Blog
0   24

Inviter mere modstand ind i din klasse

Abonner på nyt om Ungdomsbyen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Kender du frustration over elever, der ikke gider noget? Såsom at gå i bad efter idræt. Vi har samlet 5 idéer til, hvordan du kan invitere modstanden indenfor og sætte skub i klassedemokratiet.

Som pædagogisk konsulent i Ungdomsbyen møder jeg ofte elever, der siger, at deres mening ikke betyder noget, at demokrati ikke har noget med dem at gøre, fordi det alligevel er os voksne der bestemmer. Ofte har de ret. Vi bør heller ikke bilde dem noget andet ind i de sammenhænge, hvor de ikke har medbestemmelse. I løbet af en skolegang er det kun de færreste elever, der oplever at sidde i et elevråd og have direkte indflydelse. Men demokrati i folkeskolen er meget mere end at være med til at bestemme på skoleniveau. Det er i særdeleshed også at deltage i samtaler, der åbner for mangfoldige perspektiver.

En væsentlig forudsætning for vores demokrati er, at vi stifter bekendtskab med og lærer at forholde os til forskellige synspunkter – majoritetens såvel som minoritetens. Overfører vi det til klasseværelset, er én vej til mere demokrati, at vi voksne sørger for at hjælpe minoritetssynspunkter mere frem.

 

Giv plads til det upopulære synspunkt

Artiklen fortsætter under banneret

Lad mig give nogle eksempler:

En elev kommer med et, i skoleøjemed, ’upopulært’ synspunkt: ”Jeg gider ikke bade efter idræt”. I stedet for at lukke ned for udsagnet og den modstand, det er udtryk for, kan man (når overskud og tid er til det) give det plads og lade det være åbningsreplikken til en undersøgende dialog med et spørgsmål som: ”Er der andre, der har det på samme måde?”. Når flere rækker hånden op og har delt deres utilfredshed med badning og idræt, kan man spørge til den anden side: ”Er der nogen, som har det på en anden måde?”. Den endelige beslutning om badning efter idræt befinder sig stadig hos læreren, men det at blive hørt og søgt forstået for sit synspunkt, har også demokratisk værdi, også når beslutningen ikke går elevernes vej.

 

Få forskellige synspunkter frem i lyset

Et andet eksempel kan være, når vi ønsker at åbne op for mange holdninger om et aktuelt og nærliggende emne, såsom:

”Jeg synes, det er skønt at være tilbage på skolen og have almindelig undervisning sammen med jer. En del af mig synes samtidig, at det er overvældende, fordi jeg har vænnet mig til det andet. Hvad tænker I om at være tilbage?”.  

Når vi viser vores egen ambivalens, vores egen indre polarisering, kan vi skabe rammen for et tryggere samtalerum for uenighed og åbne for en mangfoldig meningsudveksling

Essensen er at få så mange synspunkter frem, sprede synspunkterne og gøre ambivalensen tydelig for alle. Herved gør vi det muligt for elever at mene det ene, det andet eller lidt af begge dele. Det synes såre banalt og måske er det noget, du allerede gør helt af dig selv. Metoden er også kendt fra Deep Democracy, Lewis Method, som vi bruger i Ungdomsbyen.

Vi har i Ungdomsbyen omformuleret vores bedste erfaringer med Deep Democracy metoden til en række tips til mere demokratisk samtale i klassen. 

 

5 tip til den demokratiske samtale i klassen

  1. Forsøg at få så mange stemmer frem om et givent emne. Tavshed er ikke nødvendigvis det samme som enighed.  
  2. Led efter nej’et. Dvs. modstand eller de alternative synspunkter, spred dem og gør dem synlige i stedet for at affeje. Modstanden er der alligevel. Vi kender alle, hvor sårbart det er at stå alene med en anderledes holdning. Derfor er det vigtigt at spørge: ”Er der andre, der har det lidt på samme måde?”. Prøv at få mindretallets stemmer frem ved at invitere eleverne til at være uenige med dig eller de populære og dominerende holdninger: ”Er der nogen, der er uenig i dét synspunkt?”, ”Er der nogen, der tænker noget andet?”  
  3. Gør elevernes og din egen ambivalens omkring emnerne tydelig. Vis at det er ok at have flere holdninger eller at være i tvivl. En person er ikke gift med sit standpunkt.  
  4. Kropsliggør holdninger og holdningsskift. Vi tager nogle gange for givet, at flertallet mener det samme som den, der har været mest dominerende i samtalen. For at undgå, at det sker i en klasse, kan man invitere eleverne til at vise med deres kroppe, hvad de mener. Det kan være ved håndsoprækning: ”Hvem er enig, rækker hånden op?”. Alternativt med hele kroppen i en øvelse, hvor eleverne står på gulvet og flytter sig tættere på synspunkter, de er enige i og væk fra dem, de er uenige i. På den måde får man også de ’tavse’ stemmer i spil.  
  5. Flertalsdemokrati + 1. Når en elev eller elevgruppe har ’tabt’ en beslutning, kan man evt. række ud til minoriteten ved at spørge: ”Hvad vil gøre det lettere for dig at leve med den beslutning?”. Det kunne være i forbindelse med badeeksemplet: ”Reglen om badning efter idræt står ikke til at ændre. Har du et forslag til, hvad der vil gøre det lettere for dig at leve med den regel?”. Eleven kunne måske have et ønske om at bade 5 min før de andre pga. generthed. Det er ikke altid muligt at imødekomme elevens forslag, men nogle gange er det. Og sådan har du både hørt og inkluderet eleverne i en beslutning, der vedrører dem.

 

Jeg håber, at vores tips kan give mod på flere gode samtaler i klasseværelserne.

Del meget gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om vores tips og hvilke gode erfaringer, du selv har med at sætte rammerne for demokrati i klassen.

Aktuelt har vi i Ungdomsbyen et kursus, Dialogklubben, som er gratis for Københavnske Folkeskoler. Her stifter elever nærmere bekendtskab med tilgangen fra Deep Democracy og andre gode samtaleredskaber til brug i klassen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.569 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.199 andre er allerede tilmeldt