Blog
0   5

"Skældud-fri-skole" – kan vi lære noget alligevel?

Abonner på nyt om Jan Thranes tegneblog i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Udgivelsen af bogen ”Skole uden skældud” har i offentligheden været genstand for en intens debat om ”skældud”. Der er tre forfattere bag –­ Mette Thor Jørgensen, Erik Sigsgaard og Louise Klinge. Ikke mindst Louise Klinge har deltaget offensivt i den offentlige debat om bogudgivelsen og dens indhold.

Lad mig med det samme understrege at jeg ikke har læst bogen og har ingen aktier i projektet ”skæld-ud-fri-skole”. Jeg synes det er helt ude i hampen at bestemte skoler skal have en særlig certificering som ”Skæld-ud-fri-skole”, men at behandle emnet anno 2021 kan måske være god idé?

Efter her til aften at have snakket om temaet over en god middag her på hjemmefronten, har jeg netop genset Deadline (link nedenfor) , hvor Louise Klinge (skoleforsker) og John Halse (skolepsykolog) snakker om skældud.

For overskuelighedens og forståelsens skyld, tillader jeg mig at ridse problematikken op ved at skelne mellem den nødvenlige skældud og den kritisable skældud.

Den nødvendige skældud handler om at sige stop og irettesætte barnet, når det gør noget forkert.

Artiklen fortsætter under banneret

Den kritisable – eller den problematiske – skældud, er den som udover en irettesættelse også indeholder nedsættende  bebrejdelser og ydmygelser.

I vores kultur er vi vant til at snakke om tingene. Louise Klinge formulerer det nogenlunde således i Deadline: Vi siger stop og taler efterfølgende med børnene når der er ro på – krig skal forebygges i fredstid.  Hun præciserer desuden, at ”ikke-skældud” kan være en form for – med hendes udtryk – ”konfliktsky hensynsbetændelse”.

Konklusion: Skældud er en del af opdragelsen også i skolen men gør det uden at nedgøre og ydmyge barnet. Hvad mener du? Kan vi lære noget af den aktuelle debat? Giver det mening fx at skelne mellem den nødvendige- og den kritisable skældud?

https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-skaeldudfri-skole_276693

Illustrationerne – jeg har ikke lige ”skældud” i mit billedarkiv, men håber de to billeder med bilisten og de unge på cyklerne illustrerer pointen i distinktionen mellem det at markere (sige stop) og at bebrejde.

”Tom McEwan & Jes Ingerslev: Fy fy skamme skamme!”


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.522 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.598 andre er allerede tilmeldt