Materialet om bakterier fra Dansk Slagtefjerkræ er en længe ønsket tillæg til undervisning i hygiejne i madkundskab, lyder det fra Foreningen for Madkundskab.

Gratis læremiddel om de gode, de onde og de grusomme bakterier

Landbrug og Fødevarer har udviklet portalen Madkundskabsforum, hvor madkundskabslærere kan finde inspiration og materialer. Dansk Slagtefjerkræ står bag et nyt materiale om bakterier, som Foreningen for Madkundskab anbefaler.

Publiceret

Madkundskabsforum

er et site til lærere, der underviseri faget madkundskab udviklet af interesseorganisationen Landbrug ogFødevarer. Her kan madkundskabslærere finde inspiration ogrelevante undervisningsmaterialer til brug i faget. Der erinspiration til aktiviteter, råvarer, sundhed, hygiejne,madlavning og måltider og finde information om fødevareproduktionog mærkning. Du kan også finde læremidler og opskrifter omkringemner som kylling, stegning af kød, krydderurter, tomater og megetmere. Find madkundskabsforum her

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lejrskole på tønden". Sådan lyder startskuddet til undervisningsmaterialet: "Bakterier i din hverdag", som Dansk Slagtefjerkræ med faglig bistand fra Fødevarestyrelsen har udviklet for at sætte fokus på bakterier i fødevarer, og "belyse diskussionen om salmonella og campylobacter i kyllingeproduktionen", som der står i lærervejledningen. 

Lærerne takker ja til sponsorer 

Med farverige tegninger af bakterier bliver eleverne via en fiktiv artikel om elever på en lejrskole, som får diarre efter at have spist kylling, ledt ind i hvad bakterier er, og hvorfor nogle af dem gør os syge.

Elevhæftet har opgaver og lægger op til diskussioner om, hvilke forskellige bakterier, der er i hverdagen, og hvordan man skal forholde sig til dem. Der er anvisninger til, hvordan man kan begrænse dem - både i produktionen og hjemme hos sig selv. Eleverne får blandt andet mulighed for at lave en smiley-undersøgelse af deres eget køkken.

Mangel på materialer om hygiejne

Foreningen for Madkundskab anbefaler materialet på sin hjemmeside - selv om det har en tydelig afsender fra Dansk Slagtefjerkræ. Og det er der en god grund til, fortæller formand Lone Carlson:

"Et af vores temaer i årets løb har været "hygiejne". Og der findes på det nærmeste ikke noget fyldestgørende materiale til undervisningen i madkundskab. Man skal plukke lidt her og lidt det. For ca. 20 år siden lavede Kirsten-Marie Pedersen en udgivelse via Fødevarestyrelsen, som var et virkeligt godt og gennemarbejdet materiale om hygiejne. Men det mangler en opdatering", forklarer Lone Carlson.

Hun mener, at mange fødevareproducenter og interesseorganisationer laver virkelig godt materiale til madkundskab.

"I tidligere tider har det sikkert givet mening at adskille det kommercielle tydeligt væk. Men ofte oplever vi, at der bliver forsket og undersøgt i og omkring temaer og emne af relevans for vores undervisning blandt mange af vores store producenter af fødevarer, med en sådan ildhu og dygtighed, at det vil være tosset, hvis vi ikke værdsætter det arbejde", forklarer Lone Carlson.

 Gratis materialer giver luft i madkundskab

Fødevareproducenter kan skabe gode materialer

Hun anbefaler også Go Cooks materiale. Go Cook har netop udgivet et materiale med prøveoplæg til madkundskab.

"Vi har bidraget med et udspil på fire prøveoplæg til dette års materiale. For at præge materialets lødighed indgår vi i samarbejder med producenterne, når de laver undervisningsmaterialer".

Uddannede lærere har mere kritisk materialeblik

Hun understreger, at hun ikke ser det som et problem, at fødevareproducenter og interesseorganisationer udarbejder gratis undervisningsmaterialer til faget.

"Problemet opstår, når materialerne blot ukritisk bliver indlemmet i undervisningen. Og det gør de især, når underviseren ikke er faglært. Så jo flere undervisere vi får, der er uddannede i faget, jo bedre".

Faktisk mener hun, at den rette brug af de gratis materialer kan gavne madkundskabsundervisningen.

"Man skal være bevidst om, hvorvidt der ligger budskaber i materialerne, som ikke skal gå upåtalt hen, eller lade dem stå alene. Er man til gengæld skarp og opmærksom på de mulige bagvedliggende intentioner, så kan man i den grad få bedrevet en spændende og vedkommende undervisning".

Men langt hen ad vejen behøver lærerne ikke være voldsomt kritiske over for de gratis materialer, lyder Lone Carlsons vurdering.

"Generelt er min opfattelse dog, at 'de' og 'vi' har de samme interesser; vi vil have den bedst tænkelige madkundskabsundervisning, så eleverne lærer at træffe kritiske og bevidste valg for egen krop og sundhed".

Læs mere

Madkundskabsforum:  Bakterier i din hverdag

Powered by Labrador CMS