renoveringen af klasseværelserne, udbuddet af elevcomputere, læsebøger og digitale læringsplatforme. Mange af disse ressourcer og organisatoriske niveauer fik konkret betydning for undervisningens forløb, fx når meget af undervisningstiden gik med at hente og aflevere computere et fjernt sted på skolen, eller når det var givet på forhånd, at der skulle anvendes bestemte læremidler, som skolen allerede havde indkøbt. Men de spillede også ind på mere subtile måder, idet den interne organisering af lærerne i teams og grupper fik konsekvenser for lærernes muligheder for sparring og videndeling.

Det faglige system kom bl.a. til udtryk igennem de fagtraditioner, styredokumenter og fagmål, undervisningen i de tre deltagende fag dansk, tysk og engelsk tog udgangspunkt i. Styredokumenternes påvirkning af undervisningens praksis kunne observeres tydeligt, når lærerne fx integrerede bevægelse i undervisnisningen i form af hentediktat, ordløb osv., samt når lærerne fokuserede på, om de i forandringsprojektet ville kunne nå den samme stofmængde. Dermed blev det også tydeligt, at formuleringer i såvel styredokumenter som læremidler kan spille direkte ind på mulighederne for didaktisk forandringsarbejde.

Selvom både de faglige og de organisatoriske dynamikker altså stod meget tydeligt frem, var det mest iøjnefaldende system det sociale. Som det er beskrevet af mange andre forskere og som erfarne lærere vil vide, er forholdet mellem deltagerne i sprogundervisningssituationen helt afgørende for den undervisning og sprogudvikling, der finder sted. Undervisning er en situeret intersubjektiv praksis, der skabes i et konkret samspil mellem specifikke lærere og elever. Undervisningssituationen kan således anskues som et mødested mellem livsverdener, og både klassen og skolen kan ses som sociale dynamiske systemer.

På workshoppen Sprogdidaktik i skolens økologi tog vi hul på en spændende diskussion om, hvad dette betyder for mulighederne for sprogdidaktisk forskning og udvikling i skolen. Deltagerne nævnte en række forskellige relevante perspektiver set både indefra og udefra. Blandt andet blev det fremhævet, at de forbundne systemer måske netop ikke hænger tilstrækkelig godt sammen, og at der kan være behov for videreudvikling af en fælles sprogdidaktik såvel for som strukturelle forbedringer på området. Signe Hannibal Jensen (SDU) bidrog desuden med et perspektiv fra sin egen forskning, der belyser betydningen af elevernes fritidsliv for deres engelsksproglige udvikling, og anskueliggjorde dermed det forhold, at sproglig udvikling også foregår uden for sprogundervisningens rammer og at den økologi, sprogdidaktikken udspiller sig i, dermed må forstås som en, der rækker ud over skolens fysiske rammer.

Med denne diskussion har vi kun berørt en flig af emnet – hvilke andre forhold, dynamikker og aktører anser du for relevante i forståelsen af sprogdidaktikkens komplekse system? Bidrag til debatten og hjælp til med at gøre os alle klogere på emnet!

Vil du vide mere om forandringsprocesser i komplekse dynamiske systemer, så se fx:

Burns, D. (2015). How Change Happens: The Implications of Complexity and Systems Thinking for Actions Research. In H. Bryadbury-Huang (Ed.), The SAGE Handbook of Action Research. London: SAGE Publications.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.020 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
968 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.665 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.794 andre er allerede tilmeldt