Debat

Se Pia Olsen Dyhrs tale om Samuel Paty og sekularisme

Ved mindehøjtideligheden for Samuel Paty 16. oktober holdt SF's formand Pia Olsen Dyhr en tale om, hvordan demokratiets frihedsrettigheder er under pres.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I anledning af etårsdagen for henrettelsen af Samuel Paty arrangerede Gruppen Paty lørdag d. 16. oktober en mindehøjtidelighed på Kgs. Nytorv foran den franske ambassade med taler, kransenedlæggelse samt afspilning af Patys yndlingssang "One" af U2. Gruppen Paty er en partipolitisk uafhængig gruppe, der arbejder for læreres ytringsfrihed, undervisningsfrihed og metodefrihed.

Nedenfor kan man se og høre Pia Olsen Dyhrs tale. Videoen er 7 minutter lang. Hun sagde blandt andet:

"Samuel Patys morder - og de holdninger, som morderen og klodens øvrige islamister abonnerer på - anerkender ikke demokratiet og de principper og frihedsværdier, det hviler på. De accepterer ikke kontrakten, der er forudsætningen for, at vi kan bo i samme hus. Deres tro og deres religiøse følelse er hævet over demokratiet. Men så kan huset ikke stå. Og så kan vi ikke bo under samme tag."

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget