Bachelorprojekt Naturfag
0   22

Bachelor: Leg kan understøtte og udvikle elevernes naturfaglige kompetencer

Gennem leg kan eleverne undersøge, modellerer, kommunikere og perspektivere, så de forberedes til den fællesfaglige naturfagsprøve, skriver Lena Hjorth og Natasja Bech

I et samfund med fokus på konstant optimering, stilles der krav om, at skoler og lærere skal legitimere praksis. Lærere skal kunne dokumentere, at de lever op til gældende mål, regler og krav. Målbare resultater og tilgange, som "vi ved, hvad der virker", er blevet den dominerende tilgang til læring og udvikling, siger Lena Hjorth Heiselberg og Natasja Bech i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved professionshøjskolen UC Syd.

Blandt mange lærere anses leg for eksempel at høre til i børnehaven til. Det kan være svært at teste, hvilken effekt leg og legende aktiviteter kan bidrage med sammenlignet med andre læringsstrategier, der effektiviserer udvikling, som man gennem konkrete test kan måle frem- eller tilbagegang ved. I lærernes valg af indhold, tilgange og metoder fravælges det, der er sværere at måle en umiddelbar effekt af.

Det er stærkt kritisabelt, mener de, for særligt, hvordan lærerne arbejder med de faglige kompetencemål for fagene, har betydning for, hvad og hvordan eleverne vil udvikle sig, også i biologi. I problemformuleringen til deres projekt spørger

Lena Hjorth og Natasja Bech derfor: "Hvordan kan leg understøtte og udvikle elevernes naturfaglige kompetencer, så de forberedes til den fælles faglige naturfagsprøve og motiveres til deltagelse i biologiundervisningen"?

Artiklen fortsætter under banneret

De har arbejdet med fire forskellige spørgeskemaer med tre overordnede temaer. Det første tema handler om, hvordan de aktiviteter, de har gennemført i undervisningen i biologi, har forløbet. Dette spørgeskema er uddelt i de to 7. klasser, som de underviste i deres praktik. Det næste tema handler om arbejdet med naturfaglige kompetencer og elevernes deltagelse i biologiundervisningen. Denne undersøgelse er foretaget blandt biologilærere i folkeskolen, samt en 8. klasse. I det sidste tema har de undersøgt, hvordan begrebet leg, som en diskurs, anvendes blandt lærerne i folkeskolen. Ud fra deres spørgeskemaundersøgelser har de udvalgt enkeltpersoner til et uddybende fokusgruppeinterview med to grupper med tre elever i hver fra en 8. klasse. 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere med kendskab til skolen - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag og Sinatur-hotellerne.

 

 

Leg er sjovt og udviklende

For at kunne arbejde med forståelsen af, hvorfor vi leger, inddrager de psykolog Marc Malmdorf Andersens perspektiver på, hvad leg kan. I bogen "Leg" beskriver han leg som noget, vi alle kan genkende, når vi ser det. Alle vil uden tøven kunne genkende legen, når både mennesker og dyr udfolder sig legende i sammen med andre. At lege er en særlig adfærd, da den ikke umiddelbart er til at gennemskue nytten eller funktionen af til trods for, at den kræver energi og til tider er risikofyldt. Han beskriver, hvordan dyreunger leger på forskellige måder, i stedet for at bruge energi på åbenlyse tiltag for overlevelse eller reproduktion af egen art. Leg kan skabe rammerne for, at man kan styrke sine sociale og fysiske kompetencer. Man har gennem særlige rutiner og erfaringer kunnet udleve noget gennem leg eller legende aktiviteter.

Udbyttet kan være svært at definere, da det ikke umiddelbart er synlig, hvad man får ud af det, men ved at udforske sine omgivelser gennem leg, kan man skabe erfaringer, som kan blive relevante senere i livet.

Leg er sjovt, og det er belønning nok i sig selv for, at man leger. Leg er også noget, man inviterer til, og hvor alle involverede er indforstået med, at det ikke er alvor. Man sørger for sammen ikke at kunne misforstå hinanden ved at bestemme sig for, at det "bare er noget, vi leger". Leg er også nyskabende, forstået på den måde, at man i legen kan skabe en ny verden eller udforske den allerede eksisterende på forskellige måder, og derigennem skabe erfaringer for livet.

Leg er præget af gentagelser fra den hverdag, vi allerede indgår i, som gradvist udfordres ved at over- eller underdrive virkeligheden for at kunne beholde overraskelsesmomentet. Vi vil derfor kunne genkende synet af, når nogen leger, da de genskaber dele af virkeligheden uden alvor.

Leg og læring

Der er en helt særlig grund til, at de fleste forskere kæder begreberne leg og læring sammen, siger Marc Malmdorf Andersen.  De arter, som biologisk set har en større hjerne, har også en længere barndom. Her menes der den periode, hvor de er afhængige af hjælp fra voksne forsørgere for at kunne overleve. Med en længere barndom bliver der leget mere, da leg er en mulighed for, at man som et ungt menneske kan undersøge, udfordre og lære om sit nærmiljø. I denne undersøgelse af omverdenen finder man forskellige redskaber, som man kan eksperimentere med for at finde dets funktion og nytte. På den måde lærer man nye muligheder og perspektiver, gennem undersøgende og eksperimenterende metoder.

Den type leg, hvor særligt børn undersøger fysiske ting fra omverdenen fuldstændig usystematisk, kaldes for eksplorativ leg. Mennesket er storforbruger af ny viden og opsigtsvækkende informationer, og vi vil derfor udforske de nye, ukendte eller overraskende informationer mere, end vi ville med det, vi allerede kender til.

Det legende, undersøgende og eksperimenterende er påvirket af, hvilket miljø der er omkring den enkelte. Et forsøg med et nyt legetøj og to adskilte børnegrupper viste, hvordan instruktioner fra voksne kan påvirke børnenes nysgerrighed og udfoldelse i legen. Hos den ene gruppe fik børnene vist en af de funktioner, som legetøjet havde af en voksen, som de efterfølgende gentog i legen med objektet. Dog varede legen ikke længe for denne gruppe af børn, og de fandt heller ikke ud af legetøjets andre funktioner. Hos den anden gruppe viste den voksne den samme funktion, men som om den blev fundet ved et uheld. Denne gruppe legede med legetøjet i længere tid og forsøgte nysgerrigt at undersøge det for flere funktioner, som de med tiden fandt. 

Udover at kunne udforske verden gennem eksplorativ leg, leger børn også rollelege. Rollelege skaber rammerne for, at børn kan opstille hypoteser for at teste dem og samtidig vide, at det er noget, barnet forestiller sig var virkeligt, uden at det er det. Det kalder man for kontrafaktisk tænkning og er en måde, de kan tænke hypotetiske handlinger og konsekvenser af disse handlinger på. Evnen til at tænke handlinger og forestille os konsekvenserne er essentiel for menneskelig udvikling, og børns rollelege er et eksempel på træning af præcis denne evne.

En anden evne, som Andersen også påpeger i forbindelse med rollelege, er 'Theory of mind'. Theory of mind er evnen til at forestille sig, hvad andre mennesker tænker sammen med den viden, man har om verdens faktiske tilstand. Forskere har undersøgt sammenhængen mellem børns evne til at forestille sig, hvad andre vil tænke, og hvor gode de var til at lege rollelege. Gennem forsøget fik forskerne bekræftet, at de egenskaber, børnene tilegner sig gennem rollelege, tydeligt hænger sammen med evnen til at forestille sig andre menneskers tanker.

Leg kræver for meget energi og forberedelse

I deres bachelorprojekt har Lena Hjorth og Natasja Bech spurgt lærerne, om de kan forestille sig, hvilke begrænsninger leg kan sætte enten i eller for undervisningen. Nogle fortæller, at det er elementer såsom pladsmangel, at det kræver for meget energi og forberedelse, at det støjer, at der er for mange skift i undervisningen, at det bliver for fjollet eller at det bliver for overfladisk, der kan være de største udfordringer.

Samlet set kan lærernes bud på, hvilke begrænsninger leg i undervisningen kan rumme, konkretiseres til at være frygten for, at eleverne enten ikke kan se meningen med legen eller at: "eleverne kan miste blikket for læringen og i stedet blive fokuserede på at have det sjovt eller vinde et spil" eller "Det tager tid at forberede, instruere og "stoppe" igen".

Flere lærere føler sig presset på tid og progression i undervisningen, og det skaber begrænsninger i deres undervisning. Nogle lærerne beskriver også, at de "kun" arbejder med emnerne i et begrænset omfang, og derfor ikke når i dybden med fagområderne i faget.

"Eleverne vil i en undervisningssituation som denne blive frataget muligheden for fordybelse, og det at kunne give sig hen. Åbenhed i undervisningen skaber rammerne for, at eleverne med viden og færdigheder nysgerrigt kan udfordre regler og rammer, og deri kreativt udvikle nye løsninger. Denne evne til at være åben og kunne give sig hen til en given opgave kræver, at rammesætningen for opgaven giver plads og mulighed for, at eleverne kan åbne sig for indholdet i undervisningen. Dette kan leg og legebegrebet muligvis bidrage med, da det defineres til at kunne noget særligt", mener Lena Hjorth og Natasja Bech.

Lærerne lægger op til en diskussion om, hvad det kræver at bruge leg i undervisningen, og hvad eleverne får ud af det i et læringsperspektiv. 

Legens muligheder

Legen rummer også muligheder. "Legen danner rammerne for, at eleverne kan opleve åbenhed, hengivenhed og overraskelse for sammen i fællesskabet at skabe erfaringer for livet. Leg kan skabe hypotetiske situationer for at afspejle en virkelighed, hvor de kan eksperimentere med forskellige handlinger og derigennem skabe erkendelse. Derfor kan leg noget helt særligt", mener Lena Hjorth og Natasja Bech. 

I biologi skal der arbejdes med fire kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Eleverne kan gennem leg understøttes i udviklingen af disse kompetencer. I udviklingen af kompetencerne kan leg bruges til at give nye perspektiver på faglige områder, skabe motivation, danne rammerne for fordybelse og kreativ tænkning, konkluderer Lena Hjorth Heiselberg og Natasja Bech i deres professionsbachelorprojekt.

Særligt kan leg skabe konsensus blandt deltagerne om, at det "bare er noget, vi leger", så eleverne kan træde ind eller ud af tildelte roller i forbindelse med deres deltagelse, mener de. Eleverne kan derfor gennem leg og legende aktiviteter sammen undersøge, modellerer, kommunikere eller perspektivere så de forberedes til den fællesfaglige naturfagsprøve.

"Leg kan derfor gennem åbenhed og nysgerrighed understøtte og udvikle elevernes naturfaglige kompetencer, så de forberedes til den fællesfaglige naturfagsprøve og motiveres til deltagelse i biologiundervisningen".

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.677 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.419 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
470 andre er allerede tilmeldt