Debat

Vil du være med til at hjælpe minoritetsbørn og -unge med at træne dansk online?

Røde Kors søger frivillige til Sprogland Junior

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Sprogland Junior kan du ved at bruge en halv time hver uge støtte børn og unge i alderen 9-15 år med at blive bedre til dansk. Alt efter det specifikke behov kan det for eksempel være sprogtræning i ”hverdagsdansk” eller hjælp til lektierne. Sprogland Junior er et nyt tilbud hos Røde Kors, hvor formålet er at give minoritetsbørn og -unge bedre muligheder for at deltage i fællesskaber. Som frivillig kan du derfor være med til at præge udviklingen og bruge din baggrund som pensioneret lærer. Når du har samtaler med et barn eller en ung sidder i hver for sig og taler sammen via video. Du skal derfor ikke møde op et bestemt sted, og du bestemmer selv, hvor ofte du kan hjælpe. Vi ser dog helst, at du som minimum kan afsætte en halv time hver uge. Du kan bruge din computer, tablet eller telefon, og du behøver ikke installere besværlige programmer for at være frivillig.  Hvordan bliver jeg frivillig? Send en mail til sproglandjunior@rodekors.dk og skriv et par ord om dig selv samt din motivation for at blive frivillig sprogtræner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Powered by Labrador CMS