Blog
0   6

Sådan laver vi snitteknive.

Abonner på nyt om Håndværk og design på Frilandsmuseet i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

At have håndværk og design på Frilandsmuseet er en gave, fordi vi kan få hjælp til vores arbejde af kyndige, frivillige kræfter. I denne uge har vi fået hjælp til at lave flotte skæfter til vores snitteknive.

Som vi skrev i sidste blogindlæg, startede eleverne op på at bearbejde skæftet på deres egen snittekniv. De havde glædet sig utrolig meget, både fordi det var spændende med knive men også fordi det var en kniv de må få med hjem, når vi er færdige med knive og skeder.

 

Artiklen fortsætter under banneret

Vi har arbejdet med tørt træ og Nina har i forvejen forlimet knivbladet i skæftet for os. Havde vi lavet det på skolen, havde vi haft mulighed for at lave et designforløb omkring skede, kniv og formål, evt. persona omkring den enkelte elevs kniv. I dette forløb arbejder vi med en skabelon, som Knivlauget på Frilandsmuseet står for. Modellen kalder de for ”Museums kniven” Nina havde lånt ”en ko” (skabelon), som skæfterne alle blev skåret efter.

 

Vi startede alle med en intro om knive fra Per. Han havde medbragt en hel kuffert fyldt med forskellige knive. Per er sammen med Bjarne og Henrik en del af det frivillige korps, som hjælper til i Skoletjenesten og med andre formidlingsopgaver på Frilandsmuseet. Bjarne har været driftschef på Frilandsmuseet og Henrik er gammel sløjdlærer. 

Per gav os en gennemgang af forskellige skandinaviske knive norske, svenske, finske og grønlandske, hvordan ser de ud og hvorfor. Hvilke materialer der er blevet brug fx træ, læder, rensdyrgevir mv. Hvad kniven skal bruges til, skal den bruges til at skære et dyr op eller rense et skind? Hvad er kniveblade lavet af, hvad er det bedste stål og hvor kommer det fra?

Eleverne var stille og lyttede opmærksomt til Pers historier og fortællinger om de knive han har samlet, købt, fået i gave og selv har lavet.

Det var tydeligt at disse anekdoter og historier kom med en utrolig viden og erfaring og vi ville ikke selv kunne overtage den måde at introducere på, men alligevel gav det ide til at man kunne lave en lille introduktion/power-point om knive brugt i en historisk og kulturel kontekst. Selv var jeg meget optaget af de grønlandske kvinde og mande-knive til behandling af skind, mad, iglo-byggeri mm. Denne introduktion ville jeg være nødt til at lave med billeder fra nettet -men det kunne bruges på skolen.

Slibearbejde kræver tålmodighed

I knivværkstedet fik hver elev et forlimet knivblad i et en klods af fyrretræ. Her viste Bjarne hvordan man optegnede knivens midterlinjer, således at man ikke får et skævt skæft og hvordan man kan bearbejde skæftet rundt. Bjarne laver i sin fritid flotte knive som sin hobby, så han har totalt styr på processen. Han havde også produceret et elevvenligt skæft til os, som var let at gå til. 

Eleverne satte kniven i en skruestik eller en knivskruestik.

Eleverne arbejdede først med en metalrasp på alle de fire langsider herefter med en metalfil. Da tiden var knap, hjalp Bjarne med at få slebet hjørnerne af på en opstillet “rondelsliber”, her en boremaskine.

Henrik fortalte om sandpapir og eleverne lærte om antallet af sandkorn pr.cm2

Eleverne sleb til sidst med slibemergel.

Det kræver noget tålmodighed at skulle slibe så meget. Nogle elever nød hele tiden at slibe og mærke med sine hænder på skæftet, andre mistede tålmodigheden.

Det er klart, at det er svært under det tidspres vi har i den plan der er for de 16 uger, og nogle knive er mere færdige end andre. Nogen fik lov til at høre lidt musik til arbejdet og så gik det bedre, andre tog lige 5 minutters pause, men blev venligt men bestemt tilskyndet til at blive færdige. Alle blev færdige med skæftet og selvfølgelige er nogen mere færdigarbejdede end andre.

Hvem skal kniven gives til?  

De var alle i gang med at tænke på, hvem som skulle have gaven. En enkelt ville gerne lave et specielt design til sin far, de andre elever holdt sig til Bjarnes elevdesign. Nogle af eleverne tænkte også på, hvordan man kunne udsmykke den og refererede til Pers forklaringer om samernes tegn på deres skeder.

Vi har lavet aftale med skolens kontor om hvordan knivene transporteres mellem skole og hjem, så det selvfølgelig overholder alle sikkerhedsregler.

Efter jul, når vi har et par undervisningsgange hjemme i klasseværelset, arbejder vi med endelig polering og syning af læderskeder til knivene. Også her er vi så heldige, at knivlauget tilbød at komme ud og give en hånd med. Hjemme i normalundervisningen ville vi skulle beregne mere tid, til hele processen så vi ved at dette er et privilegie.

Så kommer kniven ikke med hjem til jul, men som afslutningsgave efter endt forløb. Begge dele kan der argumenteres for eller imod.

Det var rørende at se elevernes samspil med de frivillige. De nød hinandens selskab og det tilførte noget vi ikke kunne give dem på samme måde.

Dagene går hurtigt og de glæder sig alle til næste uge hvor vi skal lave snore, flette, slendre og væve sammen med de her to, Nina og Helge samt frivillige fra håndarbejdslauget.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.301 andre er allerede tilmeldt