Blog
2   7

Giver det mening at tale om skoletræthed? Og er det konstruktivt?

Abonner på nyt om Center for Grundskoleforskning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Måske er elever trætte af fag frem for skole

Skoletræthed er så stort et begreb, at man som lærer næsten må blive træt og modløs, når man hører ordet, for hvor skal man begynde og hvor skal man ende for at hjælpe en elev ud af følelsen? Hvis det er et socialt problem, er man hjulpet lidt på vej. Men hvis det handler om den faglige læring, er feltet næsten uoverskueligt. Mit spørgsmål til dig, kære læser, er, om det giver mening at prøve at anskue den faglige dimension som en fagtræthed frem for en skoletræthed?

Skoletræthed

Artiklen fortsætter under banneret

Begrebet skoletræthed nævnes jævnligt i skoledebatten, fx på bloggene her på Folkeskolen og også af statsminister Mette Frederiksen i et interview i Weekendavisen, som er formidlet på Folkeskolen 31. maj 2021. Mette Frederiksen forholder sig til en ny uddannelsesreform og siger, at vi har skabt ”en skole, hvor vi år efter år bliver ved med at skabe en enorm skoletræthed og modstand mod at tage uddannelse.” Hun nævner ikke, hvor hun har sin viden om fænomenet skoletræthed fra, men hendes udtalelse er et eksempel på, at begrebet lever i skoledebatten. Skoletræthed er så stort et begreb, at man næsten mister pusten og energien til handling, fx hvis man helt konkret som lærer står med en elev, som siger, at han er skoletræt. For hvor skal man begynde? Begrebet dækker jo næsten alt vedrørende skolen. Kigger man efter hjælp i forskningens retning, så er skoletræthed undersøgt i 1980’erne, mens man i de seneste år har rettet undersøgelserne mod motivation. Motivation er en konkretisering af begrebet, men samtidig også en forskydning i fokus fra institutionen skole over mod det enkelte barn. Måske udtrykker forskydningen det også en glidning i forhold til, hvem der har ansvaret for og nøglen til at gøre noget ved problemet. I stedet for at gå videre med disse spørgsmål, vil jeg i stedet fokusere på, om det overhovedet er konstruktivt og meningsfuldt at tale om skoletræthed? Eller om vi i stedet skal gå en anden vej? Over begrebet fagtræthed?

Hvad siger eleverne?

Disse tanker om begrebet skoletræthed opstod, mens jeg sammen med kolleger på Syddansk Universitet arbejdede med undersøgelser af, hvad Covid-19-nedlukninger og -genåbninger af skolen har betydet for elevernes trivsel og læring. I to projekter, som var finansieret af LEGO og blev gennemført juni 2020-april 2021, svarede eleverne på flere store spørgeskemaer om deres skolegang i forskellige faser af Covid-19-skolen. Desuden var vi på besøg i klasser i hele landet og opleve, hvordan undervisningen forløb under de specielle omstændigheder og tale med både elever og lærere om deres oplevelser. I et andet og igangværende projekt, som er finansieret af AP Møller-fonden og ligger i forlængelse af de to øvrige, interviewer vi også nogle elever og kommer dermed tættere på, hvad enkelte elever føler og tænker om skolen.

Det var de gennemførte spørgeskemaundersøgelser og den igangværende interviewrunde med elever, der fik mig til at tænke på, om det giver mening at tale om skoletræthed. Sagen er nemlig den, at de elever, jeg selv har interviewet, glædede sig til at komme tilbage til skolen efter at have været sendt hjem i mange uger, og de vurderede, at det samme mønster gjaldt for deres klassekammerater. Nu kan man jo indvende, at det kun var 5.-10. klasse, der blev undervist virtuelt i længere tid, men det er netop også især udskolingselever, der bliver betegnet som skoletrætte. Det kunne jo selvfølgelig være, at jeg bare havde fået en særligt tilfreds elevgruppe i tale, og da jeg tjekkede resultaterne i de store spørgeskemaundersøgelser, vi lavede, kunne jeg da også se, at omkring 6-7 % af eleverne følte sig triste, trætte af eller umotiverede for at gå i skole (datarapport fra 2021). Når det kom til elevernes opfattelse af fællesskab og relationer i klassen før og efter den første nedlukning, så vurderede 90 %, at det er det samme eller bedre end før nedlukningen (datarapport 2020). Det er altså en lille del af eleverne, der ikke er glade for at komme og være i skolen og det sociale fællesskab. Hvis modløsheden angår det sociale fællesskab, så begynder man selvfølgelig der.

Fagtræthed?

Når det kommer til skolen som læringsfællesskab – som jo er den dimension, som Mette Frederiksen omtaler i det lille citat ovenfor – så omfatter hele skolens virksomhed et uoverskueligt stort område. De elever, jeg talte med, havde klart og utvetydigt et eller få yndlingsfag, men også nogle fag, som de ikke brød sig så meget om. Deres udsagn fik mig til at tænke på en interviewundersøgelse, som jeg lavede blandt norske ungdomsskoleelever (svarer til udskolingen) (Christensen, 2016). Den norske spørgeskemaundersøgelse havde vist et blakket billede af begrebet skoletræthed, som vi forstod som manglende motivation og interesse, og interviewundersøgelsen skulle gøre os klogere på, hvad der lå bag. Undersøgelsen gav anledning til at foreslå at forstå følelsen/tilstanden som fagtræthed frem for skoletræthed. Ingen af de interviewede norske elever var nemlig trætte af den sociale side af skolen, og når det kom til skolen som læringsfællesskab, så kunne trætheden præciseres til enkelte fag. Resultatet havde den fordel, at det blev tydeligt, at forskellige lærere havde forskellige handlemuligheder sammen med eleven – både yderligere styrkelse af det, eleven var motiveret for og interesseret i, og justeringer i indhold og/eller arbejdsmetoder i det fag, som eleven var umotiveret for.

Jeg kom til at tænke på, om den samme skelnen mon giver mening i dansk folkeskole. Det kan jeg eller andre naturligvis undersøge nærmere, men jeg kan jo begynde med at spørge jer, der arbejder i skolen, om det giver mening for jer at erstatte begrebet skoletræthed med fagtræthed, når det gælder den læringsmæssige dimension af skolegangen?

Læs mere her

Christensen, V. (2016). Skoletretthet eller fagtretthet? - et studie av elevers motivasjon og interesse for skole og fag. FULM - Forskningsinformeret udvikling af læringsmiljøer, 2/2016, 34-54.

Pless, M., Katznelson, N., Hjorth-Madsen, P., & Nielsen, A. M. (2015). Unges motivation i udskolingen : et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag.

Qvortrup, A., Lundtofte, T. E., Lomholt, R., Christensen, V. og  Nielsen, A. (2020). Børns socio-emotionelle tilstand under genåbningen af skoler efter COVID-19- nedlukningen Data rapport - dansk Findes her: www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/ikv/forskning/forskningsprojekter/genaabningsprojekt/genaabningdatarapport_fase1dansk_skole1.pdf   

Qvortrup, A., Lundtofte, T. E., Lomholt, R., Christensen, V.,  Nielsen, A., Qvortrup, L., Wistofte, K. og Clark A. (2021). Genåbningen af skoler efter Covid-19-nedlukninger. Et elevperspektiv Findes her: www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/ikv/forskning/forskningsprojekter/genaabningsprojekt/fase+2/datarapport_storeskoleelever_fase_to.pdf  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ