Blog
0   7

Verdens største søslag kan ses i Thyborøn

Abonner på nyt om Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Verdenskrigene bliver man aldrig færdige med. Efter at have rette blikket mod Vestfronten i Første Verdenskrig i en årrække, blev min opmærksom fanget i en helt ny retning: Jyllandsslaget, verdens største søslag og et oplagt indlæg til lejrskolen.

Foto: Dorte Juul

Jeg har arbejdet med Første Verdenskrig i en længere årrække. Krigen fangede i første omgang min interesse, da det gik op for mig, at når englænderne taler om The Great War, så mener de Første Verdenskrig. Om det skyldes Danmarks neutralitet under krigen, større historisk bevågenhed på besættelsesårene fra 1940- 45 eller en blanding af flere faktorer, så virker Første Verdenskrig relativt underbelyst i folkeskolen. Vi skal nå meget i historiefaget, og når jeg endelig er dykket ned i krigen, har jeg henledt elevernes opmærksomhed på skyttegravskrigene på Vestfronten. Dette er jeg nødt til at udvide nu.

De døde mindes i klitterne

Under et besøg i Thyborøn, mit første af slagsen, blev jeg bekendt med et forholdsvist nyt museum, som enhver historieinteresseret burde lægge vejen forbi. Helt derude, hvor Limfjorden og Vesterhavet mødes, ligger Sea War Museum Jutland, der formidler den fuldstændig fascinerende fortælling om Jyllandsslaget, der fandt sted d. 31. maj og 1. juni, 1916, og som er verdenshistoriens største søslag. Slaget blev udkæmpet mellem England og Tyskland, og næsten 9000 mand mistede livet, og adskillige tyske og engelske skibe blev sænket. Disse vrag er nu lokaliserede, og både skibe og søfolk mindes i en mindepark ude i klitterne med stenstøtter og skulpturer, opført af kunstneren Paul M. Cederdorff, der viser vragenes relative placering på havbunden ud for Jyllands kyst.

Artiklen fortsætter under banneret

Foto: Dorte Juul.

Således bjergtaget

På initiativ fra marineudforsker, Gert Normann Andersen, er Sea War Museum Jutland opført i gamle pakhuse i Thyborøn i 2015, og stod færdigt kort tid før 100- års dagen for Jyllandsslaget. 

Fra man træder ind ad døren, er man i en anden verden og midt i en historie, der formidles gennem din egen personlige diktafon, hundreder af artefakter, billeder, tavler og modeller. Her fortælles historien om, hvordan et tilfældigt dansk fragtskib, N. J. Fjord, uforvarende blev katalysator for det gigantiske søslag mellem England og Tyskland. Ideen er netop at fortælle historien uden hensyntagen til ven eller fjende, med for at mindes de ca. 30000 mand, der mistede livet i kampen om Nordsøen.

Særligt de små personlige diktafoner gør museet særdeles egnet til skolebesøg, da de fleste børn hurtigt kører træt i teksttunge plancher og sort/hvide fotos. Dem er der ikke mange af her. Til gengæld formidles direkte til den enkelte museumsgæst, og man kan selv bestemme, om man vil følge kronologien slavisk, hvilket dog er en fordel gennem de første 15- 20 nummererede poster. Hver enkel post ligger i omegnen af to- tre minutter, så man når ikke at blive utålmodig, før man skal videre. Det er i øvrigt vanskeligt ikke at fordybe sig.

Museets indretning vil fange langt de fleste børn, alene grundet antallet af modeller af skibe, ubåde, fly, zeppelinere og kanoner. Kanoner, der er bjærget fra havbunden og restaureret med kemi. Det er dybt fascinerende at bevæge sig igennem, og det kan afgjort anbefales at gå gennem museet, inden man besøger mindeparken i klitterne. Derved vil denne give mere mening for eleverne.

Foto: Dorte Juul.

Klirrende ruder i Ringkøbing

Nok var Danmark neutralt under første verdenskrig, men krigen kom tæt på. Så tæt på, at kanonilden fra søslaget kunne høres i land, og ruderne klirrede i Ringkøbing.

” I Ringkøbing klirrede Ruderne, og flere Mennesker stod op af deres Senge for at se, hvad der var på Færde”. - Politiken 2. juni 1916 (Kilde: dr.dk, 2017)

Næste gang lejrskolen går i retning af Vestjylland, eller du bare selv er i nærheden, bør vejen lægges forbi Thyborøn og Sea War Museum Jutland. Både lærere og klasse vil får en oplevelse og en historie, der er værd at tænke over, og det er gribende, hvordan folkene bag museum har skabt mulighederne for at viderefortælle dette stykke verdenshistorie ganske tæt på Danmark. Som der står i museets indgangsparti, så skal krig ikke forherliges, men historierne fortælles, og det bliver den så sandelig i Thyborøn.

Det skal afslutningsvist pointeres, at dette indlæg alene bygger på mit eget besøg på Sea War Museum i Thyborøn, og at der ikke er nogen kommercielle interesser forbundet med indlægget.

Læs mere om Jyllandsslaget her: 

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/100-aar-siden-i-dag-verdenshistoriens-stoerste-soeslag-fik-ruderne-til


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.546 andre er allerede tilmeldt