Blog
2   8

Kan man blive for god til at gå til prøve?

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Engelsk er som bekendt det fag i folkeskolen, hvor eleverne opnår den højeste karakter ved prøven. Det er vi naturligvis stolte af og glade for. Men hvad siger de gymnasiale ungdomsuddannelser til vores elevers engelskkundskaber? I et projekt i min kommune - Gode Overgange - er jeg blevet lidt klogere på, hvad vi engelsklærere i folkeskolen kan gøre anderledes.

Foto: flickr.com/Julian Hogdson - I år skal mine elever møde dette verdensomspændende fænomen - Furries - i undervisningen

”Eleverne er rigtig gode til at gå til prøve”, lyder det fra gymnasierne. Og selvom man i første omgang kunne blive glad for den udmelding, så dækker den over langt mere. Gymnasielærerne fortæller nemlig også, at mange elevers fokus ligger på, hvad man skal kunne for at præstere godt til prøven.

Udenadslære af oplæg

”Eleverne kunne være bedre til at tale et bredt og alsidigt engelsk - også om emner, som ikke nødvendigvis er pensumrelaterede”, lyder det fra gymnasierne. Jeg tænker på min egen engelskundervisning i 9. klasse og må nødtvungent give lærerne ret. Jeg har ikke tid til at lave ret meget andet end det, der er relevant for prøven. Vi træner små mundtlige oplæg, men rigtig mange af mine elever øver sig således, at de - mere eller mindre - lærer oplægget udenad. Det er problematisk.

Artiklen fortsætter under banneret

Referat af årets opgivelser 

Men hvad med den efterfølgende samtaledel, hvor eleverne trækker et spørgsmål i relation til årets pensum? Træner det ikke den frie tale? Jo. Måske. Lidt. Men i og med, at de også prøves i, om de kan perspektivere til årets opgivelser, så bliver det ofte - indrømmet - lidt en prøve i, om de kan referere hovedpointerne i en film, en podcast eller en tekst, vi har arbejdet med. Det er der ikke mange ben i for de fleste.  

Engelsk er først og fremmest kommunikation 

Vi skal væk fra ’teaching to the test’. Vi skal over til, at engelsk først og fremmest er kommunikation. Jeg siger ikke, at vi skal droppe kultur og samfundsdelen, men vi skal måske tænke den bredere. ”Jeg skriger, hvis jeg hører Rosa Parks én gang til”, kan jeg huske, at jeg engang tænkte som censor. Og mine censorer tænker sikkert noget lignende, når mine elever nævner The second amendment.

Tanker, refleksioner og undren 

I år i 9. klasse har jeg i et af mine emner valgt, at vi skal kigge nærmere på de såkaldte furries. Jeg håber, at de kan få mine elever til at tale engelsk uden at tænke for meget over, at de skal sige noget bestemt. Men at der er plads til også at have meninger og at reflektere og at undre sig. Uden kilder. Uden referat. Og uden at have øvet sig først.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.758 andre er allerede tilmeldt

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
504 andre er allerede tilmeldt