Blog
2   6

Billedkunst: kvalitet over kvantitet

Abonner på nyt om Folkeskolens billedkunstrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvad ville du vælge? Fem gennemarbejdet forløb eller så mange forløb som muligt?

Et gennemført og gennemarbejdet billedkunstforløb kan tage meget lang tid, når der kun er én time på skemaet hver uge.

Hvad er så bedst? At jeg bruger 1/5 eller 1/4 af årets timer på ét forløb, men at det så til gengæld er gennemarbejdet, så vi har arbejdet med alt fra genreteorien, relevante kunstnere, kunsten i tiden, teknikker og arbejdsmetoder, præsentation til udstilling?

Eller, handler det om kvantitet? Skal vi rundt om så mange forløb som muligt, på de få timer vi har? Så frygter jeg nemlig, at der er risiko for, at eleverne aldrig opnår flow, og at de ikke dybdelære noget særligt om baggrunden for genren, teknikker og metoder, fordi man ikke kan jage med æstetiske læreprocesser. Det kræver fordybelse, tid og at eleverne møder kunsten med alle deres sanser. De skal have mulighed for at fordybe sig, at gøre sig umage og at være stolte af det de har brugt tid og energi på.

Vi har så travlt i folkeskolen, ikke kun i billedkunst. Vi har så meget vi skal nå at lære eleverne, at vi ind imellem glemmer, at kvalitet er bedre end kvantitet. Selvfølgelig kommer det sig af, at det ikke er os der bestemmer målene. Det har nogen andre stået for. 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg påstår så, at eleverne lærer mere af 4-5 dybdegående og gennemarbejdet forløb på et år, end de gør af 10 overfladiske og forjaget forløb på et år.

Når roen i billedkunstlokalet har indfundet sig, og det eneste jeg hører mellem mine 23 elever, er pensler der stryger ind over papirerne, så ved jeg, at forløbet er lykkedes. Når 23 vidt forskellige børn alle kan opnå fordybelse og måske endda ligefrem flow, så ved jeg, at noget af det rigtige er lykkedes. 

Og nu for at svare på mit indledende spørgsmål: Kvalitet over kvantitet, altid! 

Men det kunne nu også være fedt, med mere tid på skemaet til de praktisk-musiske fag, og til forberedelse af kvalitets undervisning.

Alle værker er lavet af eleverne i 6.klasse på Kobberbakkeskolen afd. Sjølund i Næstved.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.732 andre er allerede tilmeldt