Blog
0   4

Lærer-vidensdeling - et vigtigt redskab i billedkunstundervisningen

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg har aldrig haft to ens årsplaner og jeg har aldrig haft en årsplan det er lykkedes mig at følge fra start til slut. Og synes jeg er en styrke. Jeg deler, låner og stjæler med arme og ben, og det bærer min årsplan præg af.

Billedkunst er ikke et statisk fag. Det ændrer sig, udvikler sig og er dynamisk i alle aspekter. Faget ser tilbage på tiden der var, tiden vi er en del af og tiden vi har i vente. Faget kan rumme rigtig meget, og derfor er udvælgelse af temaer, genre og kunstnere en kunst i sig selv.

Jeg har aldrig haft to ens årsplaner og jeg har aldrig haft en årsplan det er lykkedes mig at følge fra start til slut. Og synes jeg er en styrke. Jeg deler, låner og stjæler med arme og ben, og det bærer min årsplan præg af.

Jeg er villig til og åben og modtagelig for, at mine elever, begivenheder i verden og andre lærere kan bidrage til indholdet i min årsplan. Her kommer vidensdeling ind som en stor og vigtig faktor i mit virke som billedkunstlærer. Det ville være SÅ kedeligt, hvis der ikke kunne gøres plads til en nyt fedt forløb, som en af landets mange billedkunstlærere jævnligt deler på de sociale medier og blogge. I som lærere, er med til, at min glæde til faget altid er vakt. Året er aldrig langt nok, når det kommer til spændende forløb i billedkunst, og dét er da fedt!

Nogle gange trænger jeg til at ryste posen, eller årsplanen. Det kan det være mange grunde til. Et forløb har måske taget længere tid end forventet, og så må det efterfølgende forløb måske rykkes eller erstattes af noget andet. Når jeg bliver nødt til at ryste posen, så har jeg altid nogle faste go-to grupper på Facebook, som jeg tyr til.  Grupperne ”Kundskab og kaos - billedkunst i folkeskolen” og ”Billedkunstlærer i grundskolen” er sikre kilder til inspiration. Selvfølgelig er de klassiske som EMU-billedkunst og Danmarks billedkunstlærere også sikre kilder til inspiration.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg vil opfordre alle til at dele flere af alle de fantastiske processer, der finder sted ude i landets billedkunstlokaler. Måske synes du ikke selv, at det du laver, er nyt og innovativt, men det behøver det heller ikke at være. Men det kan alligevel være lige præcis den inspiration, som en anden sidder og mangler, for at kunne starte en lærerig proces med sine billedkunst elever! DEL, for søren, DEL!

Tre lærere der har delt inspiration

Der er allerede en masse lærere, som er mega gode til at dele ud af de kreative processer, som de har med elever. Lærerne er selvfølgelig først og fremmest stolte af elevernes endelige resultater, men ofte er det også fordi, at det har været en god oplevelse at arbejde med et tema, et emne, en kunstner eller et matriale, så de bare bliver NØDT til at dele deres oplevelse. Og det elsker jeg! Man kan mærke stoltheden i billederne de deler og det giver mig lyst til at prøve deres forløb af.

Som en afslutning, så må jeg selv dele noget af det, som jeg er blevet inspireret af. Jeg har nemlig fået lov til at dele billederne fra tre passioneret undervisere, som alle jævnligt bidrager til facebook gruppen Kundskab og kaos - billedkunst i folkeskolen

Inger Bac Eibye, som er underviser på Egedal Musik-og Kulturskole.

Karina Jørgensen, der er lærer på Vesterkærets skole i Aalborg.

Jeanine Michele Khouri-Gantzel, som er lærer på Mosedeskolen i Greve.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.774 andre er allerede tilmeldt