Biologi
0   3

Elever vasker græs- og blodpletter og lærer om enzymer

6.b fra Allerslev Skole i Lejre var på et tre timers besøg hos Life i nye laboratorier i Lyngby udenfor København. Folkeskolen.dk/naturfag var med.

De ryster flasker og vaskeposer, hænderne simulerer vaskemaskine. For planen er at få en lille lap bomuld vasket så hvid som muligt. Lappen er mættet med græs eller okseblod, og 6.klassen arbejder med enzymer og forsøgsdesign i Enzymjagten.

Deres undervisere er Aff Hjarnø og Kirsten Noe, der begge arbejder med Lifes mobile laboratorier rundt på Sjælland og i dag underviser i hovedsædet i Lyngby.

Tre klasser fra Allerslev Skole er på besøg, hentet i bus på skolen.

Eleverne har allerede vasket en lille lap i vaskemiddel med enzymer og uden enzymer og har sammenlignet resultaterne. Rismels-pletten er klart bleget mest i vasken med enzymer. Det var et helt lukket forsøg, hvor eleverne fulgte en opskrift.

Artiklen fortsætter under banneret

Men nu skal de selv designe forsøg, så nu må de kun have en variabel i hvert forsøg.

"Hey, I skal ikke starte med at klippe en stoflap ud, I skal have en plan. Og den skal godkendes først", lyder det fra Kirsten Noe.

Eleverne har et skema med det første forsøg beskrevet. De har to små lapper, der er vasket med og uden enzymer. På resten af skemaet er der plads til de nye forsøg.

Først skal gruppen vælge om de vil vaske græspletter eller blodpletter.

"Hvis I har fået blod på tøjet, hvad får I så at vide? Hvad siger mor", spørger Aff Hjarnø.

Eleverne har ikke lige et bud på, hvad man gør med de vanskelige blodpletter, så det må forsøgene vise.

Kun én variabel ad gangen

Eleverne kan ændre på vasketiden eller temperaturen, sæbekoncentrationen eller vaskemetoden. Men kun én variabel ad gangen.

"Nu skal jeg bare shake i 10 minutter", siger en dreng og danser lidt rundt på gulvet, mens han ryster vaskeflasken. Den indeholder vand, sæbe, 6 små gummibolde og så den beskidte lap stof.

Sæben skummer, eleverne mødes og ryster flasker og vaskeposer. De snakker imens, og der er konkurrence om at få den hvideste lap stof ud af forsøget.

Hjemme på skolen har 6.b arbejdet med svampe. De har fået leveret en undervisningskasse fra Life, der blandt andet indeholder et ludo-spil med fagudtryk og en model af et enzym - cellulase - der klipper cellulose over i mindre stykker.

Naturfagslærer Camilla Ryding fortæller, at klassen har arbejdet lidt over en uge med svampene. De har samlet dem og lagt dem i petriskåle med agar. De har præparaterne med herud i dag og har set på dem i stereolup.

I lokalet er der også svampe, som de kan skære et lillebitte stykke af og se på det i mikroskop. Hele klassen har været i gang med at studere svampene, før de gik i gang med deres vaskeforsøg.

En orm i svampene

"Adrrr, hvor er det klamt", lyder kommentarerne til svampepræparaterne. Skimmel og bakterier vokser lystigt i petriskålene og har mange forskellige farver.

"Nej, nej, neejjjj, hvor klamt. Kom og se", råber en elev. Hun har "fanget" en lille orm, der møfler rundt på glaspladen og bevæger sig ved at skifte form. I tarmsystemet kan man se ormens mad glide afsted. Det skaber kø ved mikroskopet og mange udbrud.

Eleverne er ikke vant til at arbejde i et laboratorium.

"Vi har haft stereolupper nede i klassen og set på forskelligt, og vi har været meget i skoven, men at stå i et stort laboratorium som dette har de ikke prøvet før. Jeg tror, det giver dem noget ekstra og en interesse for naturfag", siger Camilla Ryding, der selv har linjefag i matematik, natur/teknologi og biologi.

Hun er glad for tilbuddet her, hvor klassen har arbejdet med den udsendte kasse og så i dag er blevet hentet i bus for at komme til laboratorierne. Det hele er betalt af Life-fonden.

Eleverne har prøvet at arbejde undersøgende i matematik, og de har bygget deres egne energikilder i naturfag, men i coronatiden var det ekstra svært at få det undersøgende element ind i undervisningen.

Novo Nordisk Fonden, der står bag Life, og Novozymes har forarbejdet en række svampepræparater til brug i undervisningen. Eleverne kan sammenligne de forskellige svampeprøver med en stor plakat og med Lifes prøver.

Aff Hjarnø fortæller dem, at en af svampene byder på umami-smag, så den kan man dyrke og bruge som pålæg, hvis man ikke vil spise kød men savner kødets umami-smag.

Nogle får øje på et hyfe-net i en af petriskålene, så der er nye fagbegreber at lære. "Hvor sejt", lyder det fra en elev.

Blodpletten er svær at få has på

Vaskeforsøgene skal beskrives, og den lille lap stof kan hæftes fast på papiret, så man tydeligt kan se de forskellige forsøgsresultater.

Kirsten Noe holder to sorte sokker op. Den ene er vasket mange gange i vaskemiddel med enzymer, og den anden er vasket lige så mange gange men i vaskemiddel uden enzymer. Der er tydelig forskel.

De taler om, at enzymerne nærmest klipper fnuller af sokken, så den sok, der er vasket i enzymer, er pænest.

Eleverne kommer igennem en del vaskeforsøg. Vaskeflaskerne rystes ivrigt, og resultaterne viser tydeligt, at det er bedst at vaske blod af i køligt vand.

"Lappen her skal blive helt hvid", siger en dreng og ryster løs. Men det er svært at få blodet vasket helt af.

"Tænk over varmegraderne. Hvordan er det vaskemaskinen varmer vandet op? I skal også tænke i miljøet, når I vasker. For eksempel hvor meget vaskemiddel I bruger, og hvad opvarmningen koster", siger Kirsten Noe.

Vaskemetoderne sammenlignes

Det er efterhånden tid til, at grupperne fremlægger for hele klassen og viser deres resultater. Alle grupper har lavet en opskrift med den bedste vaskemetode.

"Vi havde blodpletten, og det var bedst ved 10 grader i 10 minutter og så med 9 milliliter sæbe, men det er ikke godt for miljøet", fortæller en elev.

Kirsten Noe foreslår, at de vasker lappen 5 minutter længere og så bruger meget mindre sæbe. Det kunne måske hjælpe. De taler om, at al sæben havner i kloaksystemet, og det er ikke godt for miljøet, hvis man bruger meget sæbe.

"Vores lap er kridhvid. Vi vaskede græspletten ved 50 grader og 4 milliliter sæbe i 8 minutter og så med 4 gummibolde i vaskeflasken", forklarer en elev.

Dagen slutter med at tale om de fagbegreber, som eleverne har lært i dag. Det er tid til madpakke og hjemtur i bus.

 

Life har undervisningsmaterialer og forløb som: enzymjagten, wegrow, turbovækst og kræftens gåde

Læs mere på https://life.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.696 andre er allerede tilmeldt