Historie
1   9

Historielærernes Dag: "Historieundervisningen skal beskæftige sig med klima for at leve op til sit formål"

Ifølge historiefagets fagformål skal eleverne konkret kunne anvende det, de lærer i historie, til at agere i deres samtid. Derfor kommer historiefaget ikke uden om at beskæftige sig med klimaforandringerne, lyder det fra en oplægsholder på årets Historielærernes Dag.

Hvad kan, bør og skal eleverne lære af historien? Det er temaet for Historielærernes Dag, der i år løber af stablen med to arrangementer i Jelling og Roskilde henholdsvis den 27. og 28. oktober.

Blandt oplægsholderne er lektor Jens Aage Poulsen fra HistorieLab, som er nationalt videncenter for historie- og kulturarvsformidling.

"Læreplanerne i historie er blevet kompetenceorienterede. Der er en historiekanon, men ikke et egentligt pensum. Så hvad end lærerne vælger at undervise i vikingetiden eller Christian 4. skal eleverne i henhold til fagformålet kunne bruge det til at forstå sig selv og deres samtid", siger han til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag.

"Så der er et indbygget dilemma: Historien er lineær og begivenheder unikke. Men samtidig skal undervisningen i historie kunne bruges af eleverne fremadrettet i deres liv".

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge Jens Aage Poulsen kan man ud fra enkeltstående og unikke begivenheder godt udlede nogle mønstre og principper af historien, der både er gældende i fortid, nutid og fremtid.

"Vi mennesker har for eksempel aldrig brudt os om at blive kontrolleret af andre, men samtidig har mennesker altid haft tendens til at ville underlægge andre vores kontrol. Senest illustreret med krigen i Afghanistan", siger han.

"Det tåler selvfølgelig ikke sammenligning med, at Pythagoras for 2500 år siden satte sammenhængen mellem trekantens sider på matematisk formel, som har været den samme lige siden. Men hvis historiefaget skal have nytteværdi for eleverne - og det skal det ifølge fagformålet - skal det sætte fokus på, hvad eleverne kan udlede om fremtiden ved at kigge på fortiden".

Mennesket har altid haft et forhold til naturen 

Jens Aage Poulsen peger på et tema som klimaforandringer, som er emne for et andet oplæg på Historielærernes Dag ved lektor Bo Fritzberger.

"Historieundervisningen og -forskningen har i det store og hele ladet dem ligge. Men lige meget hvad bliver det en central udfordring for eleverne i deres fremtidige liv. Bør det så ikke være en vigtig dimension i historieundervisningen at sætte fokus på menneskets samspil med naturen i en historisk kontekst?", siger Jens Aage Poulsen.

Er risikoen ikke, at det bliver normativt, hvad man mener, eleverne skal lære af historien?

"Bestemt. Historie er altid blevet brugt til at skabe bestemte holdninger i samtiden. Historieundervisningen blev for eksempel indført i skolen i Danmark med det specifikke formål, at det skulle være med til at skabe national identitet og nationalt sammenhold", siger Jens Aage Poulsen.

"Så det handler meget om, at man gør det synligt for eleverne, hvorfor man mener, de skal lære om lige nøjagtig dette eller hint emne på en specifik måde. Hvis eleverne skal kunne bruge historien til at ruste sig til fremtiden, må fokus være på tematikker og emner, hvorfra der kan udledes generelle principper, som man skal kunne begrunde over for eleverne hvorfor er vigtige at lære om".

Fortiden skal bedømmes på egne præmisser

En anden risiko er vel, at man lærer eleverne at bedømme fortiden på nutidens præmisser? Industrialiseringen kan for eksempel hurtigt ligne en rigtig dårlig ide, når man ved, hvad vi i dag ved om klimaforandringer?

"Det er en meget vigtig pointe, at fortiden altid skal forstås på dens egne præmisser og værdier. Ellers giver det ingen mening at arbejde med historie på den måde, vi gør", understreger Jens Aage Poulsen.

"Men der kan lægges et lag oven på det, hvor man identificerer de blivende præmisser og strukturer. Når man for eksempel i 30'ernes Tyskland var mindre demokratisk sindede end nu, har det historiske grunde. Men når det kommer til at skabe et fjendebillede af dem, man anser for anderledes, som nazisterne gjorde, så har vi nogle af samme tilbøjeligheder i dag".

Og det samme gør sig altså gældende i forhold til de klimaforandringer, der historisk set er nye, men som samtidig blot er seneste kapitel i menneskets forhold til naturen, påpeger Jens Aage Poulsen:

"Det felt må historiefaget i højere grad medtænke. Vi kommer fra en periode, hvor man typisk har ment, at naturen er noget, man skulle overvinde, til at den nu slår tilbage med klimaforandringerne", siger han og tilføjer:

"Det er et område, der fylder meget i elevernes samtid og fremtid, så hvis historiefaget skal leve op til sit nuværende formål, kommer vi ikke uden om det".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.542 andre er allerede tilmeldt