Blog
0   17

BERØRT og IMPONERET

Abonner på nyt om eTwinning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har lige været i Bruxelles (online) som deltager i den årlige eTwinning konference.

Årets tema er ”Media Literacy and Disinformation”; topaktuelt i forlængelse af pandeminen, som har haft indflydelse på os alle. Medier og mange forskelligartede informationer har fyldt på og hos os. Alle har en Corona-historie og mange lærere (og deres elever) har valgt at dele dem via eTwinning. 

Zeynep Tufekci, der er skribent på New York Times , indledte konferencen med et både inspirerende og tankevækkende oplæg om “The Importance of Educating for a Media Literacy for the 21st Century”. For hvordan skal vi lære og undervise børn og unge i at bruge medier til f.eks. vidensøgning (bla. Corona)? Zeynep Tufekci kom med flere eksempler på de fælder, som vi alle nemt falder i – altså online. Et forslag fra hende var i undervisningsøjemed at gøre som eleverne, falde i fælder sammen med dem for således at påpege, hvad man ikke skal gøre. Samtidig advarede hun om, at vi skal understøtte børn og unge i at kunne tænke kritisk, men samtidig ikke blive for kritiske. Som et eksempel skal f.eks. elever og studerende acceptere videnskabelige facts og ikke læne sig tilbage og være for kritiske. Dette betragtes også som en form for ”fake-news”.

Artiklen fortsætter under banneret

Efterfølgende var der uddeling af eTwinning-priser. Her bliver jeg vildt imponeret over de mange succesfulde projekter, som er gennemført, projekternes aktualitet, deres forskellighed og meget høje faglige niveau. Samtidig bliver jeg berørt over at høre elever fortælle om, hvor meget de er ”vokset” i løbet af projektet, hvordan de selv føler de har styrket deres fremmedsprogskompetencer, og hvordan de nu er bevidste om deres europæiske rødder. Og – det er jo netop eleverne det hele drejer sig om.

Et vinder-projekt omhandler ”latin”. Elever fra 3 sydeuropæiske lande har i grupper (på tværs af grænserne) samarbejdet online. Udover at have arbejdet med latin, være blevet dygtigere til latin, har eTwinning i høj grad bidraget til og styrket deres 21st Century Skills; samarbejde, kommunikation, kreativitet og kritisk tænkning.

Det var muligt at tilmelde sig forskellige workshops som f.eks. ”Teaching Media literacy: a European historical perspective og Our digital footprint - How much do you pay for free stuff on the Internet? Jeg er altid interesseret i at høre, hvordan eTwinning kan bidrage til børn og unges tilegnelse af fremmedsprogskompetencer og havde derfor tilmeldt mig: ”Developing Communation Skills through eTwinning projects”. Her præsenterede Alenka Miljevic (lærer i Kroatien) mange forskellige engelske undervisningsmaterialer og -metoder, som elever kan (sam)arbejde med via eTwinning. Det kan eTwinning nemlig også; muliggøre autentisk kommunikation for eleverne. At de så samtidig møder, får kendskab til og viden om andre europæiske unge er en ekstra gevinst.

2021-konferencen slut. TAK for muligheden for at kunne deltage; fantastisk inspirerende online møde med europæiske kolleger og eTwinnere, super organiseret og højt fagligt niveau. Der var rigtig mange ønsker om snart at kunne ses, holde kaffe-pauser sammen og snik-snakke. Forhåbentlig bliver det muligt i 2022. Jeg glæder mig allerede – og ved, at jeg igen vil blive berørt og imponeret.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.018 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.793 andre er allerede tilmeldt