Blog
13   55

Den danske fuske-folkeskole

Abonner på nyt om Folkeskoleforældre i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Stor er forargelsen, over en skole i Aarhus angiveligt har fusket, for at skaffe bedre karakterer til elevernes afgangsprøver. Og det skal undersøges. Der vil sikkert blive udpeget ansvarlige, om muligt. Men spørgsmålet er, hvem eller hvad der egentlig bærer ansvaret?

Succesen som blev en fusket fuser

Når man bruger tests og karakterer, i et system som får konsekvenser for både elever, lærere, skoler og kommuner, som sammenligningsgrundlag og som indikatorer på kvalitet, får det konsekvenser. Nogle vil sige, det er en nødvendighed som led i styring af kvaliteten. Nuvel, men så bør man også tage den anden del med, nemlig risikoen for fusk.

Artiklen fortsætter under banneret

I eksemplet fra Aarhus har der været en del på spil: For eleverne, hvis muligheder er blevet forbedret betragteligt fordi de bestod eksamen – og dermed kunne komme videre i uddannelsessystemet (at man fra gymnasial side fortæller om elever med dårlige faglige kundskaber fra den pågældende skole bekræfter, at karaktererne ikke har været udtryk for elevernes reelle faglige niveau). For lærerne, fordi deres klasser klarede sig bedre fagligt. For ledelsen og forvaltningen, som hver især har fået en fortælling om en succes, som er blevet nævnt af daværende statsminister og i mange artikler på landsdækkende plan.

Man elsker de gode historier. Man elsker at dele de gode erfaringer. Og vise, at det kan lykkes. På trods af strukturelle problemer, reformer, manglende forberedelsestid, sociale problemer kan det lykkes! Se bare! Lær fra dem! Gør som dem! Og showet ruller og andre skoler forsøger at lære fra succesen.

Men når det så viser sig, at succesen (angiveligt) var baseret på fusk, slår mismodet dobbelt. Både, fordi elever blev svigtet (når deres videre færd bliver en fiasko, fordi de fagligt ikke er klædt på). Fordi alle i skolen bliver del af fortællingen om succesen, som rettelig var fusk. Fordi det store mantra om at mindske den sociale arv (ét af reformens kardinalpunkter) i form af den store succes viste sig at være en fusket fuser. Hvad gør vi så?

I det pågældende tilfælde fra Aarhus fortælles der fra lærerside, at ledelsen pålagde lærerne at gøre det. Forvaltningen har angiveligt fået besked for år tilbage, men har tilsyneladende ikke handlet på det.

Så der sker formodentlig dét, at man vil forsøge at pålægge et ansvar hos dem, man mener at kunne placere ansvaret hos. Hvilket også er helt berettiget og nødvendigt.

Stopper det så der? Måske er spørgsmålet, om der er udtryk for nogle få brodne kar, eller om det er et symptom på noget, som er galt?

Fusk – et symptom?

Min påstand er, at hvad vi ser ske i skolen fra Aarhus er et symptom. Og at det ikke er en enlig svale. Og at det er langt mere udbredt. Vi har kun set toppen af isbjerget. Og vi kun ser begyndelsen.

For det er ikke nyt. At bruge kvantitative data som styringsredskab, hvor resultater får konsekvenser for både elever, lærere, ledelser, skoler og kommuner. Vi taler ”high stake testing”. Det har været debatteret før, også her i lille Danmark. Men med indførslen af nationale test, efterfølgende fokus på resultater i nationale test, øget styring og monitorering af kvantitative data på forvaltningsniveau og ikke mindst, at folkeskolens afgangsprøve blev konverteret til en eksamen, styrer vi direkte mod produktion af fusk.

Ingen ønsker at fuske, som udgangspunkt. Hverken elever, lærere, ledelser eller forvaltninger. Heller ikke politikere. Men fusk kan blive et middel til at opnå noget ønsket, eller for at undgå uønskede konsekvenser.

Nu vil du måske sige, det ikke er en nødvendighed, og at det er udtryk for dårlig moral. Fusk placeres oftest som udtryk for dårlig moral, på et individuelt plan eller på gruppeniveau. Men er det, i dette tilfælde?

High Stake testing – erfaringer fra USA

Hvis vi kaster blikket over mod USA, som i mange år har praktiseret ”High Stake testing”, finder vi mange eksempler på fusk. På alle niveauer. Der er simpelthen så meget på spil, fordi output=de kvantitative data der styres efter, får så store konsekvenser for dem, som skal opfylde dem.

Det handler måske ikke (kun) om dårlig moral og dømmekraft, men om et overordnet problem i styringsformen.

Det er endda så udbredt, så Campbell’s Law kan forklare, hvad der sker:

Campell’s law:

“the more any quantitative social indicator is used for social decision-making, the more subject it will be to corruption pressures and the more apt it will be to distort and corrupt the social processes it is intended to monitor.”

Min egen oversættelse:

“jo mere man bruger kvantitative indikatorer som politisk beslutningsgrundlag, jo større bliver risikoen for at det skaber korruption, og for at det vil forvrænge og ødelægge de områder, som de er indført for at måle”

Dette gælder ikke kun uddannelse. Det gælder alle områder, hvor man oppefra opsætter kvantitative indikatorer som mål for succes. Så fremmer man måske opfyldelse af indikatorerne, men man fremmer også fusk og andre ”bivirkninger” og det hele ender med, at intentionen ofte modarbejdes.

Jeg gentager! Det er en gammel debat ovre i USA, nogle ved det her i Danmark, men ikke alle! Vi bør derfor lære af erfaringer fra USA, så vi politisk og forvaltningsmæssigt kan nå at redde folkeskolen fra fusk.

Fusk lever i bedste velgående allerede

En lille opsamling af danske problematikker, som er direkte eller indirekte ”fusk” – men som viser, hvor ”kreativt” man kan blive i et system som er ”high stake” - og hvad der er sket i Aarhus ikke er enestående:

  • Man giver børn kage/slik/gode oplevelser lige inden der skal laves trivselsmålinger
  • Man sender ”besværlige elever” på tur, hvis der kommer besøg
  • Man inkluderer kun besvarelser for elever, som er til stede ved trivselsmålinger. Alle elever, som lider af ufrivilligt skolefravær er fraværende i statistikken. Eller så er elever som ikke kunne fungere i folkeskolen overflyttet til frie grundskoler.
  • Man øver ordsprog/talemåder/orddelinger, fordi man ved, der testes i dem i nationale tests
  • Man ”tipper” eleverne i, hvad de skal op i, før tid
  • Man omlægger undervisning i de fag, elever skal op i, op til eksamen
  • Man øver med eleverne, hvad de skal sige og gøre til eksamen

Ovenstående er eksempler, som udmærket er udtryk for Campbells lov. De er alle på forskellig vis eksponenter for de "bivirkninger" der opstår i et system baseret på ”High Stake testing”.

Skal vores folkeskole være baseret på fusk?

Kære politikere og forvaltninger. Det er jer, som definerer hvilke styringsredskaber der anvendes i den danske folkeskole. Hvis I fastholder et styringsrationale baseret på ”High Stake” må I også tage konsekvensen; nemlig en folkeskole baseret på fusk. I er hermed advaret!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ