Under corona blev korsang aflyst på langt de fleste skoler.

Ny kortlægning: Opprioriter kor i folkeskolen

Korsang bør styrkes i folkeskolen og på pædagog- og læreruddannelserne, lyder ønsket i en kortlægning af korsang i Danmark. Kor har dannelses- og fællesskabspotentiale og er også en god måde at repræsentere forskellige modersmål på, lyder det i kortlægningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kor i skolen har et stort dannelsespotentiale. Børnene bliver langt dygtigere sangteknisk ved en tidlig indsats. Kor i folkeskolen vil både øge den etniske diversitet og den samlede talentmasse i kor.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny kortlægning af korliv, som Sangens Hus står bag.

Kortlægningen udkommer samme uge, som Spil Dansk ugen fejres. Undersøgelsen består af både en kvalitativ og en kvantitativ del, og den viser, at både korledere og korsangere har et fælles håb om at få kor tilbage i folkeskolen i større udstrækning, end det sker i dag, og at de også har et ønske om mere kor på pædagog- og læreruddannelserne.

Stor glæde ved korsang

I undersøgelsen er repræsentanter fra over 3000 kor blevet spurgt til tilstanden i dansk korliv.

96 procent svarer, at de oplever et godt socialt fællesskab i koret, og 89 procent svarer, at det gør dem glade at synge i kor. Det kan overføres til folkeskolen, mener projektleder Jacob Heide Madsen fra Sangens Hus.

"Vi bliver simpelthen gladere af at synge sammen. Og korsang gør en stor positiv forskel for rigtigt mange danskere. Så der er meget at vinde ved at bakke op om kor livet. Vi kan opnå alt fra øget psykisk og fysisk velbefindende over bedre sammenhængskraft til musikalsk læring".

Sange kan synges på flere sprog

Der er et stort potentiale for at bruge elevernes modersmål i kor i skolen, viser kortlægningen.

24 procent af korene har to modersmål repræsenteret, og 13 procent har tre eller flere. De fleste af korene med tre eller flere modersmål er placeret i København, Aarhus og Odense eller i Sønderjylland og på Bornholm.

22 procent af korene i undersøgelsen er for børn og unge under 18 år. Børneområdet er dækket ind gennem kirkernes tilbud, FUK, Folkekirkens Ungdomskor, og elitearbejdet for børn og unge.

Knap tre fjerdedele af korene synger mere end én genre, og ca. halvdelen synger minimum tre genrer. Klassisk er den mest udbredte genre - efterfulgt af pop/rock.

Korsangere er i høj grad tilfredse med repertoiret for koret, men føler samtidig i mindre grad, at de har mulighed for at påvirke det. Generelt er korsangerne tilfredse med det musikalske niveau. 

Flest piger synger i kor

Kortlægningen viser, at interessen for at synge i kor er stigende. Halvdelen af korene har oplevet en tilgang af nye medlemmer det seneste år.

Men der er fortsat plads til flere. Otte ud af ti kor vil gerne optage nye sangere. Det er især drenge og mænd, der er efterspurgt.

"Selvom 69 procent af korene er blandede, er 73 procent af sangerne piger eller kvinder. Så vi vil gerne lokke flere drenge og mænd til at synge i kor, og her tror jeg, at der allerede er rykket godt ved fordommene. I takt med, at fællessang er blevet populært, er der også flere drenge i skolealderen, der synes, at det er cool at synge i kor," fortæller Jacob Heide Madsen og tilføjer:

"Omvendt er det positivt, at så mange piger og kvinder tager del i korlivet. Det er med til at understøtte diversiteten i dansk musikliv, der på andre områder er domineret af mænd".

"\r\n

Find\r\nkortlægningen af Dansk korliv her

\r\n"

Læs mere

Findkortlægningen af Dansk korliv her

Powered by Labrador CMS