Mens man diskuterer, om teknologiforståelse skal ind i alle fag, har et par undervisere på Københavns Professionshøjskole allerede taget koblingen i egne hænder. Lars Nilsson, som gennem mange år har undervist i håndværk og design i læreruddannelsen og Martin Thun Klausen, som er en del af Future Classroom Lab i CFU København, blev sidste år så nysgerrige på, hvad håndværk og design og digitale teknologier kan sammen, at de skabte et efteruddannelseskursus for håndværk og designlærere i feltet.

Teknologisk vovemod, fantasi og kritisk sans 

"Vi har haft fælles lærerstuderende, som brugte, hvad de havde lært i Future Classroom Lab til at skyde genveje hos mig i håndværk og design, og som omvendt tog deres håndværksmæssige kreativitet med op til Martin. De var en fysisk manifestation af det felt, som vi sammen var blevet nysgerrige på", fortæller Lars Nilsson.

Råd til lærerne: Se 3D-printere og laserskærere som værktøjer på lige fod med dekupørsaven

Egentlig ville det give mening at lave et 60 timers forløb alene i digitale teknologier i håndværk og design i læreruddannelsen, men det fag har allerede for få timer til at nå det ønskede, så i stedet udbød de et 30 timers efteruddannelseskursus.

"Vi prøvede at være nysgerrige på, hvordan det digitale og det analoge kan supplere, forstærke og skabe noget nyt sammen. 3D-print skal ikke bare være en måde at gøre noget hurtigere. Det skal give en merværdi", fortæller Martin Thun Klausen.

Lærerne var erfarne håndværk og design-undervisere, så de havde kendskab til den analoge del, men det viste sig alligevel, at det kræver utroligt meget tid, hvis man for alvor skal bruge de nye teknologier meningsfuld.

"Det tager simpelthen så lang tid, hvis man skal kende programmerne godt nok til at arbejde frit. Vi havde totalt undervurderet, hvor stort et kognitivt step det fx er at begynde at modellere i VR", fortæller Lars Nilsson.

Men ikke desto mindre mener de to, at der virkelig er noget at hente ved at koble de to områder, hvis man gør det meningsfuldt.

Det skal give mening

I studieordningen for håndværk og design på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole er den eneste reference til digitale teknologier, at "et af designforløbene inddrager design med kodning af microbit og lignende, og der relateres til professionelt design af fx e-tekstiler".

Det giver ikke meget mening, mener de to undervisere. Simpelthen ud fra, at det er svært at lave noget med microbits, som faktisk giver mening. Og meningen synes de er altoverskyggende vigtig.

"For mig er det flow, man oplever, når man arbejder med fx træ i værkstedet, en essentiel del af faget. Det er nærmest på dannelsesniveau. Men jeg var faktisk overrasket over, hvor lang tid vores kursister kunne sidde fordybet over Tinkercad på computeren. Den kropslige del mangler. Men spørgsmålet er, om den faktisk er der, når du fx modellerer i VR (virtual reality, red.). Det føles jo som om du rører ved materialerne, selv om du ikke gør det fysisk".

Vi er bygget til at lære med hænderne 

"Og grunden til, at de kunne sidde så længe i programmerne, var jo at de var blevet stillet en opgave, hvor det gav mening for dem at blive ved med at prøve at løse den der. Var de bare blevet sat til at træne, havde det ikke fungeret", supplerer Martin Thun Klausen.

De mener også begge, at fx modelleringen i VR giver en æstetisk sanseoplevelse, som er værd at tage med. Og en forståelse for flere dimensioner, som er vigtig, fordi man helt konkret oplever, at modellen ændrer sig, når man går et skridt til højre.

Ny bølge af kreativitet

Stod det til dem, så skulle professionshøjskolen have et mødested for de studerende, hvor man kunne arbejde kreativt med fysiske og digitale materialer.

"Det skulle være et sted, hvor man kunne eksperimentere og lege og være sammen. Hvor det analoge og det digitale, det æstetiske og det fysiske spiller sammen".

De mener nemlig også begge, at der blæser nye vinde i øjeblikket.

"Det er som om der er ved at ske noget lige nu. Man taler om praksisfaglighed, håndværk og design er gjort til prøvefag, men har fokus på flere i erhvervsuddannelserne. Jeg kan også mærke, at mine efteruddannelseskursister er meget mere frisatte. De tænker igen i, hvad der kunne være spændende at fordybe sig i, i stedet for hvordan de opfylder målene. Det er en bølge, og i den bør det digitale også indgå. Men der skal findes en model hvor det ikke tager tid fra alle de områder vi i forvejen skal nå i den relativt pressede undervisningstid i faget på læreruddannelsen". siger Lars Nilsson.