Blog
4   31

Hvornår er det snyd?

Abonner på nyt om Folkeskolens religionsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Den seneste tids skriverier om snyd ved prøverne har sat tankerne i gang hos mig. For hvor går grænsen mellem at noget er hjælp, til at det er snyd?

Som udgangspunkt tror jeg på, at lærere og ledelser har en reel tilgang til, hvor meget man må og skal hjælpe og vejlede elever til afgangsprøverne. Man kender og retter sig efter reglerne i prøvebekendtgørelserne, både hvad angår tildeling af ekstra tid og rammerne for, hvad og hvor meget der må vejledes i. 

Baseret på mavefornemmelse og helt uden empirisk grundlag tror jeg alligevel, vi alle har været i gråzonen en gang eller to, når prøverne har nærmet sig. Ikke fordi vi har villet snyde. Men fordi vi har siddet med en elev, der ikke på nogen måde selv kan indkredse et underemne, lave en problemstilling og finde kilder. En elev, der har kæmpet, men som dybest set burde have haft et andet skoletilbud og ikke kommer i nærheden af det faglige niveau, der skal til for at sidde i en almindelig 9. klasse. 

Er det snyd eller hjælp

Er det snyd eller hjælp næsten at lægge ord i munden på eleven, så hun kan aflevere de krævede prøvematerialer? 

Artiklen fortsætter under banneret

Eller når appwriter systemet går ned under den skriftlige prøve i dansk og de ordblinde elever ikke kan læse, hvad der står, og man hviskende læser op? 

Eller når man kæmper for en elev, der er “mørkegul,” men ikke rød i ordblindetesten, kan få lov at bruge hjælpemidler til prøven? 

Er det snyd? Eller er det sund fornuft, fordi folkeskolen skal være et sted, hvor man udvikler sig og lærer og ikke et sted hvor man skal have det ene nederlag efter det andet? 

Det rigtige spørgsmål

Måske har jeg slet ikke stillet det rigtige spørgsmål i indledningen. Måske skulle jeg hellere spørge, hvordan det er kommet dertil, at man overhovedet er nødt til at bevæge sig i gråzonen? 

Er det fordi, skolerne ikke har ressourcer, uddannede lærerkræfter og økonomi til at gennemføre den undervisning, der kræves for at man kan honorere prøvekravene? 

Er det fordi, skolen skal have et ordentligt gennemsnit for ikke at blive hængt ud på lister og i den lokale presse? 

Er det fordi, den enkelte lærer bliver presset til at levere? 

Er det fordi, vores bogligt udfordrede elever skal have 02 for at kunne videre? 

Jeg kender ikke svarerne på spørgsmålene. Men jeg håber, vi kan hjælpe hinanden til at få gråzonerne gjort lidt klarere. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.116 andre er allerede tilmeldt